Mine egne øjne


4 år siden 14 kommentarer Digte selverkendelse psykisk smerte

2Fremmede søster
Du fremmede søster · fra et fjernt stort land, · måske var du med i m... [...]
Digte · tanker, paradoks
4 dage siden
4Min skygge
Jeg kan godt lide min egen skygge, · den giver mig ly og ro, · når dr... [...]
Digte · følelser, indre balance
9 dage siden
3En forårsdag
Den lille dybe sø med det brune vand · spejler solen i den lyse dag... [...]
Digte · forår
15 dage siden
3Fjelde
Lyset trækker fjeldene hen imod mig, · de venter i rækker derude, · o... [...]
Digte · forår
25 dage siden
4Fra det åbne land
Min sjæl slap dig aldrig, · det er bare så længe siden, · du har send... [...]
Digte · kærlighedserklæring, venskab, minder
1 måned, 4 dage siden
5Vinter
Da solen endelig skinnede, · var jeg trillet ind i søvnen · efter lan... [...]
Digte · vinterdepression
1 måned, 11 dage siden
6Gaverne
Hun flyttede rundt på den lille potteplante med de søde blomster.... [...]
Kortprosa · følelser, refleksion
1 måned, 26 dage siden
7Inspiration
Når natten lukker porten ud til dagen · og alt falder til ro, · går d... [...]
Digte · refleksion, håb
2 måneder, 5 dage siden
8Stormfuglen
Det spontane Helvede har lagt sig, · stormfuglen der larmede med si... [...]
Digte · erkendelse, fortvivlelse, styrke
2 måneder, 20 dage siden

Puls: 74,7

Publiceret: 11
Afgivet: 56
Modtaget: 53
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Den første dag jeg så den lille gule blomst,
var i en solplet i græsset i fem sekunder,
efter mange år i stemmer og dæmoners mørke.
Måske trak jeg ikke vejret,
jeg tænkte ikke på mit hjerte,
jeg havde bare fået øjne igen
til at se med.

Jeg undrede mig,
og jeg tænkte: Pas på,
skynd dig at gå,
inden de opdager det,
inden det bliver ødelagt
og hold det for dig selv,
ellers tager de dine øjne igen med det samme.

Den anden gang det skete,
var det brændenælder,
de stod i kanten af græsset
allerede mørkegrønne halvt i skygge,
mens vinden pustede lidt.
Så huskede jeg,
og bad: Lad
mig se i lidt længere tid.
Og jeg så et lille halvt minut,
inden det forsvandt igen,
og før jeg gik.

Den tredje gang det skete,
vidste jeg,
at jeg kunne.
Det var så længe siden,
at jeg havde set
og skrøbeligt nyt uden forsvar,
jeg var forsvundet i fortidens mørke ragnarok
med dæmoner som klister
og stemmer der råbte hurra,
fordi de havde fundet mig
til deres psykedeliske vanvid.

Nu, efter mange år får jeg tanker tilbage
i et nyt skær.
Når jeg fanger mig selv,
er mit hjerte stille
og mine tanker små fra mit eget hoved,
langsomt bliver jeg bygget op igen
i min egen sandhed
og med min egen verden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/04-2020 03:11 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 225 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.