Mine egne øjne


4 år siden 14 kommentarer Digte selverkendelse psykisk smerte

4Stormfuglen
Det spontane Helvede har lagt sig, · stormfuglen der larmede med si... [...]
Digte · erkendelse, fortvivlelse, styrke
1 dag, 9 timer siden
4Brugbare minder fra en klog historielærer
Jeg glemmer aldrig min gamle historielærer fra en kostskole. Han ... [...]
Livshistorier · virkeligheden, politikere
6 dage siden
4Det store hjul
Fanget i det store hjul · tænker jeg pludselig, · at sjælen kan være ... [...]
Digte · nat, tro, håb
18 dage siden
3Tanker i natten
Der findes lommer i mit liv · jeg aldrig kan nå ind til, · der er tin... [...]
Digte · tilbageblik, angst
25 dage siden
6Vulkaner
Åh, gør mig stærk · til at holde fast på det sikre. · Jeg bobler over... [...]
Digte · følelser
1 måned, 9 dage siden
3Identitet
Jeg har en veninde som altid følger mig, · hun bor dybt inde i mit ... [...]
Digte · eksistentielt
1 måned, 25 dage siden
5Det lille håb i glimt
Når alt stjernestøv og glimmer er holdt op · og valg showet stoppet... [...]
Digte · håb
2 måneder, 5 dage siden
2Gardinerne
Gardinerne er mørkerøde. · Uden et vindpust hænger de · tynget mod gu... [...]
Digte · barndom, frygt
2 måneder, 18 dage siden
5Mørkets magneter
Jeg er bange for mørkets magneter. · Nogen eller noget har dirigere... [...]
Digte · magtesløshed, mørke kræfter
2 måneder, 22 dage siden

Puls: 78,7

Publiceret: 12
Afgivet: 56
Modtaget: 53
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Den første dag jeg så den lille gule blomst,
var i en solplet i græsset i fem sekunder,
efter mange år i stemmer og dæmoners mørke.
Måske trak jeg ikke vejret,
jeg tænkte ikke på mit hjerte,
jeg havde bare fået øjne igen
til at se med.

Jeg undrede mig,
og jeg tænkte: Pas på,
skynd dig at gå,
inden de opdager det,
inden det bliver ødelagt
og hold det for dig selv,
ellers tager de dine øjne igen med det samme.

Den anden gang det skete,
var det brændenælder,
de stod i kanten af græsset
allerede mørkegrønne halvt i skygge,
mens vinden pustede lidt.
Så huskede jeg,
og bad: Lad
mig se i lidt længere tid.
Og jeg så et lille halvt minut,
inden det forsvandt igen,
og før jeg gik.

Den tredje gang det skete,
vidste jeg,
at jeg kunne.
Det var så længe siden,
at jeg havde set
og skrøbeligt nyt uden forsvar,
jeg var forsvundet i fortidens mørke ragnarok
med dæmoner som klister
og stemmer der råbte hurra,
fordi de havde fundet mig
til deres psykedeliske vanvid.

Nu, efter mange år får jeg tanker tilbage
i et nyt skær.
Når jeg fanger mig selv,
er mit hjerte stille
og mine tanker små fra mit eget hoved,
langsomt bliver jeg bygget op igen
i min egen sandhed
og med min egen verden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/04-2020 03:11 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 225 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.