Utrolig at du bare kan sidde der og le af det hele – kommenterede Claus efter at jeg havde refereret en samtale med min far i dag. Tror at det var en reaktion af chok og forbistring , samtidig med at det var så grotesk at der ikke er meget andet at stille op. Jeg bad ham om at hente en øl i køleskabet, for nu ville JEG have noget at drikke og skylle samtalen efter med. Endnu mere absurd kontra den meddelelse jeg havde fået.

Ringede til min far da jeg har lovet at tage med på sygehuset i morgen. Han skal ind på ortopædkirurgisk vedr. hans diskospulps. Ryg specialisten sagde dengang efter konklusionen, at pga. hans alder, vægt og sygdom, så vil genoptræningen være så minimal, at det nærmest ville være værdiløs at foretage en opration. Sagde at han ville lade sygehuset tage den endelige beslutning derom.
Jeg kan med baggrund i den inaktivitet han åbenbart selv ønsker, kun give ryg specialisten ret. Har prøvet på at aktivere ham på alle mulige måder. Har købt en cykel han frit kunne bruge ( før svimmelheden blev hverdag ), prøvet at få ham over til aktivister på dagcenteret og til ældre vandgymnastik, men alt sammen forgæves. Fik dog overbevist ham om at deltage i parkinson gymnastik, men det holdt kun få gange. Mener åbenbart at hundeluftning er nok til at holde ham - fit for fight. Tror at svigerfar har været taknemlig for hans aktive livsstil i forhold til de problemer han er løbet ind i. Han er stadig indlagt, men forventes udskreven i løbet af ugen.

Nej tilbage til min far. Fjolset fortalte mig glædesstrålende, at han og påhænget havde været ude og se på ejerlejlighed sammen. Jeg blev fuldstændig paf og chokeret og så det røg bare ud af munden på mig – DET GØR DU BARE IKKE. Jamen prøvede han at argumentere – man må have 2 hunde i lejligheden. Jamen for helvede far – forstår du ikke en meter af det hele. Samtidig kunne jeg høre påhænget sidde i hendes sædvanlige brandert - hvor hun ikke kan holde sin mund når andre taler i telefon. Jeg elsker far og far elsker mig og sådan er det bare kommentere hun højlydt, som om hun kunne høre min reaktion på nyheden . Jeg spurte ham om hvor mange flasker Gin hun havde drukket i dag, og det var ” vist nok ” kun en. Hmm
Har ikke været derinde i ca. 3 uger og føler faktisk heller ikke for at tage med ham i morgen. Er så led og ked af at han er ” endt sådan ” og forstår det ikke. Ved godt at det er hans liv og hans valg osv. men det er sku svært at være vidne til. Kunne til nøds forstå/forholde mig til det, hvis han var en ung mand som var kommet i dårlig selskab pga. dumhed og manglende sund fornuft, men ham som en voksen mand som før i tiden hadede berusede mennesker som pesten – det forstår jeg ikke.
Parkinson demensen må være ophavsmanden i denne absurde situation. Andet kan snart ikke give en logisk forklaring på hans handlinger. Han har ikke på noget tidspunkt sagt at han holdt af / elskede hende, men derimod at han er glad for hendes hund. Talte med Michelle senere på dagen og hun spurte om jeg ikke kunne umyndiggøre ham. Det kan jeg desværre nok ikke, selv om ideen var god nok ;-D

En trøst i alt det her er at påhænget, så vidt jeg ved, står i alle mulige skyldnerregister og derfor ikke kan eje. For min skyld drejer det sig ikke om arv el. lign, men om hans sunde fornuft / økonomi. Som jeg har forstået, så finansiere han en del af hendes Gin. Det er et dyrt hundebekendtskab, eller ” noget på den dumme ” selskab. Hmm… skulle måske spørge om han har glemt de frække adr. fra da han stadig var kørende, da de nok ville være billigere i drift, men må hellere lade andre om det. Ved at min tidl. stedfar vil være hæmningsløs nok til at fyrre det af, også selv om hun sad ved siden af.

Er faktisk også lidt flov over hans valg af bekendtskab. da de ( påhænget og min far ) ofte køre med kollegaer. Han ringer aldrig efter mig når hun er med – sikkert fordi han ved at jeg vil nægte at køre med hende. Det er lige før hun ringer efter en taxa bare for at lufte hendes hund, da hun sjælden er i stand til at gå ret langt. Flere kollegaer har kommenteret at han er begyndt at se MEGET gammel ud, og så den fulde og skrækkelige kvindemenneske af et bekendtskab han har fundet sig. Jeg kan ikke andet end at give dem skamfuldt ret.

Er ved at være træt af vasketøj, sortering og pakning deraf. Kan ikke mindes at jeg har vasket så mange maskiner på så kort tid før. Det hele fra tøj, dyner og sengetøj hat fået en tur. Er ikke sikker på hvornår det sidst er blevet vasket, og vil gerne aflevere en klargjort og yderst ren ung mand på onsdag. Har også gennemgået CD´er , DVD´er og sørget for at de lå i div. hylstre og dem som ikke havde – har fået en ny – ja selv i småtings afd. af kuglepenne og andre småtterier, har været igennem mors kritiske sortering. Tror at han indimellem synes at jeg er lige grov nok, men glemmer det snart igen – heldigvis ;-)

I morgen skal vi hente hans nye seng og køre den en dag i forvejen. Det er rart nok at den i det mindste er på plads når han ankommer. Vil prøve om vi også kan få plads til reolen og samle den, så det også er klaret. Han er begyndt at få lidt sommerfugle i maven over alt det nye, men glæder sig.

Jeg har en opvask som skal klares inden sengetid. Må hellere prøve at finde tidlig til ro, da farmand skal være på sygehuset kl. 09.00