1Retfærdighed for en pris
Det er dunkelt og let fugtigt, ikke koldt. Med vilje har jeg valg... [...]
Blandede tekster
4 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Alexander Bang (f. 1979)
Det er dunkelt og let fugtigt, ikke koldt. Med vilje har jeg valgt at holde temperaturen på 25-27 grader. Det var ikke svært at sætte radiatorer op da fjernvarmen alligevel kommer ind i kælderen.
Her i kælderen har jeg indrettet mig med et kontor hvor jeg har det mest nødvendige. Kaffemaskine, computer, skrivebord og en god kontorstol. Alle møbler er købt på genbrug. Ikke fordi at jeg mangler penge, slet ikke, genbrugsmøbler har bare mere charme. Væggene er prydet af billeder, et stort kort med 7 knappenåle og mit trofæ skab + et stort skab med en kraftig lås. Her opbevare jeg det dyreste værktøj. Jeg havde overvejet gulvtæppe, men blev enig med mig selv om at det nok ville blive for besværligt. Så jeg endte med at ligge et pergo gulv, mest på grund af rengøringsvenligheden. Kontoret er en del af resten af kælderrummet, dog delt op med en væg af gamle og store vinduer med jernramme. Glasset er spejlglas, så jeg kan kikke ud, ingen kan kikke ind på mit kontor. Jeg kan bedst lide det sådan. Når jeg sidder i min kontorstol kan jeg hæve blikket fra skærmen og kigge igennem væggen og ud i resten af rummet. Der er en skærene kontrast mellem mit hyggelige kontor og det kliniske, flisebeklædte rum på den anden side af glasvæggen. Med vilje har jeg valgt et kraftigt og køligt lys i arbejdsrummet, det er bedst at arbejde i. I kontoret har jeg et varmt, nærmest hyggeligt lys. En kontrast jeg mener er vigtig. Kontraster er vigtige!

Jeg har haft min virksomhed i lidt over et årti. Det var egentlig ved et tilfælde at jeg fandt ud af at jeg var god til mit job. Jeg fik hurtigt kunder, men jo bedre jeg blev, jo mere satte jeg priserne op og snart måtte jeg udvide forretningen til resten af Europa og senere resten af verdenen. Priserne er højere når jeg ikke kan arbejde hjemmefra, men der er udgifter forbundet med at arbejde i udlandet og så kan jeg bedst lide at arbejde hjemme. Hvis jeg har en opgave i Norden, kan jeg finde på at tage arbejdet med hjem. Det er ikke så besværligt.
Ind i mellem tager jeg en opgave uden betaling. Det er mest hvis jeg finder opgaven indresandt eller jeg får sympati med kunden. Sympati er vigtig!

Mine kunder er private, ind i mellem en virksomhed, det offentlige her i Danmark men også i udlandet. Holland og Tyskland bla. har gjort brug af mit arbejde. Priserne variere alt efter opgaven og dennes besværligheder. Og typisk betaler Landenes regeringer mere end en privat. Det er kun fair. Fair er vigtig!

Alt dette giver jo slet ikke mening, hvis i ikke ved hvad jeg laver i min virksomhed. Og det er vigtig for forståelsen. Forståelse er vigtig!
Mit arbejde består i at opspore, indfange og torturere pædofile. Når det er lande der henvender sig behøver jeg ikke lave opsporings arbejdet. Det er altid gjort for mig. Tit er der særlige ønsker til hvilken tortur der skal udføres. Det hæver selvfølgelig prisen. Det er derfor at rummet uden for kontoret er flisebeklædt. Det gør det nemmere at spule rent for blod, urin og afføring. For de skider af skræk eller når de har taget deres sidste vejrtrækning. Ind i mellem brækker de sig af smerte. Det røre mig dog ikke. Jeg ser mit arbejde som var jeg en skraldemand. Jeg rydder op i samfundet og fjerner dem som ikke kan spillereglerne. Spilleregler er vigtige!
Forfatterbemærkninger
Leg med stilarter og virkemidler.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/01-2020 16:52 af Alexander Bang (Doctor Zoltron) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 590 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.