elsker dig
men så alligevel ikke
min sårbarhed
er sårbar
du trækker mig ned
som et gardin
når vi skændes
som vi gør tit
forvalter du 1000 forskellige
bandeord på et øjeblik
når du kigger på mig
er dine øjne døde
du ser mig ikke
jeg undrer mig ofte
hvor længe det her
kan blive ved
du lægger hånden
på min kind
en lussing får jeg tit
jeg græmmer mig
over at du taget
min sjæl
og min selvtillid
hvad har jeg tilbage
andet end grimme gloser
som du hele tiden får serveret
jeg er en skal
uden nogen personlighed mere
jeg er ikke mig
hende jeg var
er gået for længe siden
du fakler tit med dine arme
råber og skriger
en fuck finger får jeg også
det her går ikke mere
jeg er død i nat
imorgen flytter jeg
så jeg kan genopstå
blive levende
og kunne smile mere
jeg er ikke engang ked af det
jeg kan bare ikke mere