Jeg ser mig omkring, med ondt i kroppen. Hvordan var jeg end her? Her lugter at mug, rustent metal og jeg kan høre en konstant lyd af nøgler mod nøgler.
"ARGHH Hvad fuck laver du!" - det kom fra den anden side af døren, fik et chok, overvejede om det var til mig, men høre kort tid efter en dyb stemme fortælle om, om noget jeg ikke lige kunne få fat i. Det fik mig til at tænke over hvad jeg laver, min hjerne vågnede op og jeg huskede det hele.

20 timer for inden...

Kigger ned på mig selv i et spejl der ligger på bordet, det eneste spejlbillede giver mig, er et sæt døde øjne. Jeg lukker øjne og suger til, det hele kunne jo være lige meget. Den brander altid lige i starten, smagen af kemikalier ramte det bagerste af min hals mens jeg langsom kunne mærke det løb længere ned i halsen. Slap mig selv i spejlet og ser op på de andre. De sider tilbage i sofaen, døde øjne og med et sært smil på læberne. Det har ramt dem, djævlen har dem.
Mit hjerte begynder at banke *dunk dunk dunk*, hurtigt, hurtigere end det plejer. Det rammer nu, glæder mig, følelsen af underkastelse og frigørelse på samme tid.
"Hvad fuck er det du griner af, V?" - spørg Casper, som er den ældste, 21 år. Jeg ser over på ham, griner jeg? Eller er det noget han tro han hører? "Hvad snakker du om" - er jeg ved at sige men afbryder mig selv, jeg griner, og det følels godt.
Casper griner sammen med mig i 5 minutter og siger så "Du helt væk gamle"
Der går lidt tid hvor vi bare sider, stiger ud i luften, jeg bliver så revet bræt ud af min tomme hjernes tanke spil, hvad er det for en lyd og en vibration? Hvad kunne det være? Jeg ser ned på min mobil jeg har i hånden, ukendt nummer. Sider kort og bare stirrer, hallucination har ramt. Min mobil ser underlig ud, tallene på displayet hopper rundt. Casper råber til mig, jeg skal tage den for det er bossen.
Jeg tager den og tag den op til øret.
"Hallo?" Siger jeg prøvende
"Hej ven, jeg er hos det aftalte sted om 5 minutter. Men det bliver hurtigt, svine er i området"
Og så bliver der lagt på.
Casper kigger på mig.
"Nå?" Spørg han
"Han er her om 4 minutter, så vi skal skynde os" Svarede jeg mens jeg tog min Peaks performance jakke på, det skulle gå stærkt, vi skulle løbe for at nå det.
Det koldt udenfor, sneen ligger som et tæppe over vejen, det rat at komme ud fra den lille lejelighed, Casper rækker mig jointen.
"Her, tag nogle sug og slap lidt af, V" Siger han
Jeg nikker bare, min hjerne er helt ude og flyve, ville ikke væk fra den her følelse, følelsen af lethed, frihed og ingen bekymringerne, men han har nok ret, vi skal have et klart hoved til planen sener.
Tiden går, der er gået 20 minutter siden han sagde han ville være her om 5 minutter, hvad sker der, er han blevet nakket? Jeg får røven på jointen, tag et langt sug, følelsen af røgen fylde mine lungere som langsomt udvider sig er rar, det tager toppen af den stress den så kalde boss giver. Længere nede af vejen kan vi høre den hårde bass af Suspekt, musikken bliver højre, jo tætter på bilen kommer. Uden tvivl det er ham, men håber lidt på det ikke er for hvorfor køre han sådan rundt når han har så meget i bilen og på samme tid ved politiet er her i området.
"Hvad helvede har du gang i ven?" Spørg Casper, surt "Skal svinene have fat på dig, du jo lige kommet ud" forsatte han.
Der er 5 mænd, eller nærmer drenge, i bilen. "Ew, dig der, du skal fucking ikke sige noget, vi kunne ligge og knep kælligere" Siger ham den ene på bagsædet, tænker lidt han er ikke mere end 16 år.
Jeg ser lidt nærmer på dem, der sider bagerst i bilen, ser så en pige, ikke så gammel, halvligge over de to andre. Hvad laver hun der og hvorfor ligger hun ned?
"Vi ses ven" siger en ene på forsædet. Speederen blev trykkede i bund, bilen gled lidt i isen på jorden.
Vi begynder at gå tilbage til lejeligheden, vi når hen til tunnelen under togskindene, Casper tager en firkantet sammen presset pose med noget indhold i. Han tag sin lommekniv op af lommen, han laver et lille snit i posen og det hvide pulver kommer til syne. Jeg sutter på min pegefinger og lægger den i det hvide pulver så det kan sæt sig fast. Knidder det i overmunde, kan mærke det skær mod mit tandkød, endnu engang glæder jeg mig. Til endnu engang kan jeg få lov til at flygte væk fra min egen kop.
Tiden er gået, vi sider igen i den lille lejelighed, stemmeningen er høj. Alle er på en og samme tid i live, tiden er ved at være 03.00 Mandag og så begynder det. Posen bliver spædet op og indholdet falder ned på spejlede, som jeg tideliger havde kigget ned i, et par øjne uden håb eller forventninger havde ligget tilbage til mig, men denne gang, denne gang ville der være liv i dem.
Jeg sider og tripper, banen havde ramt mig godt. Kunne mærker hvordan mine pupiller udvider sig, lige så hurtigt som kokainen rammer, jeg sider og leger med en snor i mine kaki bagi bukser. Det irriterer mig jeg ikke kan få den lille tråd af, rækker ud mod lighterne, men får så en poser i hånden. Den er tung, der må være mindst 30 gram i den. Ser over til Simon som smiler som en glad oliesheik, han har får den største pose.
Planen er lagt, vi skal lave indbrud i en villa, en time væk herfra der er tomt, de er på ferie. Simon kender dem, det er så også den eneste grund til han er blandet ind i det her. Han har svært ved at lyver over for politiet, sidst vi blev stoppet, med 5 g hash på os, afslørede han os ved at spille smart. Casper var ham med det på, så han fik en bøde og 10 dage inde, Simon fik en på hovedet af mig. Hvor dum kan han være, må gud bare være med os i dag.
Planen er vi tager derhen, tag lidt smykker, tv og designermøbler. Hurtigt ind og hurtigt ud, men det ende det ikke med.

