Kommentarer fra Angelie


11 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Forårskald
Fedt - jeg vil også gerne drømme mig til marts. Og det lykkes jo meget godt, når man læser din tekst. Jeg kan især godt lide det sidste stykke af teksten. Du skriver dejligt rent i det - måske også friskheden i det du skriver om, der gør det. Dejligt på sådan en sneblæsende dag i Januar :)

Mvh. Angelie
11 år siden
11 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Dyr
Hej Anna-Sophie

Den dystre atmosfære og det sådan lidt korte og kontante i strukturen er ret fedt. Jeg synes dog at "scenen" med dyret drukner lidt i dine sætningsskift i første del af digtet. Måske fragmenteringen med fordel kunne nedtones en lille smule. Anden del af digtet er mere dynamisk efter min mening og ordene får mere plads til at træde frem - sætningsskiftene her virker godt.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om "...om at der virkelig findes værdier. Jeg har kun alt for længe sukket efter dig.", men " De gemmer sig. Tager plads i mine fødder og tramper Århus' gader igennem. Hvisker løgne til min krop" synes jeg er rigtigt godt.

Mvh. Angelie
11 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Krammet
Svarkommentar
Tak Signe :) Jeg sad og blev ved med at skrive tryg i stedet for tryk og så er der vidst lige en, der er sluppet igennem. Du har fuldstændig ret i det med klingende... Jeg har åbenbart en tendens til at bruge dansk-engelsk. Fandt frem til, at klyngende må være det tætteste på clinging vi har (de kunne da nemt være i familie).

Jeg ved ikke rigtig med "-som kan stort set alle bevægelser." Den tygger jeg nok lige lidt på.

Tak for roserne også - det er jo altid dejligt ;)
- Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Dukkehuset
Hej Mikala,

Jeg synes det var rigtig godt med lidt konspiration. Og fedt at det er med lige fra starten med pengene og advokaten, som er mandens ven (hvor man tænker - var det nu også smart?).
Super creepy med den ukrainske dukke - ærgerligt at den forsvandt midtvejs. Den måtte for min skyld godt lige have grinet ad hende da Adolf kom med øksen til sidst. Bare for at binde det lidt mere sammen.
Jeg kunne godt føle Lises frygt for dukkerne og synes det er rigtig godt med al den usikkerhed der hele tiden er omkring morens intentioner. Desuden havde jeg til sidst helt glemt advokaten og det kom helt bag på mig - så det var rart :) Jeg synes ikke slutningen er specielt uhyggelig - tror måske ikke jeg når at blive bange, da stykket er så kort. Det bliver bare læst helt kynisk og så tænker jeg bagefter, at det da var trist for Lise. Til gengæld er dukkescenerne uhyggelige.
Det kunne være fedt, hvis Benjamin kunne fremstå mere sympatisk og så med tilbageblik virke mere udspekuleret. Han virker ikke specielt omsorgsfuld som det er og tror jeg ville være godt gal i skralden, hvis jeg var Lise og han ikke havde sagt noget om hans mors dukker og desuden var gået med til den frygtelige bryllupsgave.

Held og lykke i konkurrencen!
- Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Heksens Hus
"Et hvidt ansigt med store øjne og stygge, gule tænder, der var blottet i et ondt smil, kom svævende lige mod ham." - puha, jeg så det for mig. Ækel dame... Så kunne han vidst nok også lære det. Jeg elsker, at Eskild fremstår så frygteligt usympatisk - og at man får lov til at følge med i alle hans surmulerier omkring eksen og kollegerne og insekterne.
Der var dog et par småting, som med fordel kunne ændres (efter min mening). Det generede mig lidt, at Eskild tilsyneladende blev ved med at være i tvivl om hvorvidt katten var en kat eller ej.

"Mon ikke den slagne bare havde været en dum kat? Hylet lød i hvert fald som et klagende miav. Gamle hekse havde jo også en kat. Ja, det havde nok bare været hendes dumme kat, der jagtede ham. Hvilket den nu fortrød."

