He - godt at jeg har fået min dejlige mand til at læse min klo her. Jeg bliver holdt til ilden, og han skal nok fortælle, når jeg forsømmer.. Pyh..... jeg synes at jeg har forsømt med for meget den sidste lange tid. Jeg må bare tage mig selv i nakken, og få noget fra hånden. Ja, ja det er nemt nolk sagt, for når jeg virkelig går i gang, så bliver jeg forstyrret. Manden kommer og fortæller, at han sidde ude i haven, og så er jeg næsten forpligtiget til at gå ud til ham. Sådan føler jeg det, men han kan ikke fastholdee mig, og jeg kan åbenbart heller ikke selv.

Det er ikke kun forstyrrelse på den måde, men også smerter kan forstyrre, og jeg bliver handlingslammet, når jeg har smerter. Jeg kan ikke rigtig beskrive en smerte jeg fortiden har i lænden. På en måde svarer de tl menstruationssmerter, men jeg tror mere, at det er mine muskler, der bliver for stive. Det gør rigtig ondt, og hvis jeg siger, at smerten svarer til en rød pil, der borer, så tror jeg at de fleste kan regne smerten ud.

Ikke mere sygdom og smerter, men på den anden side, så har Fætter Parkinson bragt mig på andre baner, end jeg ville komme, hvis jeg ikke have haft min kroniske lidelse. Jeg blev inviteret til De brækkede hoveder, en klub for senhjernskadede, og så sådan en som mig med en sygdom i hjernen. Vi bliver visiteret dertil, eller nærmere jeg blev visiteret til en hjemmestøtter, og fik samtidig invitation til at være med i klubben, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Herom meget mere senere.

Via De brækkede hoveder fik jeg kendskab til Hjerneskadeforeningen i Esbjerg,, og jeg kom med i dens bestyrelse, da der var stiftende ´generalforsamling. Vi har møde den første mandag i måneden, så om en timers tid skal jeg ud af døren igen, og Carlo er så sød at køre med mig. Det er både ondt og godt, for på den måde holder jeg ikke min kørsel vedlige, og pludselig en dag kan jeg ikke køre bil mere. Nå den tid den sorg. Desuden har vi også kun en bil, og det er længe fint nok til os. Især når Carlo gerne vil køre for mig.

Jeg vil slutte for denne gang, men håber at vende tilbage, inden jeg får en spark i måsen igen.

Hyggehejsa fra en rende-i-byen Nellemor..