Jeg sidder i USA lige nu - rigtig langt vaek fra alting. Alting derhjemme i hvert fald.
Jeg er blevet lidt homesick (kan ikke huske det danske ord) lige nu. Jeg har vaeret vaek fra alt i 5 uger i dag og pludselig foeles haardt. I de mails jeg har skrevet hjem staar der at jeg ikke har tid til at blive homesick..
Det havde jeg heller ikke, men lige praecis i dag blev jeg overvaeldet af det, saa jeg sidder i min seng med min dyne og skriver her, mens jeg tuder lidt.

Jeg tror, det hele er en kombination af mange ting. Jeg har haft noget at lave hele tiden herovre. Men de sidste tre dage har jeg haft rigtig travlt - fordi jeg er begyndt i skole. Jeg er klasket sammen af traethed kl 22:30 hver aften de sidste tre ugedage.
Nu er det weekend. Jeg har ingen venner herovre (ikke endnu i hvert fald). Jeg snakker med en del paa skolen, men der er ikke nogle der har inviteret mig til noget her i weekenden. (De fleste af dem skal bare sove laenge og slappe af! Det er saa anderledes end weekenden i Danmark – jeg er vant til at fyrer den af i weekenderne, herovre slapper de af i weekenderne)

Det er saa maerkeligt ikke at have nogle venner. Jeg har mange venner i Danmark - rigtig mange endda. Jeg tror, at jeg har lige omkring 40, som jeg vil kalde mine venner, og saa er der alt det loese udenom, som man ikke rigtig kender (omgangskredsen). Jeg kender folk fra saa mange steder, og jeg ved, at jeg er heldig! De fleste af mine venner har kun en 10-15 venner selv saa jeg ER heldig.!

Her har jeg ingen (endnu - det ved jeg godt). Jeg foeler mig ensom - det goer jeg virkelig. Og jeg har pludselig intet at lave. Jeg har intet liv!

Mine venner hjemme i Danmark holder det, der plejer at vaere sommerens fedeste fest i dag, og Emil er der uden mig. Den tanke kan jeg slet ikke klare. Efter jeg er taget herover er han den, jeg har snakket mest med.! Jeg har aldrig boet taet paa ham, og vi har altid set hinanden meget sjaeldent, saa det er nemt for os at holde kontakten. Han forstaar mig, og selvom han ikke goer, saa forstaar han mig alligevel. :p

Her paa det seneste er jeg begyndt at taenke mere og mere paa ham, og jeg var begyndt at undre mig over, om jeg var ved at blive lidt forelsket, indtil han sagde: 'Jeg er altsaa blevet lidt varm paa dig..'
Det var lige mine ord om ham, men det var for maerkeligt for mig. Jeg mener.. jeg har ikke flirtet med ham. og han har ikke flirtet med mig, og pludselig falder vi begge to for hinanden - det er mystisk.
Samtidig hader jeg, naar fyre falder for mig, medmindre jeg virkelig har faaet lov til at foele, at de er uopnaaelige foerst.

Jeg kunne ikke sige til ham, at jeg havde det paa samme maade, for jeg kunne ikke se hvad vi kunne bruge det til. Vi skal vaere vaek fra hinanden et aar, og det nytter slet ikke noget at begynde paa et forhold nu.!!

Nu taenker jeg paa hvad han laver til festen, og hvem han laver det med.. Jeg overvejede lidt at ringe til ham, men jeg vil ikke tude i telefonen over hvor meget jeg savner ham, for det virker desperat - det ville vaere for maerkeligt!
Desuden er han sikkert tisse-i-bukserne stiv og maaske ogsaa skaev, og jeg har bare lyst til at fortaelle ham, hvor meget jeg holder af ham, og hvor meget vores venskab betyder for mig - og det vil jeg ikke goere, naar han er paavirket.!

Det andet der faar mig til at tude er mine saedvanlige problemer hjemme i Danmark. Hvordan jeg pludselig foeler, at jeg proever paa at loebe fra problemerne ved at tage herover, og hvor meget det piner mig at de ikke er loest.

Det foerste problem er min far! Han var det eneste jeg tudede over sidste aar, og jeg tror naesten det skete en gang hver 14. dag.
Paa efterskolen havde jeg en roomie, der havde de samme problemer som mig med sin far - at de aldrig ringer, og at de drikker for meget, og hvordan man bare har lyst til at skjule det hele for omverdenen og man bruger en masse tid og kraefter paa det! Vi graed sammen nogle gange, og vi var pisse gode til at troeste hianden. Hende har jeg ikke herovre..

Min far og mig har stadigvaek kontakt sammen. Jeg skriver mails til ham (de samme jeg skriver til min mor). Min mor kommenterer, virker interesseret og skriver om sig selv. Min far svarer paa direkte spoergsmaal..

Jeg er pisse hamrende vred paa ham, men samtidig er jeg bare saa bange for at miste ham.
Jeg tror, jeg bliver noed til, at gaa til psykolog naar jeg kommer hjem, for jeg bryder sammen hver gang jeg taenker paa ham, og sidste aar var jeg bange for at moede ham, fordi jeg var bange for at han ikke ville komme (da jeg gik i niende lod han mig staa og se dum ud 53 gange paa det aar), eller at jeg ville begynde at graede.
Jeg ved at jeg goer nogle dumme ting fordi jeg ikke har en far, og jeg foeler mig tit tiltrukket af maend i 30-40 aars alderen, fordi de kunne vaere min far, og jeg vil have dem til at passe paa mig, laegge armen omkring mig, troeste mig og kalde mig skat - og hvordan faar man nemmest maend til det?

Jeg foeler mig fucked up, naar jeg taenker paa de ting i mit liv, der haenger sammen med min far. Ellers er jeg (synes jeg selv) perfekt!

Mit andet problem er min eks-kaereste. Vi var sammen on/off i mere end halvandet aar, og vi var ogsaa sammen bagefter. Jeg hadede ham, og samtidig kunne jeg ikke lade ham vaere.
En dag fik jeg at vide at han var boesse, og han har altid opfoert sig lidt saadan, men i samme uge var vi sammen igen. Han sagde selv, at han var boesse eller biseksuel eller what ever.
Vi var sammen et par gange mere, men saa lige pludselig var vi til en fest, og han proevede ikke paa at kysse mig. Det irriterede mig mere end naar han proevede paa at kysse mig. Grunden var at han havde faaet en kaereste og det var ikke en pige..
Jeg er saa forvirret omkring alting med ham, og jeg er begyndt at laese min egen dagbog - jeg har altid haft en milliard problemer med ham, og ingen af dem er loest. Han plejede at vaere min bedste ven, men vi er gledet fra hinanden, fordi vi skaendtes rigtig meget da jeg gik i 9., og jeg flyttede paa efterskole aaret efter. Nu sidder jeg her som et stort spoergsmaalstegn. Det er latterligt at jeg stadigvaek har problemer med ham, men saadan er det.

Nu er jeg efterhaanden blevet rolig, har ogsaa siddet her en time nu. Lige til dejlige minder fra i gaar, jeg var i biografen med Brittany, Jessica, Tricia og Bonny. Det var saa sjovt jeg elsker virkelig Bonny og det var dejligt at komme vaek fra huset.! Det var skoent! Og vi kom foerst hjem kl. 01:30!! Det er det laengeste jeg har vaeret oppe mens jeg har vaeret i USA, bortset fra den dag jeg floej fra Boston til Baltimore...

<3