Hej igen

Jeg kom til at tænke på, at hovedpersonen i historiens start forsøger på at få konen fra hendes ønske om at genopleve fortiden. Senere viser det sig, at han også selv vil tage på det eventyr, og at han har en skjult agenda med det. Hvis det senere i bogen viser sig, at han har en grund til at forsøge at få konen fra planen, så er alt jo i orden, men hvis det ikke sker, tror jeg, du er nødt til at ændre starten af historien, måske sådan at det er ham, der vil, og hende der ikke vil. Jeg kan godt se, at deres samtale på elegant viser giver læseren en masse information, men samtidig skal samtalen også stemme overens med personernes motiv. Det er en detalje, men det er den slags, der kan få litteratur til at vokse, mere end man tror.

Knus
Vagn

Hej Storyman

Fantastisk historie. Den er virkelig godt skrevet, og der er knald på handlingen. Du har godt tag i din synsvinkelperson, så læseren bliver fulgt gennem alt hvad der sker.

Hvis jeg skal kritisere, og det skal jeg jo en lille smule, så kunne du godt bruge lidt flere sanser. Historien opleves først og fremmest gennem synet og hørelsen, men mennesker kan jo også lugte, smage og mærke, f.eks. tøjet der kradser mod kroppen, eller sved der render ned over ryggen. Alt efter hvordan synsvinkelpersonen har det.

Alt i alt holder historien hundrede procent allerede som den er. I mine øjne er den klar til at blive udgivet og det med sanserne vil bare være den sidste prik over i.

Du må godt give mig et praj, når næste del kommer ud.

Knus
Vagn

Hej Rolf

Det er bestemt en lovende prolog. Jeg aner allerede omridset af plottet, og det fanger mig bestemt. De to gigantiske sten på vej mod det indre solsystem (minder mig om katastrofefilm, hvor spændingen altid er direkte og medrivende) men der er også et sideplot, for det er jo ikke et uheld, at stenen ikke bliver pulveriseret. Hvem står bag og hvorfor? Spørgsmålene er således stillet, og læseren venter spændt på svarene.

LIdt kritik: Personerne står ikke så klart, sikkert fordi de ikke får lov til at optræde særlig længe. Jeg tror det ville pynte, hvis du gav dem nogle særheder, så genkendeligheden bliver større. En der stammer. En der udstandslig klør sig i r.... Hvad ved jeg, bare at man får en fornemmelse af, at det her er VIRKELIGE mennesker (eller i det mindste tænkende skabninger) der mister livet.

En vanskelig ting ved Sci-fi er navnene. Jeg synes nu, du slipper godt fra det, på nær at der tilsidst nævnes både en Xasjo og en Xasja. Forskellen fangede jeg ikke i første hug.

Sprogligt er der som sædvanlig ikke noget at komme efter. Læseren er lige der, hvor det sner. Alle sanser bliver rørt og dialogen er fremragende. Dog bruger du ordet Sten, stenen og stenens osv. rigtig mange gange. Jeg kan godt se, at det er svært at undgå, sådan som handlingen er skruet sammen, men hvis du kunne reducere brugen af netop det ord lidt, ville det pynte.

Jeg fandt et par slå fejl. Dem får du lige her

“Mørkemanden rystede på hovedet og Barrien gik ud((e)) i det lille køkken, som lå lige op ad cockpittet.”

“Xasjo tastede et par kommandoer og en summende lyd((e)) fortalte at kanon drejede. På skærmen kunne de se et trådkors bevæge sig henover overfladen på stenen.”

“Må forgængerne tage mig! De((t))(r) er jo ikke sket noget?" Barrien kløede sig i nakken.”

“Forskrækket ((så))(kiggede) han til siden, da han så Xasjo komme imod sig.”

“Sammen med liget af Xasjo cirklede de om hinanden på deres kurs mod de((n))(t) indre solsystem, Kloden og Vemis.”


Knus
Vagn

Hej Mikala

Ja, stoffet egner sig også til en novelle, det giver jeg Jacob ret i, men digtet gav mig kuldegysninger på den fede måde altså som i en god gyser.

