Havde håbet på jeg i dag kunne havde sovet længe ...jeg elsker at sove længe når jeg har weekend ...men sådan har det ej heller i denne weekend været ....jeg ved ikke rigtig om jeg er sur eller ked af det , jeg nyder selvføldig stilheden og den ro der kun findes en søndag morgen, men hele min krop skriger efter min seng , men er bare vågen og kan ikke falde i søven igen .

Før hen var det om natten jeg skrev , det var der mine tanker fik lov at flyde frit , når natten sænkede sit magiske mørke over mig .
Jeg kunne åbne op for mit hjerte og for min sjæl , og lade orden flyde og tankene fik vinger .
Jeg savner det så inderlige , savner at forenes med natte himlen , savner at kunne vandre på stjerne himlen , og bare tage i mod det der kom til mig .
Men nu ...ja nu sker det ikke så tit længer ...og det griber dybt i min sjæl og et tomrum er opstået , en indre uro ligger hele tiden inden i mig .
Jeg har kunnet stoppe op ..træde to skridt tilbage og anskuge mit liv ...og jeg ser ting tydlig ...jeg ser ting i et slør af tåre ...jeg fornægter ting som er vigtig i mit liv !
Hvorfor skal det være så svært at havde en kæreste ?....hvorfor er det svært for mig ?
hvorfor formår jeg ikke at kunne give slip på en del af min selvstændighed i et forhold ?
Jeg har så længe søgt efter min kærlighed , og jeg er blevet ramt hårdt af forelskelsen , som af og til har slået mig i knæ , jeg har mærket smerten i kærligheden , jeg har mærket svigtet , jeg har været hele vejen i himlen og i helvet .
Nu står jeg midt i kærligheden igen ..et smukt og dejlig menneske , som kun vil gøre alt det gode for mig. Jeg har stået her før , men uden den klarhed som nu dukker af disen frem , nu melder mine livs erfariger sig , jeg ser ting lysene klart , jeg skuer ind ad i mig selv , jeg ser hvorfor min tvivl er der og jeg ser mine fejl , jeg ser hvor jeg træder forkert ...jeg vil stoppe op ..ikke gentage de samme fejl .
Jeg forstå nu hvorfor man også siger forelskelsen også er en sindsyg tilstand , hvor fornuften for mig ikke altid råder .
Jeg vil så inderlig gerne være en sød og dejlig kæreste , være forståene , overbærene , flexibel, sjov og inteligent .
Og uhej hvor det går i starten .. HAN kan næsten gør alt hvad han har lyst til , og får også næsten lov til at gøre som han gerne vil ,
Det er som om jeg tager sky klapper på , jeg ser ikke Konsekvensen af mine handlinger , før det er forsent .
Før jeg sider med denne følelse af at være ved at blive kvalt i HAM, men det er ikke ham der kvæler mig , det er mig selv der kvæler mig , i min ivrer for at være den dejlige kæreste.
Jeg tilside sætter mig selv og de ting der er vigtig for mig .
Når jeg er Singel er jeg som jeg ønsker at være , men når jeg har en kærste ja så ændre jeg karkter , skubber de ting der er med til at gøre mig til den jeg er , til side . og når jeg har gjort det alt for længe , melder denne indre uro sig så voldsom , jeg bliver trist og ked af det sur og utilfreds ja jeg bliver lidt af en Mokke og hvem går det så ud over ....ja HAM ..den stakkel ..som pludselig ser mig som en hel anden og han fatter ikke en dyt ..jeg forstår ham sku godt , hvis han bliver forvirret .
Jeg bliver så harm på mig selv , for sådan er jeg jo ikke , men hvorfor nedlægger jeg alle min grænser , for så midt inde i forhold , at maker dem vildt og voldsomt ..og der ved såre HAM...som bare ikke forstår hvad der sker .
Det er først Her efter at Kim er blevet dræbt at , det står tydelig for mig hvad det er jeg gør .
Det er vigtig for mig lige nu at kunne side til langt ud på natten og skrive eller male , det er vigtig for mig at kunne være allene med min børn , uden at tænke på om jeg holder fast i vores daglig regler, om hvad vi gør og ikke gør her i huset , uden at skulle forklare hvorfor vi ikke lige gør det i dag , Over for HAM .
Det er Vigtig for mig at Være allene
Det er vigtig for mig at holde fast i min selvstændighed omkring min hverdag .
HAN bliver så glad når han kan få lov at være en del af Min / Vores hverdag , bare det for mig ikke bliver for meget ...åhhh jeg hader ..at jeg er sådan ..men det er jeg netop nu ....ja han har fået lov at sove her hver nat , men nu har jeg brug for at sove i min seng alene , ja han har fået lov at stille sine ting hvor han ville , men nu har jeg brug for orden ," Ja jeg har Ikke haft behov for at skrive til den lyse morgen og han har kunne sove i ro og fred " men nu har jeg brug for at skrive til den lyse morgen , lytte til musik der gør mig glad eller bringer mindre frem , underlige tv programer midt om natten , ligge tarot kort eller bare side og kikke ind i et lys , det er noget af det jeg har brug for, netop nu noget af det jeg savner uden at skulle forklare uden at skulle møbeler mit hjem om uden at havde HAM ståene i perforinen, og se underne og uforståene til . Hvordan pokker forklare jeg ham lige det uden HAN tror , at jeg er ved at få kolde føder.For sådan har det jo ikke været før !!!??
Jeg elsker HAM , det er jeg slet ikke i tvivl om , og jeg vil stå ved hans side gennem alt det han for tiden slås med .
Men for at kunne være der , har jeg brug for at kunne fordybe mig i de ting , som gør mig til den jeg er .
Det går at tilside sætte sig , for en tid , men at skulle lave om på det over en længer periode er bare ikke nemt , det tager tid .
I 5 år har jeg mere eller mindre været singel , og jeg kan så tydlig se de underlige vaner man tillægger sig , og de er utrolige svære at bryde , det tager tid, og man gør det ikke bare på 14 dage eller et halvt år som der for mig nu er gået sammen med HAM , for først nu, kan jeg se det... og jeg har fanget mig selv i mit eget spind ...enten forbliver jeg i den her uro og forsætter med at tilside sætte det der er vigtig for mig , og jeg bliver en trist ked af det kærste der er sur og vred , eller jeg prøver at forklare HAM hvordan jeg har det, i det håb om at HAN forstår det , Dog med den risiko at han ikke forstår , pakker hvad han har her og forsvinder for altid . Jeg der igen har indvolveret mine børn i et menneske der forsvinder ud af deres liv . og hvad der med følger.
Veninner siger til mig HAN vil kunne forstå , for hvis han elsker mig vil han give mig den Luft der skal til for jeg igen kan finde balancen og find den han forelskede sig i .
Har forsøgt mig ...gik ikke som jeg havde håbet ...vi endte med at skændes ..og ja nu sider jeg så her og intet er blevet anderledes ...men uroen ulmer i mit hjerte i min sjæl , tårede kommer ved det mindste , vreden udmønstre sig i lukkethed og afstands tagene ..jeg er ikke kommet et skridt vider ....Øv
og det er endda en smuk søndag morgen med blå himmel og oktober sol

RosenQ