Kommentarer fra savior


15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Min indre storm
Rigtig flot karakteristik af hp's voksende sindslidelse, der til sidst tager magten fra hende. Jeg kunne bare godt have tænkt mig at den startede med hendes følelser i forbindelse med tvansfjernelsen, for så ville der være en fin krølle på historien med faderens afsluttende tankerække.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Under overfladen
Spændende bidrag til konkurrencen serveret i en fint og letlæst sprog. Undervejs er der et par ting der undrer mig lidt, og det bryder flowet lidt når man læser.

De var vågnet ved Julies desperate skrig.
- Men Julie, skat, hvad sker der? Og hvor er Emilie?
Julie var helt hvid i hovedet, hendes øjne vildt opspærrede, og tårerne løb ned ad kinderne. Hun forsøgte at sige noget, men gråden gjorde, at der kun kom stavelser ud af munden på hende.
- Bå-bå-båden - Emilie - i va-va-vandet - væk!
Det sidste kom som et stort fortvivlet vræl, som fik Bitten og Lars på benene.

Julie har været i vandet efter Emilie og må derfor være drivende våd. Sammen med hendes tydelige rædsel synes jeg det er underligt, at forældrene først kommer på benene med Julies sidste, fortvivlede vræl.

Et andet sted jeg undrede mig: Julie stivnede, da hun pludselig kiggede nærmere på en af tegningerne, som hang på væggen. Den kendte hun da ikke og den så ret ny ud.
Kan Julie virkelig se, at den ser ret ny ud inden hun kigger på datoen? Piger på fem-seks år laver som regel et hav af tegninger, og søsteren kan umuligt have set dem alle. Hun har heller ikke været på kontoret, da det er forbudt område.

Jeg skriver kun dette fordi selve ideen til historien er supergod, og det er ærgerligt hvis det hele ikke holder vand. Jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Forglemmigej
Jeg blev fanget af din novelle med det samme, for du skriver ganske udmærket bortset fra de allerede påpegne småfejl. Det er et sørgeligt emne, men lige så meget en del af hverdagen som så meget andet, og opbygningen af teksten med små flashbaks er en rigtig god idé.

En sætning jeg ville ændre: I mine hænder strammes mine fingre om kransen.
Du kan nøjes med at skrive 'Mine fingre strammes om kransen.'

Alt i alt en velfortalt historie. Med lidt mere spænding og personkarakteristik ville den have været helt i top.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Den sidste orkan
Ingen tvivl om at du har ordet i din magt! Der er desværre så mange perler at de helt drukner i mængden og det er virkelig ærgerligt. Jeg synes som sådan at det er interessant at høre lidt om de historiske steder på Frederiksberg, men igen bliver der fyldt så meget på at man til sidst må snappe efter vejret.

Jeg er klar over, at det er hp's betragtninger, men hvis de havde været sammenkædet med hp's egen fortid havde det givet en fin krølle på fortællingen.

Men som sagt, dit sprog er i topklasse, bare pas på du ikke lader de små, geniale detaljer drukne.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Den Perfekte Storm
Flot beskrivelse af Frederik og hans tiltagende indre mørke. Indledningen er for langtrukken, der risikerer du at tabe nogle læsere, og der er jo ærgerligt når den udvikler sig så flot på en uhyggelig måde.

Kan godt lide at han overlever til slut, selvom jeg undrer mig over at han er blevet ansigtsløs. Når han stikker pistolen i munden og skyder må udgangshullet da være i baghovedet?

