Weekenden er ved at være slut , det har været en underlige weekend , på en måde fyldt med mange gode og dejlige ting der har gjort mig glad , men også mange ting der har gjordt mig trist og ked af det .
Havde håbet på en dejlig weekend sammen med Thomas , hvor vi sammen kunne havde brugt noget tid på hinandenn, det har vi så meget brug for . at finde hinanden midt i alt det kaos som vore liv indeholder for tiden .
Jeg ved jeg har brug for at være sammen med ham tale med ham om andet end hans sygdom , om andet end hvad det gør ved ham og ved mig .
Fredagen startede så dejlig han hentede mig , og vi fuldtes ad hjem til mig .Jeg fik samtidig mulighed for at se hans nye studio hvor han har drømmen om at blive fotograf på profesonel plan .
Og de mange timer han har brugt der har virklig givet bonus , det ser hammer godt ud og prof så det gør noget . jeg er faktisk vildt stolt over det han har fået skabt , og har fortalt ham jeg syndes det er så godt .
Da vi så kom hjem fredag aften og satte os for at spise , siger han pludselig han har glemt sin ny medicin , som han bare skal havde .
Enden bliver så at han tager hjem igen , og kommer ikke tilbage ...jeg græd i 3 timer havde sådan glædet mig til at få lidt tid sammen med ham .
Lørdag tog jeg til frisøren , og vi aftalte at vi sammen ville spise frokost , når jeg var færdig . jeg gik rundt og ventede på ham skrev til ham hvor jeg var om han kom , og ja han var kommet , han stod bag mig , jeg kikkede efter ham i 15 min og kunne ikke finde ham , kunne mærke jeg blev gal , hvorfor nu denne latterlig gemme leg , mit hjerte bankede vildt og jeg kunne mærke min hals snørede sammen , skrev at jeg ikke gad at lede efter ham . langt om længe kom han valsende , jeg kogte inden i da han sagde han havde stået lige bag mig inde i en foretning , uden at sige noget, uden at gøre opmærksom på han var der .jeg blev så ked af det uden at ane hvorfor . og jeg fik ingen forklaring men bare en sur mine af ham , da jeg spurte hvorfor han ikke havde sagt noget eller gjort opmærksom på at var bag mig .
stemningen var så trykket , og mit hjerte sank ned i maven på mig jeg kunne tude . vi gik til vores vandte cafe , men der var ikke den ting der ikke var i vejen med stedet , vi gik et andet sted hen og der var det lige så galt . og jeg gav bare op og sagde jeg ville hjem .
og som jeg havde ventede , gik han omkuld på min seng og lagde sig til at sove , jeg lå lidt på sofan og græd , havde lyst til at smide ham ud sige han ikke skulle være her , sige han gjorde mig ondt .men jeg havde bare ikke enegien .
han stod op til aftens maden , spiste og så trist og ked af det ud , en sms fra hans svoger tikkede ind om han skulle komme på kontoret , og jeg mistede bare det sidste håb om at denne weekend skulle blive til noget , pludselig sad jeg bare der og blev bange for han skulle tage afsted , jeg sagde til ham jeg ikke var et hotel , og hvis han tog afsted kunne han ligeså godt blive hjemme . det udløste en af disse utallige snak vi har haft , det er de samme ting vi igen og igen snakker om , om han vil det her forhold om at han holder så meget af mig og ikke vil midste mig , at han ikke ved hvad han vil , at han bare snart vil være rask .Det er det samme og det sammme igen og igen og intet sker der .
Tænker stadig på om han ikke formår at sige fra over for det forhold han og jeg har . venter han bare på jeg skal få nok og smide ham ud. den ene dag har jeg lyst til det den anden dag har jeg ikke , den ene dag ved jeg det er hans sygdom der gør ham som han er , den anden dag er jeg bare ligeglad forde det tager alt min glæde alt min energi og jeg vil jo bare være glad havde ham som en dejlig kæreste ...åhhhh jeg ved ikke noget mere !!!
I dag søndag kl 8.30 tog han som han plejer hjem til sin lille niece for at tage hende med på tur . loved at han ville komme når han kom tilbage, med hende .
men da klokken blev 14.30 , viste jeg godt han ikke ville komme sad bare og ventede på hvad undskylning der kom fra ham , denne gang var det en moster og onkel der kom forbi og han var derefter faldt i søven og klokken var blevet mange , og syndes ikke det var okay at komme så sent , da var klokken blevet 18.30 .
Jeg skrev tilbage at det var jeg ked af og ´jeg da håbede han ville få en forsat god aften og håbede på vi snart kunne ses .
Pludselig kom han ud af start hullerene , og var på vej ,jeg skrev til ham , han skulle vende om , at jeg havde brug for at tænke over alt det her .
Kan love for han blev sur , og jeg fik det hele om , om han nu ikke længer var velkommen , at han da bare kunne lade mig i fred ....det gør så ondt når han skriver de ting , og jeg skrev bare ,jeg ikke orkede at skrive med ham om det på sms for der hørte det sig ikke til at jeg ville heller snakke med ham ansigt til ansigt . svaret var bare " FINT NOK .....!" siden har jeg intet hørt fra ham har dog heller ikke skrevet mere til ham .
Jeg ved ikke rigtig hvordan det her ender , eller måske gør jeg ? måske vil jeg bare ikke se det i øjene at dette forhold er dødsdømt , at jeg ikke holder til dette ret meget længer og jeg bliver tvunget til at opgive mine følelser for ham .At det er hvad Thomas bare går og håber på skal ske , jeg har spurt ham direkte , og han siger nej , men har så svært ved holde fast i håbet netop i dag .
Han sagde han ville komme i morgen , men lige nu har jeg slet ikke lyst til at han kommer , jeg har bare lyst til at være glad til at se ham være glad se hans dejlige øjne smile , høre ham le høre ham sige dejlige ting der gør mig glad .det er vel ikke forkert eller ?
men jeg har ingen energi tilbage i dag , følels som havde jeg arbejdet 12 timer i døgnet hele weekenden .
Glæder mig til at skal på job i morgen så jeg kan få lidt andet at tænke på .
Jeg er træt nu og har lyst til at sove , men ved bare jeg ikke får sovet , ligger mig nu aligevel og håber på at den nye dage bringer en smule glæde med sig .
RosenQ