På vejen hjem fra Bilka her til aften var vi ved at køre et rådyr ned. Det løb lige ud foran bilen, og ungen løb forest. Det var tæt på, og en ubehagelig oplevelse. Mange dyr må dagligt lade livet i trafikken. Det er en del af den pris der må betales for at vi har et så omfattende transportnet i verden.

I går fik Jan og jeg det sødeste brev fra svigermor, der bl.a skrev at hun allerede har sparet et mindre beløb sammen til vores bryllup.
Bryllup!!! Lige pludselig lyder det helt vildt i mine ører. Det er en stor ting. At sige ja til hianden - i kirken, at have papirer på at vi hører sammen og at holde et brag af en fest med måske mere end 100 mennesker. Bare tanken om at være mand og kone...underligt. Ja, jeg har drømt om det siden jeg var en lille pige, men at det så pludselig kommer så tæt på, er helt mærkeligt. Men dagen skal jo komme, før eller siden!
Uden at blande sig, skrev hun at hun synes at vi skal giftes før vi får børn. Simpelt hen af økonomiske grunde. For med en lille, vil det være svært at lægge penge til side til bryllup. Det har jeg også tit tænkt på, men for mig er det vigtigere at få børn. Det er mit højeste ønske her i tilværelsen foruden et godt og raskt liv.
Jeg har snakket en del med Bitten omkring det, og hun har jo i sin tid som bankrådgiver, oplevet en del stå med håret i postkassen, når par er gået hver til sit og har børn og andet der skal "deles".
Men altså...jeg regner ligesom ikke med at Jan og jeg går fra hinanden. Intet er selvfølgelig sikkert her i livet, men hvad angår visse ting, er man nødt til at tage en chance. Man skal sgu ikke forsikres på kryds og tværs for alting. (Eller skal man???...)
Jeg vil ikke kun gifte mig af praktiske årsager, men af kærlighed. Lidt romantisk er jeg vist alligevel.:)

Jan er ved at holde op med at ryge, dvs han startede i går. Han sagde at hvis vi skal til at have en lille, så kan han lige så godt stoppe før eller siden. Da han sagde det fik jeg et sug i maven. Tænk at han virkelig mener det!!!
Alt hvad der sker i min hverdag, alt det jeg oplever, iagttager eller sågar ser i tv, kan jeg relatere til børn og den måde jeg vil opdrage dem på. Det er i mine tanker dag efter dag.
Når han siger den slags ting, overvældes jeg af en helt speciel følelse indvendig og kan ikke lade være med at tænke på, om jeg har presset ham for meget til det. Altså at det snart skal være. For et år siden "aftalte" vi at vi skulle prøve til efteråret i år, og den tid kan jo snart komme!
Det er også helt vildt. At nu skal det snart være. Hvis jeg stadig kan...

I morgen skal jeg til frisør, hovedbunden skal lige friskes op med lidt farve og det skal studses lidt, så jeg får lidt mere pandehår. Det er jo den hotteste mode i øjeblikket og jeg vil gerne være med, uden at være helt på forkanten.

Ses!:)