Verden forsvinder alligevel imellem mine fingre.
Jeg har fundet et dyr syd
for grænsen; dets hale
vikler sig om din hals som en snøre
og min stigende ligegyldighed træder først
for alvor i karakter, mens jeg ser dig
sno dig i krampetrækninger på græsset.
Ordene glemmer sig. De gemmer sig.
Tager plads i mine fødder og tramper
Århus' gader igennem. Hvisker løgne til min krop
om at der virkelig findes værdier.
Jeg har kun alt for længe sukket efter dig.