Jeg var lige inde og se hvornår jeg sidst havde skrevet et indlæg herinde... Jeg må indrømme at jeg blev positivt overrasket... Det er nemlig "kun" 4 måneder siden... :-D
Jeg havde troet det var noget i stil med et halvt år - mindst...
Men til gengæld er der også bare sket så sindssygt mange ting i mit liv, at jeg nærmest ikke ved hvor jeg skal begynde og slutte...
Først... Jeg er gravid. Faktisk skal jeg føde om ca en måned... Og gruer for det... Men det kan jeg vende tilbage til.
Jeg har været sygemeldt i hele graviditeten, stort set. For da jeg fortalte min ellers fantastiske (!!) chef nyheden begyndte han den sygeste chikane af mig.
Han fortalte mig direkte at han var ærgerlig over at han ikke havde fyret mig da han kunne - hurra for at man ikke kan fyre en gravid!!
Til gengæld gjorde han absolut ALT hvad han kunne for at få mig til at gå selv.
Det var mere normalt at jeg gik grædende hjem fra arbejde, end at jeg kom glad hjem.
Faktisk kan jeg slet ikke huske hvornår jeg var glad derude..
Heldigvis havde jeg vores fantastiske elev, som virkelig hjalp mig med at holde hovedet oppe - selv om det godt nok var seriøst svært!
Chefen fik mig til at tvivle på mig selv, til at føle mig uduelig, overflødig og fortalte mig flere gange at hverken børnene eller mine kollegaer kunne lide mig.
Jeg talte stort set dagligt med min fagforening, som meget gerne ville have fat i ham - men det kunne jeg simpelthen ikke overskue.
Til gengæld blev de ved med at fortælle mig at jeg ikke måtte sige op! Hvad jeg heller ikke har gjort! Min chef kan få lov til at betale den længste barsel muligt! Ha!
Så er jeg flyttet sammen med kæresten... Vi fandt ud af at når nu vi skal til at være forældre var det nok en god ide at bo sammen, og måske i noget lidt større end en leje lejlighed...
Desuden blev jeg smidt ud af min lejlighed, og min stadig døds-syge svigerfar bor i min kærestes. Men det kommer jeg tilbage til... :-D
Så... Vi købte et hus. Et dejligt hus på "landet". Man kan sagtens komme længere ud på landet, uden problemer, men min familie synes ihvertfald at det her kun er et sted man tager i sommerhus.
Men jeg elsker at bo her! Jeg kan spadsere hen og handle, og der er både bus og tog indenfor 500 meter.
Jeg har min have... :-D Som jeg har ønsket mig inderligt i mange år! Og her er der ingen der bestemmer om jeg må have kat eller marsvin... Jeg behøver ikke snige mig ud med marsvin og kanin når de skal have græsi frygten for at en nabo ser mig og sladrer til udlejer... Jeg behøver ikke køre affaldet fra dyrene (spåner og hø) et andet sted hen for at udlejer ikke undrer sig over hvor det kommer fra når hun ser det i affaldet...
Jeg kan være mig selv!!
Og jeg elsker det! Indtil videre er jeg slet ikke blevet træt af at være isoleret, som min søster siger.
Min familie (far og søster) gider nærmest ikke køre herop - der er alt for langt... Siger de. De glemmer bare at tænke på at vi altså skal køre ligeså langt i den anden retning...!
Men jeg har det sådan at når baby kommer, hvis de vil se ham (Jep - det er en ham...) :-D må de til at køre herop! Baby skal ikke bo i en bil...
Ellers er vi stadig i gang med at gøre huset i stand. Alle værelser skulle have pillet gammelt tapet ned (og i har ingen anelse om hvor mange lag tapet det er muligt at proppe uden på hinanden - tror vi har fået 10kvm ekstra...)
nyt tapet skulle op og lofter og vægge males.
Så skulle der nye gulvtæpper på.
Indtil videre har vi tre værelser helt færdige... Og så er badeværelset næsten færdigt.
Er pt i gang med stuen... Det er endelig lykkedes mig at fjerne alt det gamle tapet, og nu skal jeg så have sat det nye op, inden kæresten kan male væggene.
Glæder mig til stuen er færdig, og vi kan få vores nye gulvtæppe på, og flytte møbler ind... Så kommer det for alvor til at føles som et rigtigt hjem!
Ellers mangler vi en smule på badeværelset, køkkenet, to entreer, kontoret, bryggerset, fyrrummet og udestuen...
Glæder mig til at indrette!! :-D
Soveværelset, spisestuen og børneværelset er blevet pisseflot. Er ret stolt af mig selv... :-D
Det kom også ret belejligt at vi kunne få huset lige da jeg skulle være ude af min lejlighed... Udlejer opdagede kattene, og gik helt kold. Jeg fik de vildeste svinske breve fra hende, og pudsede LLo på hende.
Det hele endte med at jeg virkelig gjorde en indsats mht at gøre lejligheden ren, men ellers gjorde jeg absolut intet. Jeg malede ikke eller noget som helst.
Og fik en god snak med udlejers mand, som endte med at være ret fair og kun trække et par tusind af mit depositum for et par småting - fantastisk! Jeg som ikke havde regnet med at se en krone!
Mht min kærestes far, så ser det ud til at han skal ind og have en transplantation i november... :-/ Puha. Håber virkelig at det går godt!!
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Jeg lever stadig... sådan da er publiceret
02/09-2008 11:54 af
Lola Bunny (Lola).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.