Velskrevet, creepy læsning.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Selv ud af intet skinner solen
Fint stemningsbillede, men en egentlig handling er der nu ikke rigtig. Jeg forstod egentlig ikke hvorfor hun løb fra huset, der må da stadig være noget tilbage af det når hun stadig er i live? Jeg fik lidt på fornemmelsen at det var et apokalyptisk uvejr der stort set havde udslettet hele befolkningen, men så virker omgivelserne ikke kaotiske nok. Heldigt for hp at den eneste overlevende hun møder er en ung fyr med flotte, blå øjne ;)

En sætning jeg godt kunne lide: Det var først da det hele var stilnet af, at hun var vågnet op til en ligeså rodløs tilværelse som træerne derude tænkte hun håbløst.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Briser og blæst
Fint billede af en som prøver at skabe kontrol over sine omgivelser og sig selv gennem velkendte ting og en struktureret, forudsigelig hverdag. Hun er bange for sine drømme og sine følelser fordi de ligger uden for hendes kontrol.

Når det så er sagt kunne jeg godt have tænkt mig at der skete lidt mere i din tekst. Du skriver godt, men det bliver for meget ved tankerne efter min mening.

Først da hun ser og bliver set af fyren, krakelerer hendes nøje opbyggede skal. Her kunne det have været spændende at læse noget mere, så det ikke kun bliver en lang, indre monolog.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Det går meget godt
Rigtig flot beskrivelse af Henrik og omgivelserne set med hans øjne. Man kan tydeligt se moren for sig samt lærernes velmente råd, og måden Henrik trækker sig længere og længere ind i sig selv er virkelig rammende.

Jeg kunne godt have tænkt mig at der skete en konflikt af en eller anden art, for at rive alle ud af den trykkede stemning, så ville den også lige have været det længere. Den slutter alt for hurtigt, det havde været interessant at følge Henrik lidt mere.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Strømsvigt
Vældig kontrastfuld historie der går lige fra den stramme, pertentlige korrekthed til fuldstændig kaos med så flot en overgang at man slet ikke bemærker det, før man er midt i det absurde.

En sætning i starten jeg virkelig nød: ...og de udveksler kindkys og små pertentlige knus, så hans skjorteflip strejfer hendes blottede kraveben.

Jeg kan godt lide den måde du beskriver madkrigen på som det mest selvfølgelige og naturlige, det fremhæver det groteske. Udmærket tvist med strømsvigtet og den stakkels, uvidende nabo.

Tak for sjov underholdning.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Mig og Eksistensen
Meget anderledes tekst der desværre ikke fangede mig helt. Der mangler lidt et plot og en pointe, selvom du skriver ganske udmærket (ved en ekstra gennemgang kunne du nok have fundet småfejlene).

Det bedste øjeblik i teksten er, da hp står sammen med sin veninde på perronen og overvejer at skubbe hende ud foran toget, og måden han ligesom taler sig selv fra det via tørre, logiske argumenter.

Stormbegrebet bliver også en andelse kunstigt, selvom jeg godt kan se at hp har et væld af tanker.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Knivsbladet
Hold da helt op! Det er en virkelig flot historie du har skrevet, og man lever sig hundrede procent ind i den gennem et meget levende og realistisk billede af hp'en. Du beskriver hendes udvikling fra glad, sorgløs skolepige til en magtesløs brik i puslespillet på en måde, så man ikke kan slippe teksten igen.

De korte nutidsøjeblikke er et rigtig godt virkemiddel, måske skulle de bare have været markeret bedre. Spændingsopbygningen er lige i øjet, jeg var fanget hele vejen.

Jeg kan ikke give dig andet end topkarakter, held og lykke i konkurrencen.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Tornado
For det første virker det som om teksten er skrevet til en meget ung målgruppe, det er nok de utrolig mange korte sætninger der gør det. De virker forstyrrende for historiens flow. Du har ikke lavet nogle afsnit i teksten, så den bliver hurtigt uoverskuelig og tung at læse.

Du skriver 'Søren' meget ofte, du kunne med fordel variere lidt mere. I starten troede jeg at hp var en dreng på omkring 10 år, men da du fortæller at han er gambler kan jeg regne ud at han er ældre. Han kommer til at virke meget todimensionel, idet du fortæller læseren i stedet for at vise.