Vi står i haven ved villaen, hansker på og elefanthue, med pupiller der er stå store man ikke kunne se det blå i mine øjne. Pistolen jeg fik tideliger, ligger i min jakkelomme vægten af en 9 mm følelse som en uventede tryghed, forstod bare ikke hvorfor vi skulle have dem med. Ender med at står bare og kigger mens de andre er ved at bræk døren til kælderen, jeg er ikke nervøs, glæder mig bare til det er overstået. Vi kommer ind, jeg skal finde soveværelset og smykkerne. Jeg går op ad trappen til første salen, åbner første dør, badeværelset. Min hånd ligger i lommen og holder om pistolen. Jeg går længere ved ad gangen til en dør der stod på klem. Det kunne næsten kun være soveværelset, jeg skubber døren til side, mærker et hårdt slag mod hovedet. Det næste jeg høre er et sgu, det rungere gennem værelset og gangen. Smerten i bag hovedet bliver over taget af adrenalin. Casper kommer løbene op til mig kunne høre hans tunge fodtrin på trappen, han kommer ind til mig, kigger på mig og så ned på manden der lå på det hvide gulvtæppe som langsomt bliver ændret til rød. Har jeg skudt ham? Jeg mærker vægten at pistolen der ligger i min hånd, den føleles tungere. Jeg taber pistolen på jorden og kigger på Casper
"Hvad har jeg gjort, hvad fuck gør jeg!" nærmest råber jeg til ham i panik.
"Jeg ved det ikke" Siger Casper, men hurtigt bliver han afbrudt af det blålys og sirener der råber gennem nattens stilhed.
"LØB for helvede løb!" råbte Casper
Jeg hopper nærmest ned af trappen, ned mod kældrene, jeg løb ud i haven. Pluslig kunne jeg høre en hun gø bag mig.
"Stop det politiet!" Sagde en mand
Jeg løb vider, under krattet og ned af bakken
"Stop eller jeg sender hunden efter dig!" Sagde han igen
Jeg løb bare, tankerne fløj rund. Hvordan kan det ende sådan, hvorfor?
Hundens gøen kom tætter på, kunne mærke hvordan det stor dyr kom tætter på. Med et mærkede jeg en smerte i min højere arm og jeg blev slynget ned mod jorden og ramte mit hoved på en sten og alt blev stille.

Jeg vågner på ser mig omkring, med ondt i kroppen. Hvordan var jeg end her?
Jeg er Victoria Jacobsen kun 18 år og jeg sider inde for besiddelse af 37,7g Cocaine, indbrud, flugt fra tjenestemand aktion og mord.