Jeg kan virkelig godt lide naturligheden i din fortællerstemme; synes generelt sproget flyder nemt og let-læseligt, og man kan høre stemmen ret tydeligt, også selvom der ikke er mange ord. :) Det er fedt!

Jeg elsker især den her passage: "Det hårde lys fra neonrøret under køkkenskabet gør ligesom kanterne skarpere og får det næsten til at se ud som om, at der er brugt blitz." Den tænder nogle enormt tydelige billeder for mig og skaber samtidig en stemning omkring resten af teksten, som er sådan lidt kold og skarp? Realistisk. Det er en god kontrast til cyberspace elementet.

Er vild med at hendes primære formål med billedet er at skabe mod-respons fremfor at høste likes eller anerkendelse. Som om hun har fået eller set/oplevet så meget negativitet og hetz, at hun forsøger at komme det i forkøbet ved at overdøve det med skrald! Det kunne være et interessant socialt eksperiment... måske. ;)

Rent teknisk virker denne sætning (for mig!) en smule klodset "Måske endda en enkelt undgået samtale som:" - det bryder flowet, at jeg skal læse den flere gange for at forstå, hvad du hentyder til, så der er et eller andet ved den, der godt kunne gøres tydeligere. Tror jeg. Men det kan jo også være, du kan lide at det er tvetydigt. :)

Fin, fin tekst og tak for den!

- Polina.

Virkelig spændende eksperimentering i din tekst! Lidt af det der virkede for mig:

- skabet med den kraftige lås: der er noget ildevarslende over lige netop den formulering (i kontrast til den gode kontorstol og genbrugsmøblerne) - så her blev jeg lige lidt ekstra opmærksom på fortællerens beskæftigelse, uden dog at kunne gætte præcist hvor du landede til sidst. :)

- sætningen om pergo gulvet: måden du får det beskrevet på, er så henkastet og udramatisk. Giver en fed kontrast til jobbeskrivelsen senere i teksten. Der var andre elementer i teksten der havde lignende effekt for mig, men netop denne hæfter jeg mig ved.

- at du holder fortællerstemmen stort set venligt og neutralt observerende helt indtil slut. Fortælleren har for mig at se et lidt poleret narrativ, som kunne være en hvilken som helst forretningsmand - du overrasker mig klart til slut! Fortællertonen står i øvrigt i kontrast til dine udsagn i fed, som så kommer til at virke endnu stærkere (der er noget ved dem, der ikke helt fungerer for mig ifht. læseoplevelsen, men de står helt sikkert tydeligt frem!).

Synes altid det er interessant, når andre prøver nye ting af på skrift. Er ikke så god til at få det gjort selv, men det er fedt, når andre gør det! Mere? :)

- Polina.

Hej Emily,

Jeg har læst et par af dine tekster nu. Generelt kan jeg rigtig godt lide, at du ikke er bange for ordbilleder og smukke fraser; tekster kan (for mig) godt blive for nøgne og savne det smukke, de store, kosmiske metaforer, osv. Du skriver med flere lag i dine noveller - det mondæne og det fantastiske - hvilket jeg også godt kan lide.

Rent sprogligt tænker jeg, at du måske hen ad vejen kan tænke i, hvordan du får nogle af dine smukke ordbilleder til at stå tydeligere frem. Det kan man f.eks. ved at sortere lidt i tillægsord, adverbier og metaforer - nogle gange bliver en sætning også rigtig kraftfuld af enkelthed. :) Glæder mig til at læse mere fra dig.

- Polina.

Hej Alice,

Den er sød. Jeg sad også hele vejen igennem og forsøgte at regne ud, hvad i alverden var hændt vores fortæller, siden han/hun er så bange for "mor". Giver så fin mening og man bliver helt glad over twistet - og lettet! :) Det kunne jeg godt have brugt at tænke eller læse, da jeg var bange for monstret i klædeskabet som lille.

- Polina.

Hej Klaus,

Jeg ELSKER digte der rimer! :) Især når de rimer på en sjov måde. Jeg er ret vild med rimet "nu" og "rendevouz"- og chancen/konkurrencen. I det hele taget var der et dejligt flow flere steder i dit digt, og læserytmen gled nemt for mig fra start til slut. Jeg kan godt lide, at du tackler nogle ret store, eksistentielle tanker på en uprætentiøs facon; de får en anden tyngde af det, som fungerer godt for mig.