Beskrivelsen af selve tornadoen er fint og levende beskrevet, og virker som hovedformålet med din tekst. Ikke din hp.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Efter storm kommer sol
Frygtelig trist historie om hustruvold og magtesløshed på højreste plan. Jeg tog mig selv i at tænke gang på gang, at nu måtte hun have fået nok, især da hun aborterede. Men det er vel præcis sådan det er, at blive fanget i et mareridt man ikke kan slippe ud af.

God og veldisponeret, men en anelse langsom i optrækket. Lidt nem løsning med træet til sidst, men det glædede mig at hun havde mod nok til at vente med at foretage opkaldet til 112.

Tak for spændende læsning.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Hvad der vender tilbage
Rigtig god indledning og gode personbeskrivelser, selvom det ind i mellem bliver lidt for meget med alle de heftige omfavnelser.

Virkelig fint spændingsopbygning: Han kunne bare ikke slippe tanken om ham, der absolut ikke ville komme til jubilæumsfesten, som lå begravet i strandkanten derude og aldrig var blevet fundet, kun Mikael vidste, hvor de jordiske rester var.
Her bliver man nysgerrig og ivrig efter at læse mere. Andre gange giver du læseren lidt for tydelige hints, så spændingen udebliver lidt.

Udmærket plot, selvom visse reaktioner måske er lidt forcerede. Du skriver godt og flydende og alt i alt var det underholdnede læsning.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Jærens Rev Sydvest
Fornøjelig underholdning i form af 'Pirates of the Carribean' møder 'Den Lille Havfrue' mikset sammen med mytologiske havguder i et finurligt og sprudlende sprog. Sjov underholdning med en frisk vinkel på indholdet.

Hvis du lige husker anførselstegn i starten af replikkerne er den vældig god, men det forstyrrer desværre lidt.

Tak for herlig læsning og held og lykke i konkurrencen.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Indre storm
Virkelig god personkarakteristik af den lettere neurotiske, tidstællende hp og i øvrigt også af dine bipersoner. Man ser det hele levende for sig, selvom jeg undervejs undrede mig over visse episoder (den onde bogholder, de villige kvinder og rotten og haren for at nævne flere) men de er skrevet med tilpas meget sort humor, og da tornadoen ryddede alt andet end jobcentrets wc-bås måtte jeg grine.

På en måde er det lidt ærgerligt at det ender med at have været en drøm, men jeg var nu alligevel godt underholdt. Eneste minus er at starten er for langtrukken, og så ville jeg nok have foretrukket at tallene var skrevet som talord i stedet, da selve tallene irriterer øjet i en tekst.

Alt i alt et underholdnede bidrag til konkurrencen.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Bliv hos mig
Du giver et rigtig godt billede af Martin i form af handling, tanker og dialog. Han forbliver gennem det meste af historien en usympatisk fyr, men til sidst viser det sig, at der alligevel er mulighed for at gennemtrænge hans mur af selvoptagethed.

Sjov idé at lade ham være meteorolog og lade hans skæbne råde i en storm, jeg kunne bare godt have tænkt mig at optakten til ulykken havde varet lidt længere så man fik en rigtig god fornemmelse af den stormfulde stemning.

Alt i alt en velfortalt historie der giver læseren mulighed for selv at tænke over hvad Martins næste træk mon vil være.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Eskapister
En historie skrevet med stor indlevelse, spænding og dygtighed i et meget velformuleret sprog. Du får dine personer til at stå knivskarpt for mig og jeg er der og føler med deres tab. Du har mange gode detaljer med uden at det bliver for meget. Der er ingen tvivl om, at du ved noget om sejlads og det gør at man føler sig i trygge hænder.

Titlen er spændende og vækker interesse, og så passer den jo perfekt til historien. Stormen synes jeg ikke har så stor en rolle i historien, da den ikke gør den store forskel, udover at gøre faderen til kriminel for anden gang. Det er på en måde lidt ærgerligt da far og datter er blevet mere knyttede til hinanden gennem arbejdet med båden, og det falder lidt til jorden når de ender med at stjæle et skib.