Kåemer du har også ret, måske skulle vi opfordre redaktionen til at lave en gyserkonkurence, hvor kravet er en sød slutning, og hvor helten/heltinden ikke er snotdumme. Det kunne da være sjovt.

Men Mikala ... det her digt rammer noget, synes jeg. Gyset bliver faktisk meget voldsomt, når du bruger denne form frem for en novelle, og det er da en god og hurtig måde at fange en følelse på evt. som forstudie til noget, der er længere.

Jeg er imponeret.

Knus

Vagn

Hej Mikala

Det er glimrende, men øh hvordan skal jeg sige det? Hvornår kommer den som novelle eller roman :-) Forstå mig ret. Det her er godt, men en roman fra Fyldepennens Gyser dronning bygget på den her historie ... Så ville jeg ikke få sovet i tre uger.

Knus
Vagn

Hej Mikala

Det her er virkelig godt.

Jeg er ikke den store lyriklæser, for alt for tit forstår jeg ikke et muk. Ja ja jeg ved godt, det er mig, der er dum i dåsen, men det her digt fes ind uden vanskeligheder.

Faktisk er det en skæg måde, at skrive noget der kunne have været meget langt (for her er jo tankerne nok til en murstens roman) og så holde det hele fast i så få velvalgte ord, som du gør. Jeg får ligefrem lyst til selv at prøve det. Jeg tror nu ikke, jeg har så godt fat i sproget, som du har, men måske som forstudiet til en kommende roman. Der er jo altid mange tanker der fiser rundt i hjernens cyberspace, så hvorfor ikke skrive dem ned på denne måde, og så se om det måske udvikler sig til ... ja - til hvad?

Jeg tror, du har åbnet mine øjne for lyrik, og det er jeg godt nok overrasket over, men tak for det.

Knus
Vagn

Det er da en rigtig sød og hyggelig lille forårstekst. Lige noget at blive i godt humør af, og med Sophus i rollen som anlægsgartner så er underholdningen på plads.

Knus
Vagn

Hej Nina

Sagt lige ud: Det her er en af de bedste historier, jeg nogensinde har læst. Øv ... så har jeg ikke noget at brokke mig over. Perfekt plot, perfekt sprog, tydeligt persongalleri, ingen løse ender. Nå, jeg kan jo ikke sidde og ærgre mig hele eftermiddagen.

Hvis Robinsonade konkurencen havde overlevet, ville jeg have givet dig 9 ud af 10 point. Det ene point jeg ikke vil give dig, er fordi, en Robinsonade starter med en person - oftest et dumt svin. Så bliver han eller hun issoleret fra omverdenen og må klare sig selv. Tilsidst bliver HP reddet og viser så, at han eller hun have lært en hel masse af issolationen. Fra at være et dumt svin bliver vedkommende til et meget sympatisk væsen. Din historie lever ikke helt op til denne ramme, men set udenfor konkurence, så er den simpelthen F..... god.

Knus
Vagn

Hej Mons

Hvor er det dog en sød historie, og det er da i mine øjne også en Robinsonade. Den eneste mangel, den har, skyldes det begrænsede antal ord. Hvis du skrev den helt ud (det vil sikkert være noget i retning af 300 til 600 sider) så kunne det blive en helt fantastisk fortælling, og jeg vil så også holde på, at den "sukkersøde" slutning vil kunne passes til, når læseren får alt det at vide, der ikke står direkte i den nuværende historie, fordi der ikke er plads. Jeg er faktisk meget imponeret. Tak fordi jeg måtte læse med.

Knus
Vagn

Det her er en Robinsonade, det er der bestemt ingen tvivl om. Historien føles meget nærværende ... man er selv med der ude på bølgerne, og det er meget spændende, hvordan drengen overlever, for man er selvfølgelig ikke i tvivl om, at det gør han. Sådan er reglerne for Robinsonade, så vidt jeg har forstået, men du gør det gradvist mere og mere vanskeligt for ham, og det er rigtig fint.

