8 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Død i natTrist, trist digt om et parforhold, hvor den ene part bliver kuet af den anden. Det rørte mig 8 år siden |
8 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Da Julie fik nokSpændende oplæg til en længere historie - kommer der en fortsættelse? 8 år siden |
8 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) TømmermændSjov tekst, kan sagtens genkende situationen, og man siger til sig selv Aldrig mere.. 8 år siden |
8 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Flammehav og SnebygerSpændende tekst, med en masse gode billeder, som du maler for læserens indre øje.
Samtidig er jeg enig i den øvrige kritik, for lidt handling og lige i overkanten af billeder, men absolut spændende læsning. 8 år siden |
9 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Erling // Ni liv og en begravelseHa ha, din novelle fik mig til at smile mange gange. Erling er da noget af det mest usympatiske - og så totalt uden selvindsigt. Stakkels mand, han har det vist hårdt. 9 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) De røde sko
Svarkommentar Hej Syrene
Mange tak for din fine kommentar, det glæder mig du synes om teksten.
Virkeligheden er jo heldigvis sjældent "bare" god eller ond, der er mange facetter, og det var også min mening at fremstille personerne neutralt fra forfatterens side, men selvfølgelig farvet fra datterens, som jo elsker begge sine forældre ubetinget. Dejligt du fik dèt ud af den. 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) De røde sko
Svarkommentar Hej Tina
Tak for din kommentar. Ja, der er mange måder små piger kan få opmærksomhed på - og jeg nænnede ikke at skuffe hende ;-) 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) OverfladebehandlingHe he, kan godt lide at han tabte sit liv med et brag, mens han stod og bagte. Tror vi alle kan føle som HP ind i mellem, men forhåbentlig ikke for tit.
Tankevækkende, desperat tekst. 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Helt okayPuha jeg får helt ondt i maven når jeg læser det. Mobning er ikke bare grimme ord, men også at ignorere andre mennesker - "kulde uden ord" - og så den selvretfærdighed "vi" udstråler, når "vi" bare passer os selv.
Godt skrevet 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) MagtenSætter min fantasi i gang, for hvem er "de"? I hvert fald betydningsløse for "os". Tankevækkende 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Når søen kruser
Svarkommentar Hej Grosvenor
Tak for din kommentar. Det er jo også to vidt forskellige teksttyper, hvor denne lægger vægt på gyset/handlingen og De røde sko mere på personerne. Og ja, så er der også tidsfaktoren.
Men du er ikke den første, som nævner det med en gyserfilm ;-) Kunne være sjovt. 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) De røde sko
Svarkommentar Hej Grosvenor
Tak for din kommentar. Overvejede faktisk både en god og en ulykkelig slutning, men den gode vandt :-)
Og mange tak for dine kommentarer om mine personer, jeg er glad for du synes persontegningerne er lykkedes for mig. 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) De røde sko
Svarkommentar Hej Ida
Tak for din kommentar. Desværre betaler børnene ofte prisen for forældrenes valg, men nogen gange er der ingen vej udenom.
mvh Pia 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) De røde sko
Svarkommentar Hej Maria
Tak for din kommentar, dejligt den kunne røre dig :-)
mvh Pia 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) De røde sko
Svarkommentar Hej Schane
Tak for din kommentar, glæder mig du synes om den.
He he, de fleste piger er nok deres fars prinsesser ;-)
mvh Pia 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) MandagMandag - men ikke en helt almindelig en af slagsen. Kender godt følelsen af at have mistet og undre sig over at alting omkring en fortsætter som før, som intet er hændt, når man synes alt burde stoppe.
Et liv forsvinder, et nyt skal til at begynde, det er der også meget symbolik i.
Rørende tekst om at miste - godt skrevet. 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) HundenPuha, det er jo ikke kortprosa men prologen til en krimi...
Noget af en cliffhanger du lavede der.
Men ud over det, dit sprog er meget levende og fine billeder du tegner.
Håber på en fortsættelse 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Duer 9Godt sprog. Du får meget indhold i en meget kort tekst, og man får lyst til at læse videre. Godt gået :-) 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Bekendelser fra den anden kvindeHmm, ja, hvor kan vores hjerte dog give os meget nydelse og smerte...
Jeg kan godt lide dit sprog, det er meget flydende og poetisk, man kan næsten mærke din smerte. Historien er jo desværre set og sket før, og der er jo ikke andet at sige, end at var du blevet valgt, havde du måske stået i samme situation senere, for kunne han gøre det en gang, kan han nok gøre det igen. MEN du slap ud - og det er trods alt bedre at have levet og elsket end aldrig at have elsket.
Håber for dig du møder en som kun vil være din.
Men dejlig og smertelig læseoplevelse 10 år siden |
10 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Den ene skoUnderfundig tekst, som beskriver en situation vi alle kender. Har dog aldrig fundet min sko i grøntsagskuffen !! Men sjov og underholdende tekst. Kunne godt lide sætningen "tæerne og skoene var gamle bekendte" - det kender vi vist også allesammen. 10 år siden |
11 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Den søde ventetidHej Mikala
En Mikala-novelle er altid noget jeg ser frem til. Og jeg blev heller ikke skuffet denne gang.
Ja, jeg tænkte også ret hurtigt Rosemarys baby, så godt du selv imødegik den ;-) Adr, da hun spiser insekter, og kom til at grine, da hun skulle forklare jordemoderen om sine sære spisevaner og nævnte snegle - he he, så blev hun bekræftet i at hun ikke var helt unormal, men tror ikke hun turde spørge yderligere ind til om det også var naturligt at spise skolopendere, ørentvister og bænkebidere...
Ville rigtig gerne vide hvad der skete til slut, men det er jo også en del af uhyggen, den åbne slutning.
Alt i alt en dejlig uhyggelig novelle du har skrevet, som jeg strøg igennem, fordi jeg bare måtte vide slutningen. 11 år siden |
11 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Villa, volvo, vovse. Vildskab, vodka, vovem...God tekst, som giver et godt indblik i HPs tanker og den skillevej han står ved. Levende sprog som gør teksten læseværdig. Og dejlig alternativ brug af de tre V'er ;-) 11 år siden |
12 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) DukkenPuha - bugtalerdukke, så gyser jeg allerede. Troede også først det var lillesøsteren, der forsvandt, men der blev jeg så snydt. En skizofren bugtaler, kan det blive meget værre? Hjerteskærende da hun hører sin mor - so close but so far away - og god afslutning.
Ja, lidt mere skræmt kunne hun måske godt have været, men hvem ved hvordan vi reagerer i sådan en situation? Svært at sige.
Men alt i alt en god gyser 12 år siden |
12 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) Kvinden, der svigtedeVirkelig spændende og anderledes novelle. I starten virkede den lidt langtrukken pga de mange beskrivelser, lidt mere dialog havde måske gjort den lettere, men så er der jo det med længden ;-) og efterhånden som man gennemskuer HP, bliver den faktisk rigtig uhyggelig. Du er rigtig god til at fortælle en masse mellem linjerne, som vi ser, men han ikke selv ser. Og virkelig god slutning også, velfortjent.
Supergodt! 12 år siden |
12 år siden
| Pia Andersson (Lautopia) CampingpladsenVirkelig god og velskrevet novelle. Der er gys i og den er realistisk. Kanon indledning, du kan bare det der med at gøre HP enormt levende og troværdig, og man får lyst til at læse videre. Slutningen er også overraskende.
Alt i alt, et rigtig godt bidrag til konkurrencen. 12 år siden |