Efter disse overvejelser (som jeg egentlig stadig synes er lidt omstændige) finder jeg det kunstigt, at han næste gang igen overvejer hvorvidt det er en kat.

"Havde katten, for det må det have været, mon vækket den gamle kælling?"

Det er indrømmet virkelig i det små, men det ødelagde alligevel mit flow lidt.

Den anden lille ting er det med insekterne og lyset. Da Eskild blive tiltrukket af lyset i "heksens" hus synes jeg det er meget tydeligt med sammenhængen mellem dét og hans irritation over dumme insekter. Det er også fint, men det gør bare at det irritere mig lidt, da heksen "tænker":

"Der, lige ved foden af trappen, lå den, lyset havde lokket herind. Som et møl imod en flamme, kom der altid en eller anden flagrende."

Det er bare lige lidt for udpenslet - på en eller anden måde. Ved ikke om det giver mening. Desuden tænkte jeg, at man da normalt ville holde sig fra at røve huse med lys i, men nu er HP jo også som han jo er.

Helt sikkert en god novelle :) fin og dyster atmosfære.

Held og lykke i konkurrencen!
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Elizabeth Holm
Hej Kåemer.
Fortællingen om Elisabeth er ret spændende, men kunne med fordel uddybes (evt. i stedet for at komme omkring Annie) - føler lidt, der er blevet lovet mere guf i forhold til, hvad datteren fortalte HP og sådan. Derudover synes jeg ikke den er spor uhyggelig og forstår ikke det med tasken til sidst - det er måske bare mig, der er helt tabt bag en vogn :) Men ellers en fint stof.

Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Helvedeshunden fra Crabclawbay
Historien bag plottet er meget interessant (korruption og magtbegær ad libitum) og karaktererne er sjove og anderledes, hvilket jeg godt kan lide. Hele voodoo-ganja temaet og fortællingens location er også spændende og skiller sig ud. Jeg synes ikke helt jeg får en god fornemmelse for, hvem HP er og hele samtalen i starten med Mellowboy er lidt forvirrende (men det er på den anden side også sjovt med så karikeret en person). Warlord Warden er helt forfærdelig og det virker gyseligt med hele hunden-spiser-moren scenen, men ellers synes jeg ikke, at der er meget gys. Jeg kunne godt tænke mig, at handlingen var lidt mere konkret - det bliver lige lovligt flyvsk og hokus pokus efter min smag og jeg får svært ved at fastholde meningen med det hele, men det er jo en smagssag :)

Held og lykke!
Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Kamæleon
Interessant novelle - jeg kan rigtig godt lide den. Den er ikke vildt uhyggelig, men der alligevel noget gys over spekulationerne omkring hvorvidt "manden" er Mara eller ej (inden det afsløres). Fedt, at det gav mening med den nye gnist i Jonas og Claras forhold, det sad jeg nemlig lidt og undrede mig over og tænkte, at det så måske var Jonas, der var gerningsmanden... men det gav jo ikke rigtig mening alligevel.
Jeg kunne godt have tænkt mig nogle mere følelsesmættede erindringer fra Maras side, så man rigtig kan mærke hvor skidt hun har haft det med sin søster. Som det var nu, kunne jeg ikke helt sætte mig ind i hendes reaktion med at overtage Claras liv. Og så måske lidt mere udpensling af Claras frygt i forhold til "manden", hvis det er muligt. Men det er nok også det hele.
Det første lille afsnit er rigtig fint - jeg kan lige se det for mig :)

Held og lykke i konkurrencen!
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Jagten
Så sad man lige her og tænkte... hvad skete der lige? Havde Bertil og Ganju lagt skumle planer eller er de bare underligt carefree efter alle andre er døde??

