Hvis det gør lige så store underværker at gå i bad, må jeg kunne vaske fem - seks år af mig. Puha, dejligt...det vil jeg prøve om lidt.

Jeg var god igår, god altså til at opfylde mit meget meget lidet ambitiøse nytårsfortsæt med at drikke vand også, men det snurrer stadig en del rundt... har også kun sovet 4 timer...

Det er en pestilens at være gennemført A-menneske. Er der nogensinde nogen, der har fotalt B-menneskene det? Ud over at man bliver hadet af alle B-menneskerne for ikke at kunne ligge stille i sengen om morgenen, have lyst til at komme ud, og have svært ved at holde sig vågen om aftenen sammen med alle de coole groovy B-mennesker, så må vi stakkels A-mennesker også leve med aldrig at kunne sove på ellers dejlige og oplagte tømmermændsmorgener. Æv, hvor dejligt kunne det ikke være at sove til kl. to i eftermiddag og så bare være udhvilet og frisk? Næh nej, skal gå rundt og være svimmel og træt hele dagen. Sådan er man dømt til...stakkels stakkels A-menneske...

Havde gennem 6 år et dejligt dejligt B-menneske som jeg gerne måtte vække, hvis jeg kyssede ham, hvis jeg vel at mærke havde tænkt mig at fortsætte med at kysse efter han var blevet vækket. Så brummede han vredt - som en stor bjørn. Nogle gange kunne jeg godt blive bange for hans vrede, men jeg vidste at der - hvis jeg vel at mærke var rigtigt kærlig - lå lun ironi bag.

Gad godt vække min lækre dejlige bjørn nu... ligge i hans varme - men frk. fat det. Han er væk, det er slut. Og år 2008 skal sgu ikke starte med at du savner ham. 2008 er året, hvor du skal blive glad og ovenpå, og du er allerede godt på vej.

Jeg savner ham, helt vildt, hul i maven, angst over aldrig at blive så glad for noget menneske igen... men sådan er livet åbenbart bare. Jeg læser de andres dagbøger herinde, og tænker: du kommer til at gennemleve det hele. Børn, skilsmisser, utroskab, flere brud, død, kærlighed - oh my oh my, ved ikke om jeg kan klare det.

Man skal nyde de små øjeblikke og tage det en dag af gangen. Ser man det store perspektiv støder man fuldstændig luften ud af mellegulvet på sig selv, og man kan ikke trække vejret.

Nu skal jeg fx. ikke tænke på de mange år, der er gået, ikke tænke på, at jeg er 6 år tættere på at være blevet gold (har egentlig endnu aldrig haft lyst til børn, men jeg vil da heller ikke gå gennem livet uden). Jeg skal heller ikke tænke på at det sindssygt hårde farvel muligvis ikke er det sidste jeg skal udsættes for, og jeg skal ikke tænke på at mor og far er ved at blive gamle, at min lillesøster er ved at bosætte sig i udlandet, og at vores skændsmål sandssynligvis vil blive voldsommere over årene, selvom jeg elsker hende helt vildt. Hun er det mest fantastiske der findes. Det jeg skal tænke på er, at jeg lige har klukket af latter med de to englændere, der er på besøg, og jeg skal nyde, at det er så dejligt at børste tænder, at det bliver lækkert at få et bad, og nyde at cykle gennem byen ud til min gode gamle børnhaveveninde, hendes kæreste og deres absolut dejlige lille dreng, der altid glæder sig så meget til jeg kommer, at han bliver helt genert af spændthed, når jeg dukker op, og som altid vil snakke i telefon med mig, når jeg har moren i røret. Det er sgu da det fede!.... og så er jeg jo alligevel lidt afhængig af overblik og visioner. Shyy, det skal du ikke tænke på idag. Idag har du tømmermænd, og det er ok at glædes over det små.

Specialet må du først nævne imorgen, ha!