Der er tre mennesker jeg hader inderligt. Eller rette sagt, to en halv.

Den ene er min fars kæreste, Ewa. Hun ville aflive mine forældres hunde, imens han lå i coma. Min mor var død tre år forinden. Vi sad, med tre års mellemrum, i det samme venteværelse, på intensiv afdelingen på Odense Universitetshospital. Det kunne jeg godt have været foruden. Hun, hans kæreste var der også. Og hun sørgede for at informere os fem piger om at vores far havde fået hjertestop, imens de havde sex. Hun skulle have givet ham hjertemassage. Hjernedød på grundet mangel på ilt til hjernen.
   Det var der hun ville aflive Bell og Muddi. Det var familiens elskede hunde. Hun vendte op og ned på vores barndomshjem. Han indfriede hendes kæmpe gæld, skrev hendes eksamensopgave, da hun læste til socialrådgiver. Fik ham til at installere kabel tv, så hun kunne ligge der og glo tv hele natten. I stedet for at sove hos ham.
   Han var ensom, nedslidt og ulykkelig. Boede i mors mausolæum. Han havde virkeligt brug for kærlighed. Og vi piger kunne ikke være der hele tiden.
   Da han et lille år efter mor døde, fortalte mig at han havde fundet en sød kæreste, blev jeg rigtigt glad. Men så mødte jeg hende. Og hun var alt andet end sød.
   Hun skred med arven fra mine forældre. Vi fik lov til at rydde op i det gamle hus. Det vil ikke være løgn og sige at der var en del ragelse.

Jeg var virkeligt syg dengang.
   Det viste sig senere at han havde haft flere hjerneblødninger.
   Hele hans system, hjerte, årer, ja det hele, var helt kalket til.
   Hun udnyttede ham.

Jeg hader den grådige, modbydelige, intrigante og kalkulerende kælling.
   Jeg håber hun dør efter 30 år med eksplosiv tyndskid.


Der er tre mennesker jeg hader inderligt. Eller rettere sagt, to en halv.

Den anden er min ekskæreste Jeppe. Han hjernevaskede mig. Han gav mig bank, isolerede mig, kontrollerede mig, gjorde mig afhængig af kokain fik mig til at prostituere mig. For at få penge til coke. Bagefter var han rasende på mig, han var jaloux, og han bebrejdede mig. Han voldtog mig, mange gange. Han stjal mine penge, og hvad han ellers havde lyst til at stjæle, han stjal de stoffer jeg betalte for.
   Han blev ved med at gøre de ting jeg bad ham lade være med, og han gjorde det så absolut med vilje. Han manipulerede mig og han var dybt ondskabsfuld. Han var jaloux når jeg hyggede mig og grinte med mandlige venner. Selvom han selv var tilstede. Så det stoppede hurtigt. Når vi ikke var sammen, kimede han mig ned. Han ville hele tiden vide hvor jeg var, og hvem jeg var sammen med. Måtte slet ikke se mænd.
   Han var utro, doven, bidrog ikke til, eller med noget. Ingen skam i livet. Lovede at han ville hjælpe en masse, at han ville lave alle de ting jeg ikke kunne lave selv.
   Det gjorde han ikke. Han lænede sig bare tilbage og lod mig gøre alt.

Jeg var virkeligt syg på det tidspunkt.
   Han udnyttede mig.

Jeg hader det manipulerende, ondskabsfulde, syge og voldelige møgsvin.
   Jeg håber at han dør efter 30 års eksplosiv tyndskid.

Det sidste halve menneske jeg hader, er mig selv. Ikke fordi jeg kun er halvanden meter høj. Men fordi jeg ikke hader mig selv hele tiden. Jeg hader ikke mig selv, når jeg er manisk.
   Jeg vil gerne blive bedre til at tilgive mig selv.