hun bankede på igen i nat
da jeg følte mig mest forladt
og havde tårer på min kind
så jeg inviterede hende ind
hun var nattens dronning
og duftede som honning
klædt fra top til tå i hvidt
hendes hudfarve var som kridt
hendes øjne var mørke og dybe
for hende ville jeg krybe
men der var noget jeg ikke så
før hun i mine arme lå
hun kyssede mig på min hals
da vi dansede en langsom vals
jeg mærkede noget der stak
det var mit blod hun drak
hver nat hun mit blod hugger
det er for hendes blodsukker
jeg er slave efter hendes bid
og har nu alt for meget tid