Du former mig
med dine hænder
skygger forandrer
ét øje ser
at jeg er skabt
kun for at brænde
stemmen hvisker
ikke mér
du tog for givet
jeg blev glaseret
ét øje blinker
men intet sker
for jeg er skabt
kun for at brænde
ikke som form
forandringen ser
formen stivner
glansen krakker
pudset samles
som stjernestøv
som fugle i livet
sanser vi vinden
slår en trille
et fuglefløjt
frie af kulden
varmet af vingen
svæver vi
som aldrig før.