Hov, noget af min kommentar forsvandt vist, men jeg skrev, at jeg håber du vil arbejde videre med historien :-)

Det er jo også helt fint bare at skrive uden at lade sig begrænse af alt muligt - det kan også være gavnligt

Jeg synes, din historie er super spændende og at du skriver rigtig godt, men jeg synes også, at du fortæller rigtig meget på meget kort tid. Det virker på mig som om der mangler lidt forarbejde og en ide om hvor historien skal bevæge sig hen.

Jeg ved selvfølgelig ikke om jeg har ret, men umiddelbart synes jeg sagtens du kunne arbejde med afsnittet og sprede hændelserne ud over lidt længere tid.

Giver det mening? :-)

Spændende læsning. Du rammer stemningen rigtig fint og du fanger læseren (eller i hvert fald mig) så godt, at jeg næsten føler mig til stede sammen med din hovedperson. Jeg har intet problem med at forestille mig de ting, som hovedpersonen ser og oplever.

Dog kunne jeg godt have tænkt mig, at du var gået lidt mere i dybden med hvad han tænker og føler, når han oplever en stor sorg eller bliver angrebet af rødøjede bæster i natten. Der må være en eller anden reaktion på det og det kan så enten være fysisk eller psysisk - eller begge dele - men i hvert fald synes jeg ikke det er noget, man bør springe let henover.

Men rigtig spændende tekst, som jeg håber, du vil arbejde videre med. Jeg vil i hvert fald rigtig gerne vide, hvad der sker med hovedpersonen efterfølgende.

Jeg kan rigtig godt lide denne her tekst. Det er fedt, at du får alle de modsætninger med - ven, fjende og våben, skjold osv. For sådan er det jo netop for nogle. Det er langt fra alle der synes, at kroppen er skøn og dejlig hver dag ;-)

Jeg kan især godt lide din indledning: Den kan slå fra sig, sparke, bide, slæbe og slide. Den kan råbe, skrige og fornærme.

Den kan kærtegne, kramme, kysse og forsikre. Den kan opmuntre, grine og synge.

Kort, præcist og letlæseligt :-)

Dog ville jeg slette "fra sig" i den første sætning, så der kun står "den kan slå, sparke, bide..." Jeg synes, det andet er lidt forstyrrende, fordi resten af afsnittet ikke følger samme "rytme." Giver det mening?

Helt generelt synes jeg sagtens, at du kan slette en del ord fra din tekst og ændre nogle sætninger uden at det ødelægger den eller "amputerer" den - tværtimod.

I afsnittet der starter med "min krop er min egen" kunne du f.eks. sagtens slette "egen" i samtlige sætninger. "Egen" er overflødigt, synes jeg. Det fylder bare ;-)

Ja, i virkeligheden ville det have været fedt, hvis du havde holdt samme stil som i begyndelsen :-)

Men alt i alt en rigtig fin tekst med rigtig fine betragtninger og tanker om kroppen. Du belyser måske egentligt meget godt hvad problemet med skønhedsidealer kan være - især for dem, der ikke helt kan leve op til dem.

Til sidst vil jeg fremhæve denne her sætning, som jeg også er ret vild med: Acceptere hver enkelt bule og bump. Hver fregne eller strækmærke. Hver bums eller neglerod.

Jeg synes også, du skal lave lidt kortere sætninger. Lidt færre kommaer og lidt flere punktummer ;) Ellers bliver teksten meget svær at læse, synes jeg.

Men ellers en rigtig god historie.

Jeg synes din tekst er rigtig god, men jeg mangler en forklaring på hvad der er galt. Du behøver ikke nødvendigvis skrive det direkte, men lidt flere hints om hvad der er galt med pigen, siden hun ikke må komme ind ville være fint, synes jeg.