Jeg studsede først over navnet Scheherazade, tænkte at det var dog et ualmindelig langt navn at skulle tygge sig igennem i en hel novelle. Jeg slog det op fordi jeg tænkte at det måtte have en betydning, og jeg kan da også drage visse paralleller mellem pigen og den kloge kvinde i 1001 nats eventyr. Fantasi og klogskab mangler Johans datter i hvert fald ikke.

Tak for spændende læsning, jeg er sikker på at du når langt i denne konkurrence.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Rensdyrjagten
Du giver en rigtig flot beskrivelse af den grønlandske natur på godt og ondt, men jeg savner lidt mere personkarakteristik så trekløveret står mere levende for mig. Det bedste indblik i hp får vi, da han vælger at lægge sig til at sove midt i dramaets højdepunkt.

Udfra titlen havde jeg forventet at dramaet ville udspille sig midt i jagten, men det gør det ikke mindre spændende at det foregår i båden. God afrunding med epilogen.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
I krigens skygge - Når vinden varsler død
Sikke en skøn fantasi du lægger for dagen, og sammenholdt med et godt sprog er det jo en fornøjelse at læse. Du bliver ved med at pirre læserens nysgerrighed så man er nødt til at læse videre.

Du giver en god beskrivelse af miljøet så man virkelig kan fornemme uhyggen, og du tegner et godt billede af Nena, men Thorbjørn står lidt mere uklart for mig hvilket er lidt ærgerligt når resten nu er så godt.

Så er der vist ikke andet at sige end tak for god underholdning og held og lykke i konkurrencen.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Stormen og den hvide kat
Du skriver rigtig godt og din historie læste jeg fra ende til anden uden ophold. Jeg kunne godt lide det lidt mystiske element, og dine fine beskrivelser af miljøet. Jeg kan tydeligt se sommerhuset og den lidt vildtgroende have for mig. Jeg følte mig tryg i din historie og du bærer den fint hele vejen igennem.

Tak for god læsning og held og lykke i konkurrencen.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Den unge mand og havet
Du skriver rigtig godt og flydende så det er en fornøjelse at læse. Din titel er fin og meget passende til historien. Meget fin spændingsopbygning med en lidt overraskende drejning.

Der er et par enkelte slåfejl, men ikke noget der forstyrrer selve teksten. Du giver et rigtig godt billede af Henrik med tilpas meget baggrundsinformation, hvorimod Trine ikke står så tydeligt for mig.

Din afrunding af novellen er lige i øjet og binder den sammen med starten.

Alt i alt en rigtig god og varm novelle, held og lykke i konkurrencen.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Kvindesind
En meget velskrevet, malerisk tekst om livets store og små begivenheder, der i sidste ende fører til en tragisk slutning. Ind i mellem får du penslet det for meget ud, med for mange metaforer, og det kan næsten drukne det smukke i billedet, fx:
Skaden var sket, og selv om sårene tilsyneladende helede, så var det kun udvendigt. Arrene indvendig strammede, men det kunne ikke ses.
Fuglens engang så smukke vinger blev stækket af livets mange sakse, fanget blev den til sidst i ligegyldighedens fintmaskede net.
Maskernes tynde tråde var som skalpeller, der skar dybt. Arrene blev tilbage efter sårene, stramme, hvide, smalle. Usynlige for andre end den, der bar dem.


Det er en fin idé med dagbogen, jeg tror bare at kontrasten mellem Veronicas dagbog og Malenes læsning ville være stærkere, hvis dagbogen var skrevet i datid.

Slutningen kommer ikke som en overraskelse, da du lægger meget op til det i starten. Veronicas historie, som spænder over så mange år, kommer til at virke for komprimeret i novelleform. Man når ikke helt i dybden, og det kunne ellers være interessant med de oplevelser hun har været igennem. Der ville nok være bedre plads til uddybelse i en roman.

