Jeg har lige læst noget om langdistanceforhold, derfor fik jeg lyst til at fortælle mine erfaringer.

Jeg er 21 år, for lidt over et år siden fik jeg et såkaldt langdistanceforhold. Han bor i Slagelse, jeg i Snøde på nord Langeland. Rundt regnet 100 km imellem hinanden.

Det hele startede en dag, jeg læste Tjeck-bladet, der faldt jeg over en kontaktannonce, fyren lød rigtig sød, selvom jeg ikke er til sådan noget, skrev jeg til ham. Der kom et brev 3 uger efter, han var 24 år og i gang med en uddannelse, vi havde mange fælles interesser. Vi skrev sammen et halvt år, så en dag fik jeg en mail, der foreslog han, vi skulle ringe sammen og eventuelt mødes.

Den dag han ringede første gang husker jeg tydeligt, det var et par dage efter min 20 års fødselsdag, det regnede udenfor. Mine forældre var ikke hjemme og da telefonen ringede bankede mit hjerte hurtigere. Jeg stod og snakkede i telefon med ham udenfor i regnen, i en halv time. Vi snakkede om at mødes den 19. oktober 1999, altså i efterårsferien. Vi skulle mødes på Svendborg rutebilstation, så ville min stedfar hente os senere, han skulle være hos mig til om torsdagen og så måske hjem til ham.

Tirsdag den 19. oktober mødtes vi så, det var simpelthen kærlighed ved første blik, jeg havde aldrig rigtig haft en kæreste før, en jeg vidste at 'her var manden i mit liv'. Det meste af dagen tilbragte vi på mit værelse, hvor vi så videofilm, vi var begge for generte til at gøre det første skridt. Det klarede min dejlige hund for os. Hun lagde sig simpelthen oven på vores ben, så vi ikke kunne andet end flette fingre. Dejlige hund, sig så ikke at hunde ikke forstår noget.

Sent på aftenen i romantisk belysning, fik jeg mit første kys af Martin, Det var som en drøm. Han sov inde i vores gæsteværelse om natten og næste morgen lukkede jeg vores hunde ind for at vække ham, jeg turde i hvert fald ikke.

Torsdag formiddag drog vi af sted, med bankene hjerte fulgte jeg ham til hans fødeby Slagelse. Vi var sammen indtil lørdag, så var det tid for at sige farvel. Det var som at sige farvel til halvdelen af sit hjerte, den dag vi tog afsked på banegården. Allerede weekenden efter var vi sammen, vi regnede ikke med, at der var noget, der kunne true vores lykke, men der blev vi klogere.

Mine forældre ville pludselig ikke se skyggen af ham mere, de skrev breve til ham og mig med. De fandt alle mulige grunde til, hvorfor de ikke ville se ham mere.

De mente blandt andet at han drak for meget. Helt ærligt, han går måske til fest 6 gange om året og øl hader han at drikke.

Det blev ikke spor bedre, da jeg fejrede nytår sammen med ham og hans venner. Det tærede rigtigt meget på vores forhold, at mine forældre var sådan. Jeg kunne aldrig mere komme glad hjem og fortælle om vores weekender.

I januar skete der noget nyt i vores forhold, vi begyndte at gå i seng med hinanden. Mange vil nok sige det var sent, men jeg synets det var dejligt, fordi vi havde haft den tid til at kende hinanden først.