Super fin tekst. Imens jeg læste, sad jeg og tænkte, at det lød som det helt perfekte sted at bo. Da jeg så læste sidste sætning, kom jeg til at smile lidt for mig selv - det var et twist jeg ikke lige havde regnet med. Men du har sikkert ret. Et sted uden ondskab og sorg findes nok ikke, for der er nødt til at være en kontrast til det gode - ellers ville vi jo aldrig vide, hvornår noget var godt eller hvornår noget var dårligt.

Nå, men det sætter i hvert fald nogle tanker i gang hos mig og jeg går ud fra det var din hensigt, så det er jo lykkedes :-)

Sød, lille tekst :) Kan især godt lide sætningen: en elektronisk mega-hjerne, som ikke kan forstå et lillebitte menneskehjerte.

Uhh, det er spændende. Glæder mig til at læse mere og finde ud af hvem der holder øje med hende og hvad der sker nu, når hun har skrevet endnu et brev til Nathan.

Du rammer virkelig hovedet på sømmet her! Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, udover at jeg er fuldstændig enig i, at det ofte er sådan mange mennesker tænker og reagerer på andre mennesker, der falder lidt udenfor normen.

Fint skrevet og godt set.

Puha, sikke en barsk historie. Slugte det råt :D Kunne slet ikke stoppe med at læse, da jeg først var gået i gang. Du skriver detaljeret, så jeg kan se situationerne for mig, men samtidig med en fin balance, så teksten ikke bliver trættende at læse.

Som du selv nævner, er der nogle enkelte stavefejl og komma-fejl, men hvis du ikke er vant til at skrive på dansk, er det ikke så slemt.

Fin tekst alt i alt :)

Puha, hvor var det svært ikke at få ondt af hunden i starten. Stakkels Hjaldi, der konstant skal sammenlignes med sin forgænger. Heldigvis lyder det dog til, at kvinden ændrer mening til sidst.

Fin tekst, sproget flyder fint. Og har efterladt mig med en del sjove billeder i hovedet, det var lidt sjovt at se verden fra en hunds synspunkt :)

Du er dygtig :) Og ja, de allerfleste kender garanteret til jalousi og usikkerhed, så det er noget, man kan genkende. Godt skrevet.

Sjovt lille rim. Jeg trak i hvert fald på smilebåndet flere gange - selvom det selvfølgelig er en ganske træls skæbne :)

Puha, bliver helt rørt over din tekst. Sådan et forhold burde alle altså have til deres bedsteforældre! Flot skrevet.

Ja, jeg har egentligt ikke så meget at sige. Jeg glæder mig bare til næste kapitel og til at se hvad der sker med Trine og hendes tre kammerater - og broderen, ikke mindst.
Der er jo lagt op til noget vildt dramatisk og jeg glæder mig til at se hvad det er!

Kritikken først: din tekst er lidt svær at komme igennem, synes jeg. Det ville have været nemmere at læse, hvis du f.eks. var "hoppet" ned på en ny linje, når en af dine personer siger noget. Sådan her:
En kraftigere rødme steg op i mine kinder, da han tog mig om min hage og vendte mit hoved over og op i mod hans.
"En af gadens løse fugle?," spurgte han.
Kan du se forskellen?

Derudover er du nok nødt til at kigge lidt på dine endelser og ord, hvor der mangler et par bogstaver i enden.

Det er småting, men lidt forstyrrende, hvis der er for mange.

Bortset fra det er du i gang med rigtig god historie. Jeg glæder mig til at se fortsættelsen og finde ud af hvordan det hele hænger sammen. Du har allerede formået at rejse en del spørgsmål, hvilket er rigtig godt, fordi det gør læseren nysgerrig.
Det er f.eks. rigtig spændende at finde ud af, hvorfor hun drømmer om en piges død så længe efter. Hvordan optræder Lordens datter i hendes drømme og hvem er de? Og hvem er den lille pige, hvorfor er hendes mor død i en tunnel (og er hun virkelig død?) og hvad har det med drømmen at gøre - hvis der overhovedet er en sammenhæng mellem de to ting.

Spændende spændende! Glæder mig til at læse mere fra dig :)