Jeg var så småt begyndt at ærgre mig, når ekspedienterne efterspurgte mit goodie-card i Magasin. Eller var jeg mon medlem af H&M club? Et fætter BR-kort fik vi til gengæld, da drengen blev født. Man får trods alt en slags rabat på 4 %. Og det er fuldkommen gennemsigtigt, hvad der foregår. En købesum på 25 kroner udløser et hæsligt, rundt klistermærke, pålydende en krone, som man kan sætte ind i et lille hæfte. Når drengen har samlet 50 mærker, kan han enten indløse hæftet og få 50 kroner i varme kontanter eller købe varer - og vi taler helt frit valgt på alle hylder - for 50 kroner. Prisværdigt gennemsigtigt, skulle det vise sig.
For jeg gav efter for presset, en dag jeg var i MATAS og havde lidt for god tid til ikke at takke nej, på min sædvanligvis definitive måde, da den rare ekspedient spurgte, om jeg var med i club MATAS?
"Nej," svarede jeg, med en lille undertone af tvivl i stemmen. Måske kom jeg også til at gengælde hendes smil.
"Så opretter jeg dig lige, ikke?" sagde den unge kvinde, som godt fornemmede, at hun havde en torsk på krogen.
Hjemme igen aktiverede jeg, halvt i trods, mit kort og sørgede for at takke nej til stort set alle de mails de gerne ville sende til mig med stærke, personlige tilbud. Bagefter læste mig frem til, at man optjener 10 point for hver 100 kroner man køber for. Men hvis jeg troede, at ti point var lig med ti kroner, tog jeg grundigt fejl.
Nu har jeg efterhånden skrabet 250 point sammen og undersøgte forleden, hvad de egentlig kan bruges til. De skal anvendes i en særlig point-shop på MATAS hjemmeside. Vareudvalget er begrænset. Jeg fandt ikke noget, som jeg ville bruge mine point på. Især fordi det viste sig, at pointene kun er det halve eller mindre værd. En vare til en værdi af 250 kroner koster 500 point, eller mere. Man kan også vælge virkeligt at tage røven på sig selv og købe et gavekort til en værdi af 100 kroner, formedelst 500 point. Et par ganske få objekter bytter de lige over. F.eks. nylonstrømper til 300 point; værdi 299 kroner. As if! Jeg har aldrig ejet et par nylonstrømper, som holdt til mere ret meget mere end 1-5 ganges brug, uden at løbe. Så jeg kunne ikke drømme om, at købe strømper i dét prisleje.
Det sidste års tid har jeg tillige ærgret mig, hver gang COOP har haft en af deres 'betal med point'-kampagner. Derfor tilmeldte jeg mig omsider for en måneds tid siden. De var vældigt flinke, derinde på hjemmesiden. 50 point fik jeg - kvit og frit - ved indmeldelsen. Flot lyder det. Især hvis man sætter lighedstegn mellem antal point og den pålydende værdi.
En gang om ugen tikker der mails ind med min pointsaldo. Den vokser støt og roligt. I går ramte jeg således 105 point. Til gengæld kom jeg til at spytte min kaffe ud, da jeg så, hvad det beløb sig til i kroner og ører.
7,35
Syv kroner og femogtredive ører.
Altså udgør værdien af de 50 gratis point svimlende 3,50 kroner.
Beløbet blev efterfulgt af en opmuntrende besked om, at jeg kun er 142,75 kroner (i indkøb, ikke point, vel at mærke) fra næste trin.
Hverken COOP eller MATAS viser, hvad man har shoppet for, for at indtjene sine point. Det ville også bare føje spot til skade.
There's one born every minute.
Men jeg troede ikke, at jeg var en af dem.