Det er mandag morgen ...og jeg har ferie ...sider med min kaffe nu nyder stilheden , nyder at kunne lade tankerne flyve .
Mine tanker er her og der og alle vejne , det er som om de slet ikke kan stoppe op ...men bare bliver ved at komme væltene der er de sjove de gode de glade Tanker og der er de triste , de smertene de vrede tanker .
Denne weekend, har været en blandet oplevelse, men også en weekend hvor jeg endelig har kunnet tage et skridt tilbage og anskuge de ting der for tiden sker i mit liv .det har været en weekend hvor det er gået op for mig hvor meget jeg savner Kim .
Det gjorde sig virklig gældene i Fredags , en veninde og jeg havde bestemt os for at sende Kim et sidste farvel fra det sted hvor vi mødte ham aller første gang .
Og der stod vi så fredag aften , i det store fest skrud , musiken der bullerede ud af højtalerene et hævet glas og lod vores tanker gå til kim skålede for ham , sang sangen der blev blæst ud i hele rummet , og med et viste alle hvem den blev spillet for , og der bredte sig en dyb respekt hos alle omkring og uden det dog blev til trished , men der var en varme som ikke kan beskrives med ord .
Hele aftnen oplevede jeg gang på gang , savnet af kim
Vi plejede at skrive sammen når en af os var i byen , pludselig var han der ikke mere , min fon var stille , ingen sjove vitser , ingen der tilbød at hente mig hvis taxa svigtede , ingen at dele morgen mad med , eller få et go nat knus af .der var bare stille og da jeg gik hjem , ved morgen gry , og gik forbi hans dør , greb sorgen mig igen ruskede mig til der ikke var flere tåre.
Og det var en drømme løs søven jeg faldt i da jeg kom hjem .
Lørdag aften dukkede savnet atter op , det var´sådanne aftner hvor vi smsede sammen , vitser , små komentare ..og nu var min fon bare stille ....det er det savn som gør inderlig ondt.Det er Virkligheden der banker på .
Jeg får lyst til at flygte langt væk , men uanset hvor langt jeg løber , hvor højt jeg flyver ..ja så er virkligheden der , og om jeg vil det eller ej må jeg forholde mig til den .
Og det er ikke kun i forbindelse med min sorg over tabet af kim men i den grad også i forbindelse med resten af mit liv og det der sker lige nu og her .
Alt for længe har jeg lukket øjnen og har ikke ville se , alt for længe har jeg tilsidesat det der er vigtig for mig .
Det der gør at jeg bliver et helt menneske .
Og netop som jeg sider her en mandag morgen , ved jeg hvad det er jeg skal til at tage hånd om , hvad det er jeg skal til at tage op til overvejelse , hvad det er jeg kan gøre noget ved og hvad jeg ikke kan lave om på .
jeg kan ikke lave om på at Kim ikke længer er her , men jeg kan lave om på det jeg vil med mit liv , og hvem jeg vil dele mit liv med og hvordan jeg vil gøre det .
Jeg ved nu jeg kan vende og bruge min sorg , til noget posetiv . For i morgen kan det være forsent .
jeg har ord der skal siges
jeg har ord der skal skrives! knus der skal gives!
kærlighed der skal vises!
Jeg har livet lige nu og her !!!!
så hvorfor ikke leve det nu og ikke i morgen?!
RosenQ
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Erkendelse og savn ! er publiceret
16/10-2006 10:51 af
RosenQ.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.