Mr. Parkinson sat i skyggen

At træffe en beslutning
Baru
2 år siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Konklusion vakget 2019
Martin Micha...
5 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
7 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Start?
Christian Ba...
10 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
10 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
8 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Tomhed
Majtb
10 år siden
Du Får Ikke Så Meget Som ...
Junior Chris...
1 måned, 24 dage siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
10 år siden
Ikke mange weekender endn...
Michala Esch...
15 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
12 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
7 år siden
Tak Til Personen, Der Stj...
Kianna Kitte...
3 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Genboen.
Ruth Christe...
8 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Molly og X
Enantiodrom
9 måneder, 1 dag siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
9 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
8 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
10 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
10 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
6 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
8 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
15 år siden
Det var så denne weekend, som jeg vil kaste et blik tilbage på. Det blev en weekend, hvor vi ikke var ret meget hjemme. Så nu er jeg ved at være træt og vil snart begive mig i min seng og ligge og tænke på, hvor rart og hyggelig weekenden har været i samvær med mand og børn og andre søde og rare mennesker.

Fredag eftermiddag kørte jeg til efterskolen efter Anne og hendes værelseskammerat, der kørte med os hjemad og som skulle med tog det sidste stykke vej. Efter at have fået hende sendt med toget, tog Anne og jeg i Kvickly. Anne manglede en bikini til en dag i næste uge, hvor hun og kammeraterne skal til strandstævne sammen med tre andre efterskoler. Hun ville også få brug for en cykelhjelm, som er obligatorisk for eleverne, når de skal på overlevelsestur. Endelig snørede hun sin mor for et par nye bukser. Vi skulle også købe ind til aftensmad, som hun fik lov at vælge. Det blev til pitabrød med salat og bøf. Efter maden tog Anne af sted hen til en kammerat og kom først hjem til sengetid.

Lørdag formiddag tog vi til min venindes fødselsdag. Vi hyggede os udenfor på terrassen med kaffe og rundstykker. Der kom en nærgående hveps og jeg brugte rådet fra debatten med at pege et sted og venligt bede den flyve derhen. Og om den ikke gjorde det. Vi blev alle overrasket over, at det virkede, men det gjorde det - og det virkede hver gang. Jeg tror på det, men det er svært at overbevise andre om. Det bliver deres egen sag.
Lørdag eftermiddag skrev jeg de første fem vers af en sang, som vi skal synge til slusefesten næste lørdag. Den er meget sjov at skrive, men skal snart være færdig. Carlo – min mand, var ude ved båden og jeg kørte ud til ham. Vi gik over på restauranten og forhørte os om, hvad de skulle have, for at levere kaffe til vores morgenkaffe lørdag morgen, hvor der er stor morgenbuffet for alle sejlerne – ca. 100 gæster. De forlangte 20,- kr. pr. kande og vi regnede lynhurtig ud, at vi selv kunne lave kaffen billigere. Vi måtte også gerne låne deres gamle kaffeautomat, men det er en stor skrummel, så nu går jagten ind på en anden større kaffemaskine, som vi eventuelt må låne. Ellers må vi lave kaffen på små kaffemaskiner som hidtil, selv om det tager syv lange og syv brede.
Nu vi var på restauranten, blev vi enige om at spise der og vi fik serveret en lækker fiskeret og dejlig kølig hvidvin til.
Inden vi tog hjem til os selv, sad vi ved Det røde Palæ og snakkede med nogle gæstesejlere. Det var svært at løsrive os, men vi måtte hjem til Anne, der dog ikke var dukket op endnu. Hun var blevet oppe hos min veninde og hendes søn. De to unge tog i svømmehallen og bagefter ville de se et par film sammen. De to har gået i klasse sammen siden børnehaveklassen og hygger sig stadig, når de mødes. Igen kom hun hjem til sengetid.

I dag stod vi tidligt op og gjorde os klar til at tage til FDF Sletten i nærheden af Himmelbjerget. Sletten er et kæmpe spejderlejr og vi skulle være ved Æblegården. Yngre Parkinson Århus havde i samarbejde med FDF Hjortshøj bestilt perfekt vejr til en hyggelig, underholdende, medrivende og aktiv ”oplevelsesdag” for yngre parkinson´ere med ægtefæller og børn. Vi samledes ca 40 deltagere og blev serviceret af 8 voksen spejdere, som med deres aktiviteter havde fokuseret på, at alle kunne være med. Vore lattermusklerne blev rørt, nye venskaber opstod og at vi fik alle en god portion motion. Dertil var alle tiders forplejning med kaffe og rundstykker, grillbuffet med tilbehør og til slut kaffe og kage. Arrangementet sluttede ved 16 – tiden og det havde været en ualmindelig god dag, hvor vi knyttede os endnu tættere sammen med sjove og gode aktiviteter og hvor vores fællesnævner Mr. Parkinson blev sat i skyggen.

Carlo, Anne og jeg var så heldige, at søn og svigerdatter havde inviteret os på aftensmad, så vi skulle blot køre ind til dem i Silkeborg. Det var så dejligt at få snakket med dem og de havde det godt og travlt med arbejde og venner i fritiden, men de sagde, at de snart ville kigge hjem til os. Vi fik serveret lasagne med gulerodssalat og frugtsalat til dessert.
Ved halvottetiden brød vi op, for Anne ville helst ikke komme for sent til efterskolen. Vi satte hende af der - på hjemvejen og efter at havde fulgt hende og hendes bagage, stereoanlæg og grønne plante op på værelset, kørte vi videre hjemad.

Nu sidder jeg så her. Jeg har chattet lidt med en veninde på messenger i ly ved at jeg skrev dagbog, så det tog længere tid at sidde ved computeren, end jeg havde beregnet – men der skal vel være tid til lidt af hvert, så det går nok .

I må sove godt og drømme sødt.

Hyggehjsa fra en træt Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mr. Parkinson sat i skyggen er publiceret 15/08-2004 23:09 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.