2Gardinerne
Gardinerne er mørkerøde. · Uden et vindpust hænger de · tynget mod gu... [...]
Digte · barndom, frygt
11 dage siden
4Mørkets magneter
Jeg er bange for mørkets magneter. · Nogen eller noget har dirigere... [...]
Digte · magtesløshed, mørke kræfter
15 dage siden
3Jeg
Det er så mørkt derude · mit ansigt spejler sig i ruden · på mit bord... [...]
Digte · reflektion, stemning
25 dage siden
2Nat
Jeg lå og hørte · en fløjtes flakkende toner · og jeg sank og sank · je... [...]
Digte · angst, fortid
29 dage siden
2Dig
Det snor sig · i spiraler som drømme · gråt og blåt · min næste vibrere... [...]
Digte · fortabt, røgdamp, forelsket
1 måned siden
6Tre år fra min barndom
Fra jeg gik i 1. til 4. klasse boede vi på en lille landsbyskole ... [...]
Livshistorier · barndomsminder
1 måned, 9 dage siden
6Gårdspladsen
Det var sne vinter · trappen var kold at sidde på · lige flyttet ud p... [...]
Digte · tilbageblik
1 måned, 13 dage siden
7I himlens skel
At stille andre tilfreds, · at gætte hvad de ønsker og forventer, · a... [...]
Digte · tankespind
1 måned, 28 dage siden

Puls: 69,6

Publiceret: 11
Afgivet: 46
Modtaget: 45
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Isen størkner jorden,
mit store askebæger malkespanden knager ind imellem
med sit is vand i bunden,
fuglene sværmer i granen,
hvor jeg fodrer med fedtkugler og frø.
Katten Mira farer rundt i kuller,
op i træer, ned igen og rundt om huset,
hvor vi bor.
Nu bliver det aften igen.
Da jeg skal tænde lyset i det lille træhus ned mod skoven,
ser jeg et mørkt dyr lidt større end en kat
og mindre end ræven liste væk med sin lange hale.

Jeg kalder, går ude og kalder på Mira,
bange for mårhunden
og tænker på sneen i morgen,
udsigten til blæst fra nordøst og mere sne.
Nu fik vi vinter.

Jeg leder efter håbet inden i mig selv,
tænker på lyset der blev væk igennem tiden,
på håbet der blev mast med tunge sten, jeg ikke så,
da de trumlede lydløst hen over mig,
fordi jeg var ung og ikke så mig for.
Men jeg ved,
at sådan er livets skær,
og jeg hader mænd der styrer alt for meget,
som de aldrig selv kan se.

Men nu leger Mira under fugletræet,
lettelsen sender glæde og varme ind i kroppen,
så kan vi gå ind
og forlade de kolde farlige dybder.
Jeg tænker på hulen,
jeg så i diget ved skoven sidste forår
som nu næsten er forsvundet i jordskred,
jeg tænker på ødemarken,
som vi bor i,
og jeg ved,
når håbet finder retningen igen
og tænder lys i mørket,
vil jeg følge det tyst.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/01-2019 01:01 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 247 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.