Rigtig god novelle. Jeg kan godt lide dine karakterer, som er ret usympatiske. Skove (og især dybt inde i Sverige) er gode til gys. Det bedste er nok, da Bertil jagter Thomas rundt om huset og man tænker 'kom nu, kom nu!'.
Sproget er fint og flydende, så læsningen glider fint.
Meget ubehageligt med al den splatter og synes især jeg fik kvalme af det allerførste afsnit, hvor patronernes funktion forklares - Ad! God fastholdelse af spændingen. Tak for god læsning!

Held og lykke i konkurrencen!
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Dukken
Det mest gyselige er nok, at HP slår Nero ihjel og da hun kan høre sin familie ovenpå, uden at kunne komme i kontaktmed dem. Det er en velskrevet novelle, men jeg føler lidt, at jeg mangler noget motivationsforklaring. Hvad er det manden snakker om og hvad er det med den der dukke? Hvordan er han blevet sådan?
Jeg kan godt lide plottet - har selv været indsamler og kender godt følelsen af, at man lige har banket på den forkerte dør (men så er det jo godt man ikke går alene). Det er interessant med dukkens jalousi på katten - især eftersom manden jo selv er dukken. Måske vil han rent faktisk gerne af med dukken. Det kunne have været sjovt, hvis slutningen på en eller anden måde hang sammen med ødelæggelsen af dukken.
Alt i alt god novelle, med god fortolkning af genrekravene.

Held og lykke i konkurrencen!
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
I egen hånd
Hej Vagn.
Jeg nød at læse din novelle. Den er godt skrevet og du sørger for hele tiden at holde interessen. Jeg kan godt lide HP's fortællerstemme og har det lidt som om jeg ser Sin City (hvilket er lidt underligt, for der har fortælleren jo en meget dyb stemme). Dog synes jeg ikke der var særlig meget gys i plottet - godt nok foregår der nogle grove ting, men de gør mig ikke bange. Og så synes jeg slutningen er lidt underlig. Fint nok, at det er Sabrina, der står bag - men hvorfor i alverden vælger hun dog at komme frem og begå selvmord foran HP? Synes hun lige han skulle have fornøjelsen af at begræde hendes død en gang til? Det forstår jeg ikke rigtig... og hvordan fandt hun ud af, at HP ville få Kurt sluppet ud af fængslet? Så, lige et par ting til afklaring. Men disse er bare små ting, som jeg synes kunne forbedres, når nu novellen ellers er så god ;)

Held og lykke i konkurrencen!
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Kvinden, der svigtede
Hold da op - det var da tragisk. Rigtig god novelle og fint flydende sprog. Der er en voksende følelse af noget ildevarslende igennem teksten, hvilket virker og man er bange for, at HP har tænkt sig at gøre noget dumt (mere end han i forvejen gør). Stakkels Marie. Hun skulle være skredet, da hun først havde chancen. Fint med en lidt anderledes gyser. Tak for læsningen.
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Campingpladsen
Jeg synes som sådan, at plottet er meget godt og novellen er også skrevet i et fint flydende sprog. Jeg synes bare ikke rigtig, at den er uhyggelig. Du har nogle elementer (campingplads, underlig mand, toiletter om natten) som kunne være uhyggelige, men det bliver ikke helt udnyttet nok. Jeg tror det er manglende suspense. Det hele er meget ligetil, hvor det nok havde givet mere gys, hvis der havde været små uforklarlige ubehageligheder. Håber du kan bruge det til noget...

Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Det tabte
Svarkommentar
Tak for kommentaren :)
Du har ret i din version er mere rytmisk afbalanceret - det overvejer jeg aldrig rigtig, når jeg skriver digte. Måske jeg skulle give mig selv den udfordring næste gang ;)
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Døden kom til kaffe
God novelle. Den er godt skrevet med naturligt flow, der gør den meget nem at læse. Dog synes jeg ikke rigtig det bliver uhyggeligt. Selvom beboerne har mistanke om den "hjælpende" sygeplejerske, synes jeg ikke man når rigtig at fornemme nogen frygt. Hvis det ikke var gysergenre vi skrev i ville jeg ikke have en finger at sætte, for derudover synes jeg den er rigtig fin.
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Mulle
Fedt med et bidrag, der er meget anderledes end de andre noveller jeg har læst indtil videre. Den minder mig lidt om E. A. Poe i stilen, både fordi den strækker sig over så lang tid og fordi den er sådan ironisk i det (på den måde at Mors og Fars problemer er lidt selvforskyldte) - og så er den jo også bare grusom. Man kan fornemme det underliggende ondskabsfulde og hævngerrige i mennesket, hvilket selvfølgelig også kommer meget tydeligt frem i slutningen.
Det gik mig lidt på, at personerne kaldtes Mor, Far, Søster og Baby... det er jo et virkemiddel i sig selv, men er nok bare lige en tand for fremmed for mig og skabte lidt afstand til historien, hvor jeg tror jeg ville have syntes den var mere uhyggelig, hvis de havde haft navne og var tættere på mig i den forstand. En anden ting var det med gysernovellekonkurrencen - det generede mig også lidt. Jeg følte mig igen bragt væk fra historien, fordi jeg selvfølgelig fik associationer hertil.
Men overall synes jeg den var rigtig god, grum og gyselig!

Held og lykke ;)
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Limen
Uha! Godt hun ikke er min mor! Jeg kan godt se det gyselige i historien, men synes alligevel ikke rigtig det bliver rigtig som en gyser. Jeg fandt ikke noget mistænkeligt, før det hemmelige overvågningskamera blev nævnt - men måske har jeg overset noget? I hvert fald tror jeg at det er denne mangel på uro i størstedelen af novellen, der gør, at den ikke er gyseragtig for mig... Dog syntes jeg fra starten, at HP ikke er verdens mest sympatiske person.
Ser vi bort fra gysertemaet, synes jeg du har skrevet en god novelle, der holder mig interesseret hele vejen igennem og du skriver flydende, med få tastefejl. Så tak for læsningen :)

Vh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Den fynske bødel
Meget fin ide med en plejehjemsmorder - Det er en anderledes scene, som har en god dunkel atmosfære. Jeg synes godt nok det er lidt underligt, at Ida vælger at gøre alting så svært for sig selv i stedet for bare at sige det til Grethe og Politiet. Jeg tror måske der var nogle uoverensstemmelser med klokken, da de skal spise. Det er som om der bliver hoppet lidt frem og tilbage i tiden. Men ellers godt med hendes frygt og stress omkring det med billederne på værelset.
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Rød
Fedt! Det er en virkelig velskrevet novelle og jeg synes du har ramt nydeligt indenfor de rammer, der blev sat. Beskrivelserne af skoven og menneskerne er meget levende. Jeg fandt ikke nogen fejl og har heller ikke andet at beklage mig over - så mange tak for en god læseoplevelse.

Held og lykke i konkurrencen!
Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Angstbehandlingen
Jeg kan rigtig godt lide din novelle. Din beskrivelse af HP i sine omgivelser står helt klart for mig. Det er morsomt med hendes paranoia og også ret uhyggeligt indtil det bliver forklaret. Slutningen taber mig lidt - især fordi han har fortalt sin sekretær, hvad han skal (almost). Måske hvis HP havde ringet og sekretæren bare havde sagt, at han var ude... men stadig når det ikke helt at blive uhyggeligt igen... hmm.
Jeg fandt ingen tastefejl eller lign. så det er jo så let. Rigtig fin og realistisk gyser.