Du skal selvfølgelig også have lidt fra brokkassen :-)

Båden kæntrer, og der er et betragteligt stykke at svømme. Det er selvfølgelig fint nok, men jeg kunne godt tænke mig, at du udnytter den pinefulde rejse til at gøre vores hovedperson et par bjørnetjenester. Han kunne jo have sit første møde med hajen her. Altså slippe fra mødet med livet i behold, men sådan at læseren ved, at der er et dødbringende monster lige i nærheden.

En lille bitte detalje er, at jeg var længe om at indse, at HP var en dreng. Du kunne overveje at fortælle det med det samme, så man ikke bliver overrasket.

Ideen med spøgelsesfortællingen synes jeg er god, men jeg savner en anden slutning på den. Jeg kunne godt have tænkt mig, at han i sin febervildelse "sender sig selv ud" efter hjælp og så kommer kystvagten eller sådan noget. Som det er nu, føler jeg at spøgelseshistorien "bare" skal gøre det hele uhyggeligt, men den ser ikke ud til at have nogen betydning for plottet som sådan.

At drengen snakker med mågen er genialt, og jeg synes bare, du skulle have begyndt på den dialog meget tidligere.

Der er to ting jeg finder utroværdige. For det første tror jeg ikke, at hajen ville have svømmet sin vej efter at have taget en enkelt bid. Drengen skal selvfølgelig redde sig, men det burde have været meget mere dramatisk. Og så tror jeg, at kystvagten ville have tænkt på den forladte boreplatform som noget af det første (der er trods alt ikke længere, end man kan svømme). Der bør være en forklaring på, hvorfor de ikke finder ham hurtigere. Han har f.eks. gemt sig for spøgelset, da de undersøger boreplatformen første gang, og gjort det så godt, at kystvagten tager afsted igen med uforrettet sag.

Men alt i alt var det en medrivende fortælling, som jeg med stor fornøjelse guffede i mig i et (haj)bid. Tak fordi jeg måtte læse med.

Knus
Vagn

Historien starter hæsblæsende, og da jeg er noget af en drengerøv, er jeg fanget med det samme. Det her bliver godt, tænker jeg. Det bliver det også. Historien er meget original ... Sam er en mobiltelefon. Det er rigtig godt tænkt. I mange Robinsonader er der jo et modspil til den isolerede hovedperson. Robinson Crusoe havde Fredag, og i Cast away var makkeren en fodbold (tror jeg nok) Johan har så en mobiltelefon. Det er både morsomt og originalt.

Du skal selvfølgelig også have lidt fra brokkassen.

Jeg savner noget mere om asiaten. Som det er nu, virker det ikke rigtigt forløst. Asiaten flytter ikke Johan eller handlingen. Situationen før og efter asiaten er stort set den samme. Altså Johan finder en asiat på et forlist skib, og da han frygter mere for Sams liv end for asiatens, lader han ham drukne. Det er fint nok, men det ligger, synes jeg, op til en fortsættelse. For eksempel kunne asiaten have overlevet svømmeturen på mirakuløs vis, og derefter overfalder han Johan ved bålet. Nu er han noget arrig over, at han blev ladt tilbage for at dø. Under slagsmålet kunne Johan have skreget på Sams hjælp og derefter noget svimmelt indse, at selvom mobiltelefonen kan hjælpe en med meget, så kan den dog ikke banke asiater ... det kommer nok først i den næste generation af smartphones :-) Men jeg føler med andre ord, at episoden med asiaten er ufærdig. En god ide, men så nemt bør Johan ikke slippe af med problemet, og episoden skal ændre HP eller HPs situation.

Da historien jo er en Robinsonade, mangler jeg at vide, hvordan Johan er som menneske inden flystyrtet, og jeg mangler at vide, hvad han har udviklet sig til, efter han bliver reddet.

Men alt i alt er det en meget spændende (hæsblæsende) læseoplevelse. Jeg glæder mig til at kaste mig over mere fra din hånd, når lejlighed byder sig.

Knus
Vagn