Jeg spiller Ave Maria,
lytter til den på youtube for at lære den udenad,
og ser billederne af Jesusbarnet og Maria,
men jeg kan ikke tåle det
rigtigt.
Det fine lys
og de smukke toner
bremser ikke angsten for forventning i mit hjerte,
jeg har jo prøvet det før,
at skuffelsen skiller os ad,
og jeg venter ikke andet.
Ave Maria kender bare følelser,
der er ingen tanker,
der er bare angst.
Der er bare smukke melodier
der finder bund klang i min nye verden.
De vil grine.
De griner af en gammel kat der måske gik bort
i sommerens høje græsser
og forsinkede høst.
De siger, det bare er en kat.
De siger, så meget lort.
Måske vokser hullet i min mave
i tvivl og sorg.
At være et menneske
kræver måske omsorg for sig selv,
tænk hvis jeg måtte.