Psst:

"Jeg sidder og tænker- tænker på tanken
starter bevidsteheden, med hjertets banken"

Du har et "e" for meget i "bevidstheden" og jeg pointerer det kun, fordi det var min yndlingspassage i digtet, og så generede slåfejlen mig lige det ekstra. ;) Dejligt skriv.

- Polina.

Hej Line,

"Ikke kun savnede hun ham, hun savnede tosomheden og hun savnede at han havde kendt hende." Det er virkelig en fin beskrivelse, hvor jeg synes du både rammer følelsen af at blive "gjort" alene og giver et lille snit af karakterens personlige baggrundshistorie. Den sidste sætning er måske lidt kringlet (for mig), men generelt følte jeg teksten tydeligt hele vejen igennem! :)

- Polina.

Hej Ulla,

Selvom det er længe siden jeg sidst var på Fyldepennen, kan jeg altid "lande" i dine tekster - dejligt gensyn med din stil, her. :) Jeg er som altid vild med hvor meget du kan få vist med relativt få, enkle virkemidler. Der er noget både forstyrrende og rørene over teksten, hvor jeg ser en voksen eller halv-voksen mand for mig, som måske altid har stået lidt "udenfor" verden, måske i kraft af et nedsat intellekt eller tilsvarende. Der er helt sikkert andre fortolkningsveje, men det var den der lige meldte sig hos mig.

Selvom du viser et udsnit af en virkelighed, er man samtidig så godt klædt på som læser, at teksten ikke behøver mere længde eller indhold for at virke fuldendt. Kortprosa i bedste stil.

- Polina.

Hej Maja,

Det er en spændende og - for mig - helt igennem genkendelig oplevelse, du beskriver; konsulenten, man har valgt at være, idealisten indenunder som kæmper i mens og uundgåeligt må ændres overfor virkeligheden. Jeg kommer til at tænke på, om idealisten mon i grunden har brug for at vinde indenfor et felt som vores (jeg er med på, dit digt også sagtens kan henvende sig til andre områder af livet, andre professioner, etc.), hvor noget af det vigtigste i vores møde med verden er vores evne til at forstå den, gå med og gå for. Måske har idealisten (og til syvende og sidst, konsulenten) i virkeligheden brug for realismen - for nuancerne!

På den anden side vil man jo gerne bevare sig selv.

Summa summarum, du fik mange tanker i gang hos mig, og nu vil jeg sidde og tænke lidt videre over det. :) Tak!

Bedste hilsner,
- Polina.

Nemlig!

Skønt ord for øvrigt, 'murre' - det må jeg huske at bruge i en tekst på et tidspunkt.

- Polina.

Hej Morten,

Dejlig historie med et helt ukompliceret, let-læseligt sprogligt flow. Jeg følte nærmest, jeg gled igennem den fra start til slut - virkelig en fornøjelse! Og inspirerende. :)

Samtidig har du nogle smukke momenter flettet ind i teksten, både i form af naturbeskrivelser og forfatterens forundring over katten - spændingsmomentet, hvor jeg et øjeblik som læser virkelig TROR på historien om, at den kan mærke, når folk skal dø.

Jeg elsker også detaljen med, at den forlader rummet igen til sidst, hvilket tydeligt afviger fra "myten" som fortalt tidligere. Jeg får lyst til at undre mig - stille spørgsmål - var det så nu eller var det ikke? betyder det i det hele taget noget? - virkelig godt lavet med udadtil simple virkemidler!

Og indenfor rammen af tvivl og overtro har man så fortællerens forhold til datter og mor, som i virkeligheden er omdrejningspunktet for meget af spændingen og som fletter sig smukt sammen med moderens dødsangst (eller måske snarere, døds-forventning).

Kort sagt, fed novelle med mange spændende detaljer og masser af dybde. Tak for den!

- Polina.

Hej Anni - som altid nogle dejlige, tilsyneladende ukomplicerede men finurlige små rim med et skønt islag af humor og en varme, der kan mærkes. :) Elsker at læse dine digte, de giver lyst til mere. Godt nytår til dig.