Held og lykke i konkurrencen
Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Nr. 8
Hej Marina.
Interessant plot - og virkelig rart med nogle oplysninger, som så senere skal bruges (som brevene og den opfundne medicin). Tænkte også på brevende da Asger nævnte det med ottetallet. Der er mange fine og lidt spøjse detaljer - som moren, der lider af demens og naboen, som lurer gennem døren. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg som læser skal få ud af baggrundshistorien om HP og faren - det er meget interessant, men har det nogen betydning for selve historien? Novellen er skrevet godt og jeg synes dine karakterer kommer godt til udtryk. I forhold til genren realistisk gys, synes jeg ikke, at historien er helt realistisk - i forhold til den genoplivende medicin. Men ellers god læsning :) Jeg har indsat nogle sætninger herunder med mulige fejl.

Ni ud ti gange var det ren nonsens, der kom ud af hendes mund og normalt var Britta i stand til at lade det prelle af. (mangler "af")

Jeg har opfundet en medicin til hjertepatienter, som gør det muligt, at få hjertet i gang selv efter flere timers hjertestop." (efter et par minutters hjertestop opstår der hjerneskader, pga. manglende cirkulation - så man ville nok være en grøntsag, hvis hjertet startede igen)

Hun havde også kigget på priser på ejendomsmæglersalær for forretningen skulle jo sælges, hvis det det aktuelt. (det blev?)

Liget var stadig koldt da Britta åbnede låget. (mener du varmt? eller bliver liget varmt af at ligge i kapellet og er derfor stadig koldt efter at have ligget på køl eller hvordan?)

Held og lykke i konkurrencen.
Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Fangekælderen
Meget fint plot og jeg kan godt lide at "forfølgeren" viser sig at være betjent. Umiddelbart virker den mere som en krimi end en gyser synes jeg. Det virker også godt, at kidnapperen viser sig at være den faste besøgende på Kronborg.
For mig at se, er der lidt problemer med sproget. Der mangler en del punktummer (især i starten) og indimellem mangler der ord, som skal få sætningerne til at hænge sammen og give mening. Der er nogle eksempler på sådanne steder herunder.

Den sidste, Kim Gustavsen, har været anklaget for voldtægt og mord, men var blevet frikendt,(punktum) den forrige, Grethe Larsen, har siddet inde for et jalousimord og er prøveløsladt,(punktum) den første, Lars Arntsen, har været en hovedmistænkt i en mordsag, men (er blevet?) løsladt på grund af manglende beviser.

Politiinspektøren udtaler, at man overvejer hvorvidt denne lighed har forbindelse til deres forsvinden at gøre, men kan ikke sige noget med sikkerhed. (har forbindelse til at gøre, hænger ikke sammen)

Helsingborgs slotsruiner kunne ses tydeligt på den anden side af vandet,(punktum) på den danske side knejsede Kronborg, stolt og selvforherligende og mindede om rigets storhedstid.

Hun gik ind ad døren til en summende samtale af mennesker, der ventede på næste rundvisning.(samtale af mennesker?)

"Af en af vort lands slappe domstole, ja, men det giver jeg ikke noget for, nu kommer ned med noget mad til dig." (giver ikke helt mening og virker også lidt forceret som dialog)


Et par af de sætninger jeg syntes var rigtig fine er:

At komme ud i solen var som at få varmet en kold lejlighed op. (super godt billede)

Hans hoved var overdækket som en bøddel med to kighuller i masken, og han havde bar blegfed overkrop. Det eneste, der skilte ham fra en middelalderlig bøddel, var cowboybukserne. (det kan man godt forestille sig).

Held og lykke i konkurrencen!
Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Eye Candy
Komisk gys - minder mig meget om en eller anden gyserfilm, der vidst også er lavet en toer og treer af. Den er skrevet meget fint - godt med tvivlen omkring, om det er Niels eller Ronnie, der tænker i kursiv. Synes det er lidt underligt, at Niels har en hættetrøje på hos politiet - havde jeg ikke lige forestillet mig, at han var typen på.

