Godmorgen. Så er jeg stået op efter en god nats søvn og føler mig frisk, men ugidelig. Der er dog ting, som jeg gerne vil nå, inden jeg tager på arbejde. Jeg skal lige være der 4 timer, så har jeg weekend. I eftermiddag skal jeg hente Anne på efterskolen. Det bliver dejligt, at få liv i huset igen og få nogle hyggesnak med hende. Jeg ringede til hende i går og hun fortalte, at hun havde det godt, men savnede sin hund og pony.

Nu nærmer weekenden sig, hvor vi skal have slusefest. Der er kun en uge til og jeg synes, at der er så mange ting, der skal ordnes inden. De der sponsorgaver hænger mig ud af halsen og jeg gider snart ikke mere gå rundt og spørge i forretningerne, om de vil give. Jo, de vil gerne give, men om jeg ikke kan komme igen i morgen, så de har tid at finde noget frem. Det vil jeg gerne, men må så hele raden rundt en gang til. Jeg mangler cirka 35 steder endnu at spørge. Jeg er blevet tilbudt hjælp med tombolaen og jeg sagde ja tak og ville give hende listen over de sidste steder. Men nej…. Hun ville ikke samle gaver, men gerne være med til at ordne tombolaen og lange gevinster over, når folk havde vundet. Jeg vælger at finde en anden til at hjælpe – vil man have det søde, må man også tage del i det sure.

I aftes var jeg ude og cykle en tur. Det var dejligt at få rørt benene og det kan jeg godt mærke her til morgen. Mine muskler er ikke nær så stive, så ergo må jeg noget oftere på cyklen og af sted. Jeg havde nogle ting liggende, som nogle naboer havde bestilt hos mig ved et home party, som jeg holdt først i juli. Varerne havde efterhånden ligget hos mig over en måned og nu gad jeg ærligt talt ikke have dem opbevaret mere, så jeg cyklede ud med dem. Jeg var først en kilometer ned ad den ene grusvej med løs grus og tilbage igen og så en kilometers penge ned ad en anden grusvej med lige så løs grus og tilbage igen og jeg skal hilse at sige, at det er ret strengt at cykle i. På den ene vej, som er en offentlig vej, blev jeg overhalet af et par biler og begge gange indhyllet i en støvsky, så jeg hverken kunne se eller høre. De, der bor der på gårdene og som bestilte og betalte varerne i sin tid, kører forbi mit hus flere gange i løbet af dagen. Jeg fatter ikke, at de ikke lige standsede op og kom ind efter deres ting. Jeg mener, når jeg bestiller varer, så er jeg da både spændt og nysgerrig efter at få mine ting og ville slet ikke kunne vente, til det blev leveret en god måneds tid efter.

I onsdags var jeg i den lille trikotagebutik, som ligger langt ude på landet i en lille flække. Jeg må indrømme, at jeg blev noget skuffet. Der var ellers tøj nok – stuvet sammen, så det næsten ikke var til at se, hvad der var, men det var ikke spor billigere, end alle andre steder. Jo, der var undertøj til en overkommelig pris, som jeg købte et sæt af. Jeg har besluttet at forære min veninde det i fødselsdagsgave. Godt at jeg havde flere planer med dagen, for efter at have handlet der, kørte jeg videre over til en god penneven - her fra Fyldepennen og hvor var det dejligt at se hende igen. Vi snakkede og hyggede os og jeg var på rov i naboens kornmark, så jeg fik en moderat stor buket korn med hjem. Jeg blev trakteret med både kaffe og aftensmad, så jeg var både mæt og glad for hendes varme imødekommenhed, da jeg vendte næsen hjemad igen.

Nu er tiden inde til morgenbadet. Gemalen har lovet at lave kaffe imens. Han skal først på arbejde senere på dagen.

Alle læsere ønskes en rigtig dejlig weekend. På søndag skal vi til Silkeborg. Det vil jeg skrive mere om ved lejlighed.

Hyggehejsa fra en efterhånden morgenduelig Nellemor.