Jeg er alene ved mosen
med min fiskestang.
Jeg er blot fjorten.
Der sidder de i det lave vand
imellem mose og eng.
Mindst tusind frømusikanter.
De er ganske parate til
den milde forårsaftens første koncert.
Under vandet svømmer
månen mellem sivene.
Medens jeg venter på ouverturen,
springer en fisk op
for at snappe et insekt
Pludselig er der bud
og nylonlinen trækkes ud.
Lidt efter lidt får jeg den ind
en gedde på 5 kilo i græsset.
I maven ligger en ælling.
Koncerten fortsætter.
En dyb bass blander sig fra rørsumpen,
som når man puster i en flaske.
Jeg har flere gange hørt rørdrummen,
men aldrig set den
i virkeligheden.
Pludselig er der hug igen.
En aborre trækkes op
af søens klare vand.
1,5 kg i det våde græs.
Fine fileter af den'
og af geden fiskefrikadeller
Da jeg var barn og ung
tilbragte jeg mange ferier,
dage og weekender
med fiskestangen
ved søen, åen eller kysten.
Så var jeg langt væk
fra livets helvede.
Jeg var et udskud i skolen,
hvor tæsk, tortur og spytklatter
var dagens underholdning.
Jeg var jo et mærkeligt barn
uden nogen værdi.
Derfor fik naturen stor værdi
og uden natur
degenerer mennesket.