Saa blev det soendag og jeg fik ogsaa lige ringet hjem til Danmark.
Jeg ringede til min mor og til min mormor og morfar. Jeg kan godt maerke at det har hjulpet paa mit humoer at faa graedt lidt ud i gaar.
Saa er der selvfoelgelig alle ulemperne ved at graede, fx. at jeg havde hovedpine resten af dagen i gaar og bare havde lyst til at laegge alene i et moerkt lokale under min dyne - og at jeg i dag har haevede oejne...

Jeg droemte om mig og Emil i nat, men det var alligevel ikke rigtig min Emil for han saa anderledes ud - mere tjekket og cool... Jeg har saa meget lyst til at snakke med ham, men jeg ved at han er fuldkommen udkoert i dag - saa jeg maa vente til i morgen. Haaber bare at han kommer paa messenger ellers bliver jeg noed til at ringe til ham..

Da jeg ringede til min mor kom min pauseskaerm op paa min computer - diazshow med billeder, der var mange fra efterskolen. Det er saa maerkeligt at se billeder derfra, for jeg er allerede begyndt at have svaert ved nogle navne, og det virker bare som om det hele er en evighed siden. Menneskene og lokalerne virker en lille smule fremmede. Man kan vel kalde det at komme videre, men jeg vil ogsaa halvt om halvt kalde det en soergelig overgang. Jeg fortryder saadan at jeg ikke lavede en ordentlig mindebog/scrapbook med billeder og notater taget gennem aaret. Maaske skulle jeg lave en - det kraever bare at jeg koeber en bog og goer det snart foer jeg har glemt for mange ting!
Det skraemmer mig virkelig at om et aar saa har jeg glemt en hel masse derfra!

Jeg taenker meget over hvad der skal ske naar jeg kommer hjem?! Hvordan bliver gymnasiet? Kommer jeg hjem i juni eller august? Skal jeg tage et job? Skal jeg proeve at flytte hjemmefra? Skal jeg tage direkte hjem til alle problemerne og proeve at loese dem, eller skal jeg undgaa dem? Skal jeg tage hjem til de gamle venner eller skal jeg koncentrerer mig om de nye??

Der er saa mange ting i det og det er saa anderledes fra hele mit aar paa efterskolen og mit aar her. De mulige handlinger er noget andet, derfor er konsekvenserne ogsaa noget andet og vigtigst af alt er personen saa ikke ogsaa lidt en anden??

Paa den ene side er de her aar nogle af de mest udviklende i mit liv. Jeg er i gang med facen der tager mig fra barn til voksen - og jeg tilbringer to aar laaaangt hjemmefra. Derfor har jeg lidt svaert ved at finde mig selv. Jeg tror paa at din person bliver reflekteret af dit miljoe og dine omgivelser og jeg har ikke nogle faste rammer at holde mig til og udvikle mig fra.
Jeg har stadigvaek ikke fundet ud af om det er en god eller daarlig ting?!

Jeg er bange for at tage hjem. Jeg er bange for at faa et giga kulturchock! Alt derhjemme maa vaere forandret naar jeg engang vender min naese hjem... Det har jeg indset, men jeg vil ikke rigtig indroemme det. Jeg droemte at jeg var kommet hjem i nat og alt var forandret, det var ligesom om jeg blev tvunget til at gennemgaa to aars forandring og udvikling paa faa uger for at kunne foelge med. En foelelse af at blive strukket umenneskeligt meget ud og maerke hvordan ens personlighed bliver en smule bleg fordi den bliver strukket for meget. Det var meget maerkeligt og meget skraemmende.!