Jeg vidste godt, at når du bli'r utryg og ked,
så får du brug for hævn og kan bli' rigtig led.
Du vil, at jeg skal have skylden - den svære,
og alt det andet, som du ikke selv vil bære.
Bagefter søger du så skadefro: Blev jeg ked?
Ja, så synes jeg virkelig, at du er rigtig led.
Dengang vi var børn, da løb jeg ud i skoven,
hvor du så sidenhen fandt mig ked og halvtsoven.
Som barn, der brugte jeg fantasi og drømme,
når du troede, du havde ret til at fordømme.
Jeg lærte at lukke øjnene på en lyserøde sky,
når du ville sende al skyld væk fra dig selv på ny.
I dag ER jeg dog vokset op, og vil ikke fantasere,
så vil jeg da langt hellere acceptere.
At kun hvis jeg modtager, bli'r skylden min.
Så du må selv bestemme, om du vil være ufin.