Et sus, en rus.
Du snurre mig rundt og alting skvulper; glæde, sprut, nervøsitet, kærlighed?
Dig, i hele min krop.
Vi gør holdt i baren, du får en øl, jeg blander mig noget med gin; udvalget er sparsomt, jeg improviserer.
Det hele. Kan ikke genkende mig selv. Det er skønt!
Du gør mig skøn.
Fikser mig.
Og det er en bedrift, for hullerne var store;
følelserne sivede ud,
efterlod kun de helt tunge;
selvhadet, mindreværdet.
Vi forlader de andre, finder et sted kun for os.
Et hjørne, en krog, det er nok.
Ikke vigtigt hvor, så længe det er med dig.
Musikken er god, vi danser igen.
Du kaster mig frem og tilbage,
jeg ved ikke længere hvad der er op og ned.
Vi rammer nogen, hun bliver sur, jeg svarer igen.
Du smider mig over skulderen, tager mig udenfor, under himlen.
Himlen er sort, dine øjne blå, lysende, som stjernerne over os.
Under os.
Omkring os?
Jeg bliver svimmel, brækker mig.
Du træder væk, ind i mørket.
Hvor blev du af?
Da natten forsvinder, er også du væk. Jeg vågner alene,
med bræk i håret og sæd mellem lårene.
Magien er væk, tilbage er kun skyggen af dig i den begyndende dag.