- Polina.

Hej Mette,

Jeg blev fanget af dialogerne undervejs i din tekst; den føles næsten som en dunder-tale i sig selv, hvor selve rammen for handlingen - en indkøbstur - bliver en smule paradoksal ifht. temaet! Forbruger-samfundet. Menneskets evige nas på jordens ressourcer og vores forurening med biler og nytårskrudt... :) Jeg kan rigtig godt lide dialogernes tydelighed, dine formuleringer er skarpe med en kant af humor, som klæder tematikken rigtig godt.

Man mærker både den "løftede pegefinger" såvel som et forsigtigt ønske om nuancer.

Lille OBS på tegnsætning i dialogerne ("sætningsætning," - og hvis dialogen er delt op: "sætningsætning," sagde hun, "og sætning sætning sætning."). Nogle steder gør du det rigtigt, andre ikke, så måske er det bare lige en finkæmning, der skal til. :)

Bedste tanker,
- Polina.

Hej Titken,

Tak for en både varm, sjov og hjerteskærende beskrivelse af det gamle, der forfalder og hvordan det føles at stå ved siden af og forsøge at være "buffer", selvom det føles lidt som at sende radiosignaler ud i det tomme rum. :) Jeg har haft en gammel bedstefar som også blev dement og har aktuelt en (meget) aldrende bedstemor - har ikke taget mig af dem, som du beskriver her, men jeg genkender dialogerne, de der nærmest absurde cirkel-bevægelser. Frem og tilbage. Og så nogle gange - det pludselige øjeblik af klarhed, hvor man mærker sorgen nedenunder over al den forvirring og magtesløshed.

Jeg synes, jeg fornemmer ovenstående tydeligt i din tekst. Samtidig er din skrivestil let tilgængelig og ukompliceret, og når du hen ad vejen får ryddet ud i småtingene (unødvendige skift i nutid/datid, små grammatiske ups'ere, etc.), har du helt sikkert en novelle, som jeg gerne ville læse meget mere af.

Er frem for alt vild med komikken du får snøret ind undervejs, for der er sgu noget tragikomisk over det der med demens, og hvis man ikke kan smile, er det for svært at holde ud.

Bedste hilsner,
- Polina.

Av av - for et piskesmæld. Det gør ondt, når andre mennesker skuffer én, og man bliver nødt til at vælge dem fra. Synes heldigvis også af og til at der er noget styrke forbundet med det, men det føles nu aldrig for godt.

Elsker ordet "livs-jazzer". Siger meget.

- Polina.

Åh, haiku-digte - det vil for altid stå som et højdepunkt i vores familie-relationer, da vi sad om spisebordet sammen med din far og improviserede haiku-digte for sjov. :)

Men du er selvfølgelig mesteren af os tre, og det viser du også her. "Efterårsgylden" er virkelig seriøst et smukt ord på fem stavelser, og hele digtet giver en fornemmelse af ro. Dagen der går på held - i tosomhed! Året ligeså. Det er (efter min uuddannede mening) meget elegant gjort, med stor respekt for genren.

Og tak. <3

- Polina.

Hej Clara,

Jeg har læst et par af dine tekster nu. Kan rigtig godt lide din måde at tackle alvorlige emner på (e.g. moderens død, forholdet mellem far og søn, hovedpersonens ensomhed) - det virker både rigtig modent og følsomt, så man bliver lidt varm om hjertet af at læse dine tekster. :) Også denne.

Du har nogle smukke billeder, f.eks.: "Stjerner de fleste voksne ikke så, men som mange børn kunne røre." (et rigtig fint billede på tematikkerne i din historie, tillige!)

og

"Også selvom der ingen plads var." (jeg læser det som en fortsættelse på beskrivelsen af værelset, men også i overført betydning, som noget der mangler mellem far og søn).

Enig med Anni ifht. sproglig omhyggelighed, det er et aspekt af "håndværks-delen" ved skrivning, som vi alle skal arbejde med - men det forstyrrer mig ikke så meget i selve fortæller-flowet, jeg kommer fint og nemt igennem og føler, du har nået mig. Rigtig godt arbejde!

Bedste hilsner,
- Polina.