Kære Dagbog

Det har virkelig været et døgn med mange blandede følelser og lige fra den ene yderlighed til den anden, men lad mig begynde med alt det positive. Det er dog trods alt nemmest at skrive om :-)

Kong Vinter har virkelig været fordi i dag og da vi stod op var alt hvidt og hvilket flot syn. Og som om det ikke var nok, så har det faktisk sneet hele dagen her i Slagelse. Efter middag kunne jeg ikke holde Tanja inde længere og hele eftermiddagen har gået med at hun har valfartet op og ned af trapperne. Og sikken med tøj der er gået til i dag. WOW.. siger jeg bare, for pigebarnet var nærmest våd fra top til tå, hver gang hun entrede lejligheden og jeg har en ide om, at hun flere gange har ageret muldvarp, for hvordan søren skulle det ellers lykkes for hende at blive SÅ våd? Men vildt dejligt dagen igennem at følge hendes buttede og til sidst godt rødmossede ansigt :-)
Da hun for sidste gang kom op, endte det også med, at hun direkte kom i nattøjet og bagefter blev vippet op i sofaen, godt pakket ind i tæpper og dyner. Ja, nu falder altid i søvn her i stuen, en rigtig dårlig vane, men hva' den sofa er alligevel ikke værd at plante sin bagdel i, så for min skyld ingen alarm og sålænge hun er bedøvende ligeglad med, hvad pokker her sker og hun bare s-o-v-e-r, så ..... :-)

Og så her til aften blev jeg li'godt nok eftertrykkeligt mundlam. Mullepigen, som også skriver dagbog herude og som den anden dag skrev, at hun da gerne ville hjælpe, hvis jeg en anden dag skulle have fragtet kattemad hjem til misserne, kom tøffende ind på min ICQ-liste og vi fik en herlig sludder, men det som gjorde mig mundlam var, at det rent faktisk viste sig, at vi kunne spytte over til hinanden. SÅ tæt bor vi altså på hinanden uden at vide, hvem vi hver især er og kun kender hinanden her via vores dagbøger. DET er dog en pusseløjerlig historie syntes jeg godt nok og bedst af alt. På lørdag skal vi mødes face-to-face og så bliver det rigtigt spændende at se, om vi har rendt ind i hinanden før :-)

Men nu til lidt mere dystert, som måske bliver lidt rodet at fortælle om, men jeg vover alligevel forsøget. *trommehvirvel* :-)
Sent i går fandt jeg ud af, at en person som jeg holder utroligt meget af, havde løjet for mig.
*SLAM* sagde det bare og med et var hele mit hoved som et glas der falder ned på et betongulv og splintres for alle vinde.
Det resulterede i, at jeg sad oppe den halve nat og jeg ikke kunne gå i seng. Til sidst måtte jeg dog slukke her og gå i ind, men kun for at ligge under min dyne og vende og dreje mig i det uendelige for kun igen at stå op, tjekke mail om en forklaring eller andet var nået frem, men desværre.... Sådan forløb min nat og jeg faldt først i søvn ud på de små morgentimer og kort efter ringede vækkeuret.
Stadig følte jeg svigt, frustration, mit hjerte og puls kørte bare afsted og hvile kunne jeg ikke finde.

Er der noget jeg ikke kan klare, så er det når jeg føler mig ført bag lyset og man lyver overfor mig. Jeg kan med andre ord slet ikke tage sådan noget. Tanker som: Hvorfor, hvorfor og igen hvorfor blev ved med at køre rundt i hovedet på mig og jeg var til sidst helt ude på overdrevet, for jeg mener virkelig, at man med ærlighed kommer længst, selvom sandheden også af og til kan være hård og ilde hørt. Dog foretrækker jeg den rene og skinbarlige sandhed fremfor løgne.
Løgne er kun med til at skabe mistillid og jeg forstår stadig ikke, hvorfor netop den her person i det hele taget skulle lyve over mig og da slet ikke når personen samtidig har kendt mig så mange år efterhånden og ved, hvordan jeg reagerer rent mentalt, når sådan noget sker.

Først i eftermiddags fik jeg kontakt med pågældende, men fik desværre ikke et svar på, hvorfor det skulle være nødvendigt med den løgn og et sted er jeg stadig lidt bitter over det, for det var så langt fra nødvendigt. Jeg vil hellere, hvis det kom dertil, være vred, gal osv. over en sandhed end over en løgn, for sandheden bringer ikke mistillid med sig og er derfor langt nemmere at håndtere.
Sådan har jeg det i hvert fald.

Nu efter at have sundet mig resten af dagen, har jeg gemt en del af det af vejen og er nu i gang med at arkivere hændelsen, men mærker stadig at det prikker lidt. Og her tænker jeg langt fra på det, som åbenbart skulle holdes skjult for mig og som ved et rent tilfælde kom mig for ører, at jeg er ked af. Nej, det er udelukkede det, at personen som jeg holder så umådeligt meget af, syntes det var nødvendigt at ty til en løgn.

Kære Dagbog, jeg undskylder, at du nok er lidt forvirret ovenpå den her smøre, nu hvor jeg ikke specifikt fortæller dig, hvad, hvordan og hvorledes, og grunden til at jeg alligevel nævner det skyldes ene og alene, at jeg bare vil fortælle, at man overfor mig altid skal huske, at sige tingene som de er og ikke lyve og det uden hensyntagen til hvor hårdt det end kan være at vide sandheden.

Og nu gider jeg ikke mere for i dag, men vil skynde mig ind under den varme dyne og glæde mig til i morgen eftermiddag, hvor min fru moder kommer med nybagte boller. Mmmmmmmm.... kan allerede fornemme duften af nybagt brød :-)