Åhh. Blev jo aldrig færdig med at skrive sidst. Og har slet ikke kunne overskue at skrive noget som helst indtil nu. Lidt trist. Men der har bare været så meget. Skolen fylder simpelthen alt for meget lige for tiden. 2. års opgaven stresser mig allerede. Er allerede overbevist om at jeg ikke scorer en særlig god karakter. Det kan umuligt være et særlig godt tegn. Men nu må vi se. Jeg er heller ikke kommet igang med bogen endnu. Det er også for dumt. Jeg skal også snart igang. Det har går jo ikke. Puuh.

Det var super hyggeligt hos Li. Vi spiste alt for meget. Det var grumt. A. og Li. havde lejet en film, men Av. og jeg kom med slik og is. Mums. Li's mor havde bagt pandekager. Lækkert. Så det blev til pandekager og is istedet for bare is. Dejlig dejlig. :)
Filmen hed "Stick it". Havde aldrig hørt om den før, og det havde de andre vidst heller ikke. Vi var en smule skeptiske i starten, da det så ud som om at det var en slags skaterfilm. Men den vidste sig faktisk at være temmelig god.
Handler om en pige som blive snuppet af politiet, fordi hun har smadret en rude i et hus. I stedet for at komme i ungdomsfængsel, får hun valget mellem militærtjeneste eller VGA. Hun er en rimelig "hård" pige, så selvfølgelig vælger hun militæret. Men hendes far har dog allerede valgt for hende og hun kommer derfor på VGA, som viser sig at være en gymnastikskole. Man finder ud af at hun faktisk har gået til gymnastik før og egentlig har været rimelig god. Hende og hendes hold var til mesterskab, som skulle føre dem videre til VM. De er sikret en vinderplads, men hun bakker ud i sidste øjeblik - ingen ved hvorfor.
Man følger nu hendes træning på denne gymnastikskole. I starten er hun meget modvillig og nægter at lære noget gymnastik. Hendes træner prøver at komme ind på livet af hende - men forgæves. Hun bløder dog efterhånden op og deltager igen i mesterskabet. Man lærer, inddirekte, hvad det er der er sket og finder ud af at der egentlig er en ganske god grund til at hun er blevet som hun er.
Den var faktisk ganske fantastisk og kan klart anbefales. :)
---

Men ja, Je. Ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det. Egentlig har jeg det okay, men så alligevel ikke. Vi har snakket sammen 1 gang siden sidst. Mit navn på MSN er "At fejle er menneskeligt, at tilgive er guddommeligt". Han skrev en dag.
Je: Så tilgiv.
Mig: Jamen det kan jeg ikke.
Je: Hvorfor ikke?
Mig: Fordi det du gjorde, sårede mig bare virkelig. Gjorde mig vred.
Je: Jamen ved slet ikke hvad det er du er sur over.
Mig: "hvorfor fortæller du mig det? Vi har jo alligevel ikke noget at snakke om". Du er bare fuldstændig ligeglad med hvad jeg siger.
Je: Jeg har aldrig været ligeglad.
Mig: Du er ubeskrivelig ligeglad når du siger sådan.
Je: Det har ikke været sådan ment. Men kan bare ikke se hvorfor du siger det.
Mig: Hvad fanden vil du have mig til at gøre. Skulle jeg bare rende rundt og lade som om at jeg er super lykkelig når jeg ikke er det?!!
Je: Du kunne bare have sagt at det ikke skulle ske igen.
Mig: Det gjorde jeg også. Men uanset hvad, så ville jeg såre dig på et eller andet tidspunkt. Og havde nok regnet med lidt mere støtte fra din side.
Je: Jamen det sårede mig bare ubeskriveligt.
Mig: Det er jeg ked af. Det har aldrig været min mening at såre dig.
Je: Nej, det ved jeg også godt.
Mig: Men hvad gør vi?
Intet svar.
Mig: Er der mere du vil sige? For ellers smutter jeg nu.
Je: Nææ. Håber bare at vi kan være venner - i det mindste.
Mig: Vi ved jo begge to at vi ikke kan finde ud af at være venner.
Je: Så kærester.
Mig: Det kan jeg ikke.
Intet svar.
Siden har vi ikke snakket sammen.
Jeg skrev til ham senere den aften, for at endnu en gang forklare ham det. Regnede med et svar på et eller andet tidspunkt. Men har intet hørt. Åhh.
Jo. skrev til mig den anden dag og sagde at han skrev til hende over MSN. Blev hurtig meget nysgerrig og samtidig også lidt irriteret over at han kontaktede hende og ikke mig. Ihh. Men ja. Hun kom først i skole idag, så var spændt på hvad de havde snakket om - eller hvad han havde sagt.
Han har så sagt til Jo. at nu var jeg sur på ham igen.
Forklarede ham at det kunne hun egentlig godt forstå og prøvede at forklare hvorfor det egentlig var at jeg var ked af det.
Han forsvarede sig med at han altså bare var blevet mega såret over det jeg havde gjort og ikke forstod hvordan jeg kunne gøre det.
Sagde at jeg havde sagt at jeg ikke ville noget med ham.
Fortalte hende at det havde været mega hyggeligt at være sammen med mig, at vi havde været i biografen osv. Og at det kun var før det at jeg havde sagt, at jeg ikke ville være hans kæreste.
Hvilket på ingen måde passer. Tror faktisk først at det bagefter jeg sagde det første gang. Jeg kan ikke huske det. Men det passer i hvert fald ikke at jeg ikke sagde det bagefter. For det var derfor vi ikke snakkede sammen den halve time inden vi gik i seng.
Jo. sagde bare at det kunne hun jo selvfølgelig ikke sige noget om, men det troede hun ikke. For jeg ville ikke bare gøre det, bare for at gøre det.
Igen sagde han at han ikke forstod hvordan jeg kunne gøre det.
De diskuterede vidst bare lidt frem og tilbage, men blev aldrig enige om noget. Hun forsvarede mig på bedste vis.
Sagde til hende idag at jeg godt var klar over at det ikke kun var hans skyld og at jeg godt vidste at jeg havde været dum og led. Men synes bare heller ikke han har været fair.
Hun havde også sagt til ham, at han måtte forstå hvor meget det betød for mig at gøre det. At det nok betød mere for mig end for ham. Eller i hvert fald nok var en større ting, da han har prøvet det en del flere gange.
Han havde vidst ikke rigtig forstået hvordan jeg bare kunne gå i seng med ham, når jeg vidste hvordan han havde det.
Jeg gik ikke BARE i seng med ham! Jeg gik i seng med ham. Og ja, det var sgu for dumt, men jeg kan hundme ikke gøre så meget ved det lige nu.
Han havde sagt til hende at jeg endda havde kysset ham farvel - derfor havde troet at vi skulle være mere end venner.
Jeg gav ham et tantekys. Når vi har kysset farvel, har det altid været mere end det. Så han skal tie stille.
Hun sagde til ham at hun ikke forstod den med "hvorfor fortæller du mig det".
Han sagde det samme til hende, som han havde sagt til mig - at det ikke var sådan ment.
Derfor skal han stadig ikke sige det.
Sagde til ham at jeg nok ikke havde andre at fortælle det til. At jeg gik ud fra at der var en vis fortrolighed imellem os. Og det havde jeg. Når man går i seng med en, så sker der altså et eller andet. Så er man fortrolige med hinanden - stoler på hinanden.
Det kunne han heller ikke se.