Sproget er behageligt og nemt at læse, tak for god læsning.

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Udflugt
Det er en virkelig velskrevet novelle med meget fine personkarakteristikker, og jeg var fanget fra starten. Du har formået at gøre historien meget levende, og man må bare læse færdig for at finde ud af, helt nøjagtig hvor langt ude Allan egentlig er. Ideen med udflugten er jo i og for sig fin, men slutningen bliver næsten lidt for utroværdig. Ville pigerne virkelig efterlade deres far på den måde, selv efter den frygtelige tur han har hevet dem med på?

Du har fundet et godt og solidt emne at beskrive, en skilsmissefamilie, som du får krydret med gode dialoger og fin spændingsopbygning.

Tak for god læsning!

Vh Susan
15 år siden
15 år siden
Susan Bundgaard (savior)
Uforglemmelig Hukommelsestab
Spænding og mystik fra starten her i din tekst, og du formår at holde spændingen ved lige når vi følger de stakkels skæbner i kælderen. Man undrer sig undervejs over hvilken rolle akademikeren mon har i historien, hvad er hans mål med at læse den 'hemmelige bog'? Desværre får man ikke helt bundet alle trådene sammen til sidst, for du har så mange informationer at give af at den sagtens kunne have været en roman.

Opbygningen af teksten er anderledes og godt fundet på. Slutningen med ulvelauget forvirrede mig en del, der kunne jeg godt have tænkt mig en bedre uddybning. Måske hvis du kunne opridse situationen lidt bedre i starten og så runde af, så der kom en krølle på historien?

Tak for underholdende læsning, jeg tror du kommer langt i konkurrencen.

Vh Susan
15 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

162Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
76Mogens Sørensen (Mons1957)
68David Hansen (David H)
68Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
47Mette Boe Christensen (MollyTrine)
45Ulla Hexibru (heksemutter)
39Niels Cenius (Snowlion)
33Jakob Juel (Digttopisk)
29Henning Andresen (HenningA)
29Inge Erhard (Inghard)
26Poul Brasch (Blækhuset)
23Ole Madsen (o-madsen)
23Pia Hansen
20Christina Harritz (Anniina)
20Emma Fox
19Mads Jørgensen (Gnist1)
19Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
18Poul Erik Pedersen (Poulerik)
17Sys Høj (Forårsglad)
16John Cooley (Cooley)
14Kaktussen
13Hans Ib Noe Hansen
12Ida Petersen (Drømmedigteren)
10Camilla Diedrich (PoemsbyC)
10Anne Mary (Anne M)
10Lejsy Storm
9Louise Anna
8Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
7Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)
7Anna Knudsen (Annak)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

116Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
83Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
75Ulla Hexibru (heksemutter)
52Mogens Sørensen (Mons1957)
47Mette Boe Christensen (MollyTrine)
38Hawraa Ghaieb (Hawraa)
35Ann R. Sørensen (Savanti)
35Niels Cenius (Snowlion)
33Christina Harritz (Anniina)
32Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
29David Hansen (David H)
26Camilla Diedrich (PoemsbyC)
21Poul Brasch (Blækhuset)
20Hans Ib Noe Hansen
19Inge Erhard (Inghard)
17Jakob Juel (Digttopisk)
14Per Nordigarden (Nordigarden)
13Rebecca Rahbek
12Poul Erik Pedersen (Poulerik)
11Nils Højsager-Jessen (storyteller)
11Ole Madsen (o-madsen)
10Anne Mary (Anne M)
10Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
9Pia Hansen
9Ove Nielsen (Confucius)
9Cecilie Hansen (ciliehansen)
8Kenneth Brehmer Nielsen (Brehmer)
8Finn Prang (Fipra)
8Louise Anna
8Levi Pedersen (leviP)