Der er nogle enkelte ting med sproget, som jeg synes kunne forbedres. For eksempel bruger du "lidenskabeligt" ret mange gange, så det bliver en tand gentagende. Nogle gange kunne et adverbium helt udelades som i ""Sleep?" dværgen slikker sig om munden, og kigger lidenskabeligt på Maria." - her giver det lidt sig selv. Du skriver og så talemåde i dialog nogle gange (eks. drik'), hvilket jeg synes er mere distraherende end gavnende - når jeg læser det inde i hovedet bliver drikke til drik' alligevel.

Jeg kan virkelig godt lide din beskrivelse af Susannes øjne, der bliver spist - det er vildt ulækkert.

Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Noget kom
Hmm... interessant. Jeg gætter på, at det var hundegalskab, der gav varulvesyndromet? Jeg synes novellen er rigtig fint skrevet i et dejligt sprog. Til gengæld er den ikke særlig meget en gyser efter min mening - der er ikke nogen gennemgående følelse af frygt hos mig. Hvis moren har hundegalskab er det mere tragisk end gys. Det er meget sjovt med sådan et kig ind i et lille landsbysamfund - fint med de forskellige typer personer, der bliver afbilledet.

Mvh. Angelie
12 år siden
12 år siden
Angelie Andersen (Angelie)
Skæbnehjulet
Ja, man havde det jo nok på fornemmelsen efter at Linda ser Miver første gang og siger, at hun altså ikke er skør. Synes måske det er unødvendigt tydeligt med viceværten, der ser ud som om han ved noget, de ikke selv ved. Spændende plot - fedt, at det er så svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og hvad der er inde i hovedet på Cecilie. Jeg synes ikke, at den er meget gyseragtig under læsningen, men den har det der eftergys, hvor man sidder lidt og vender den. Meget fint med baggrundshistorierne til sidst.
Dejligt velskrevet.

Mvh. Angelie
12 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

143Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
77Mogens Sørensen (Mons1957)
68Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
63David Hansen (David H)
48Mette Boe Christensen (MollyTrine)
44Niels Cenius (Snowlion)
44Ulla Hexibru (heksemutter)
33Jakob Juel (Digttopisk)
29Henning Andresen (HenningA)
28Inge Erhard (Inghard)
27Pia Hansen
26Poul Brasch (Blækhuset)
23Ole Madsen (o-madsen)
20Christina Harritz (Anniina)
20Emma Fox
19Mads Jørgensen (Gnist1)
19Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
18Poul Erik Pedersen (Poulerik)
16John Cooley (Cooley)
16Sys Høj (Forårsglad)
14Hans Ib Noe Hansen
14Kaktussen
12Ida Petersen (Drømmedigteren)
10Anne Mary (Anne M)
10Camilla Diedrich (PoemsbyC)
9Louise Anna
8Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
7Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)
7Anna Knudsen (Annak)
6Hawraa Ghaieb (Hawraa)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

110Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
83Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
74Ulla Hexibru (heksemutter)
55Mogens Sørensen (Mons1957)
47Mette Boe Christensen (MollyTrine)
38Hawraa Ghaieb (Hawraa)
34Christina Harritz (Anniina)
34Niels Cenius (Snowlion)
32Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
28David Hansen (David H)
26Camilla Diedrich (PoemsbyC)
22Ann R. Sørensen (Savanti)
22Hans Ib Noe Hansen
21Poul Brasch (Blækhuset)
19Inge Erhard (Inghard)
17Jakob Juel (Digttopisk)
14Poul Erik Pedersen (Poulerik)
14Per Nordigarden (Nordigarden)
12Rebecca Rahbek
11Nils Højsager-Jessen (storyteller)
11Ole Madsen (o-madsen)
10Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
10Anne Mary (Anne M)
9Cecilie Hansen (ciliehansen)
9Ove Nielsen (Confucius)
9Pia Hansen
8Kenneth Brehmer Nielsen (Brehmer)
8Finn Prang (Fipra)
8Louise Anna
7Sys Høj (Forårsglad)