Kan mærke at der er kommet en indre ro efter vi var inde og aflevere nøglerne til huset. Var forbi en sidste gang sammen med min far, som synes at jeg havde gjort et godt stykke arbejde med at få huset gjort ren. ” Fanden skal også stå i det hvis han ikke værdsatte det ! ”. Mødte Jehova women som han altid har kaldt nabokonen for, da hun og manden tilhøre denne tro. Lidt sjov historie er der faktisk ved disse naboer, eller rettere ved den tidl. ejer af deres hus. I tidernes morgen ejede han også grunden hvor min fars ” nu tidl. ” hus ligger. Ville sælge et stykke af grunden fra, men da der kom et tilbud fra Jehovas vidner som ønskede at bygge en rigs sal på grunden, så trak han følehornene til sig da DEM ville han ikke have til naboer. Desværre omkom han ved et trafikulykke, så han fik ikke det sidste ord, og hans dødsbo blev solgt til tilhængere af denne tro.
Vi har såmænd haft det fint med dem og deres børn er også kommet meget inde ved min far da de var små. Fandt hurtig ud af han af og til kørte til tyskland og havde dåsesodavand hjemme, men på os virkede det som om, at jo ældre de blev og jo mere beviste det blev om deres tro og hvem som ikke havde den samme – des sjældnere blev besøgene. I dag er de begge voksne og har tilmed gjort Jehova women og manden til bedsteforældre.
Blev lidt overrasket da han over for Jehova women og senere ejendomsmægleren tilkendegav, at han faktisk allerede var faldet til i krakkemutparken ( min fars kaldenavn for området, da gadenavnene enten har tilknytning til grønland eller polarforskere ) og havde det fint med at være der. Troede at det ville blive svære for ham at flytte og tilvende sig, men trapperne i huset var åbenbart blevet en så stor belastning, at han så det som en befrielse at blive fri for dem. Kan i mit stille sind kun ryste på hovedet over konklusionen af at han ikke var dårlig nok til en ældrebolig. Heldigvis er den han har fået faktisk handicapvenlig, selv om det er en alm. lejlighed. Jeg bestræbte mig meget for at flytningen skulle blive så problemfrit for ham som mulig og at han hurtig kom på plads. Det må jeg konkludere ud fra at han allerede føler sig hjemme, at det er lykkes for mig.

Blev ringet op af regionen i dag. Jeg indsendte sidste år en ansøgning om at blive indsat som alm. værge, samt økonomisk værge for André. Sagsbehandling tiden fik endnu engang ingen positive smileys for deres aktivitetsniveau. Ansøgningen alm. værge kunne ikke imødekommes, da han er for godt stillet handicapmæssig, men den økonomiske del – ville de gerne imødekomme. Efter at have blevet forklaret betingelserne vedr. dette, så trak jeg ansøgningen tilbage. Som økonomisk værge skulle jeg hvert år fremvise regnskab, som indeholdt kvitteringer for alt, samt at der skulle ansøges ved regionen hvis han skulle foretage et større køb af f. eks computer eller andet i den størretsorden. Blev enig med mig selv ( heldig nok ) om at med den økonomi han på tidspunktet har, så er der ikke grundlag for yderligere indsigt . André selv er skuffet over afgørelsen, da han ønsker mig ” officielt ” indsat som formynder over ham. Men som kvinden fra regionen sagde, så har han til enhver en tid ret til en bisidder, samt at han også kan skrive en fuldmagt hvis det ønskes. Tror at jeg juridisk kan kringle den alligevel, men det skal først undersøges.

Måtte her før midnat køre ud på centralen. De ringede pga.. at vi manglede at hente en fornyelse af taxametererklæring. En ny skal forefindes ved taksregulering ellers kan det give en bøde. Måtte hellere sørge for at manden var lovmæssig kørende fra morgenstunden. Jeg får en stigning på nat kørsel på 4 kr. pr. tur. i start, hvor han må nøjes med 1 kr. i dagtimerne, men de 38 øre mere pr. km tilkommer os begge. Han vil nok age sig lidt over at takstrigningen ikke kom et døgn før, da han var i Århus med en patient tur i går. Nåede op på 4½ times ventetid før han kunne køre hjem med patienten igen, så da kl. var 19.30 futtede han ind i seng. Det har været en lang dag for ham, og lang passiv ventetid kan være ” dræbende ”.

Er kommet dertil hvor jeg ikke vil prøve at sove for enhver en pris. Har brugt utrolig mange kræfter på søvnen, eller mangel på samme. I går faldt jeg først i søvn kl. 06.30 og hvis det er sådan det skal være, så er det bare sådan. Kan mærke at efter jeg er blevet færdig med huset, at jeg ikke er så tynget mere. Det har været hårdt ved mig at stå alene med det, men har selvfølgelig heller ikke bedt nogen om hjælp. Stor pige – kan selv. Hmm….. Har her til aften siddet med det sidste af min fars papir som skulle sorteres. Han har altid sagt, at hvis der var noget min mor var god til, så var det til at holde orden i papirerne – ja tak jeg har måtte muge ud i regnskab fra tilbage til 1979. Har frasorteret det relevante fra de sidste 5 år, som nu får en plads på vores loft til det på et tidspunkt kan destrueres. Lidt sjovt ( ironisk ) har det også været at læse skilsmissepapirerne fra min mor, samt gamle breve til min far fra min bedstemor. Oveni har jeg også siddet og set på billeder fra vores ferie rundt omkring. Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig har tænkt særlig meget over det før, men min far er ikke en person som smiler og slet ikke griner særlig ofte. De billeder får som det eneste lov til at ligge til jeg finder overskud og tid til at sortere dem yderligere.

Vores teenager er for første gang draget ud i verden uden os. Han er på studietur med skolen og kommer hjem igen på fredag. Er spændt på at høre om turen og om han har i særdeleshed savnet mig. Det er kommet meget bag på mig at jeg ville blive en hadeperson, som den Claus i tidernes morgen var for Michelle – men det er jeg. Kan selvfølge godt forstå at jeg som ” tilløber ” er det mindre følermæssig omkostningsfrit at være sur på mig, end hans far og mor. Har tidl. talt med Michelle, efter at hun er flyttet hjemmefra, om hendes hadeforhold til Claus som hun i dag godt kan se var uberigtiget. Jeg håber også at vores teenager en dag kommer til den konklusion.

Vil smutte i kælderen og ordne vasketøj, inden jeg skal starte kaffemaskinen for min hårdtarbejdende og meget værdsatte medarbejder.