Åhh. Ville bare ønske at han skrev til mig og spurgte om vi ikke kunne få snakket om det. Men han har selv sagt at der ikke er noget at snakke om. Forstår ikke hvordan han kan sige at der ikke er noget, når der ikke er blevet sagt noget endnu. Det er mig et mysterium. Det såre mig at han ikke synes vi har mere at snakke om.
Jeg er ked af at jeg har såret ham, men han må også forstå at han har såret mig. At vi var to om det.
Ville så gerne finde ud af det med ham. Tror jeg bare ikke vi kan. Det er bare ikke meningen at vi skal have noget sammen. Sådan skal det bare være. Og sådan bliver det nødt til at være.
Han siger at han for alt i verden ikke vil miste mig igen. Synes jeg ikke man mærker meget til. Hmm.
Han er en dejlig dreng og jeg vil nok et eller andet sted, altid holde af ham. Men der skal bare en masse ændringer til for at vi kan få noget som helst til at fungere. Desværre. Jeg kan godt undvære ham. Det har jeg gjort før. Jeg skal bare lære at leve med at det jeg troede vi kunne få, aldrig kommer. Og at det er noget der kan undværes. Det er det. Det skal det være!
---

Min søster er kommet hjem igen. Det er rart. Det er selvfølgelig trist fra hendes side, men hun er også glad for at være hjemme igen. Det fungerede bare ikke for hende at bo selv. Det har hun aldrig villet. Og så plus at hun kommer til en by hvor hun absolut ingen kender. Det blev bare for meget for hende. Sårh ja.
Hun gav det selvfølgelig ikke så lang tid, men hun havde det rigtig skidt den dag vi hentede hende. Og det gik bare ikke.
Min mor har spurgt om jeg synes det er træls at hun er kommet hjem igen. Og selvfølgelig synes jeg ikke det. Vil jeg aldrig synes.
Min mor sagde bare at hun godt var klar over at der var gået meget tid med hende på det sidste og hun var ked hvis jeg havde følt mig glemt. At min søster fylder meget. Og det gør hun.
Men synes virkelig det er dejligt at hun er her igen. Altid.
---

Musical igår. Første negative oplevelse med musicalen i år.
Vi skulle øve en scene med skuespillerne, hvor vi alle skal danse en slags dans sammen. Ingen af os havde øvet den før, så vidste det ville blive kaos.
Det sidste af scenen, som består af en sørgelig dans, havde vi øvet sidste gang. B. vil havde os til at føre skuespillerne ud af scenen vha. moderne dans. Hvilket ikke er helt nemt. Når man gør det rigtigt, ser det fedt ud. Men det gjorde vi altså bare ikke. Så det kom bare til at ligne at vi tog fat i skuespillerne, gik dem lidt rundt og trak dem ud.
Prøvede at spørge ham hvad det var han ville have os til.
"Jamen bare det vi øvede sidste gang".
Jamen, sidste gang fungerede det heller ikke som det skulle. Jeg forstår godt at det skal fungere som en moderne dans, men hvordan det lige skal være, det forstår jeg ikke. Det er der ingen af os der gør.
Blev bare så irriteret på ham. Og på L. som er medhjælper. Hun sagde en hel masse og det skulle bare gå efter hendes hoved, men det var bare forkert alt det hun fik sagt.
Jeg ville bare så gerne have det til at fungere og det gjorde det bare slet ikke altså.
Kom til at skælde B. ud. Og det var slet ikke meningen. Det var SÅ synd for ham. Åhh. Men var bare sur og irriteret. Ihh.
Undskyldte til ham idag og sagde at det altså ikke var meningen at det skulle være gået ud over ham, men ville bare gerne have det til at fungere.
Han forstod det godt og kendte det fra sig selv. Så "no hard feelings". Dejligt. Han er nu en herlig dreng. :) Så frygtelig forstående. Hehe.

Nå, må hellere få lavet nogen lektier inden jeg skal til step. Og det regner da bare hele tiden lige pt. Og blæser. Øv. :(

Take care..