København. Din svimlende storhed har ført store mennesker i forfald. Din flyvske og forførende facon forfører mine lyster. Du fylder mig med kemikalier. En torsdag aften. Du befaler mine lysters dybeste begær, men bedrager min fornuft gang på gang.
Kigger ud over discokuglens skær og ser kun flydende skikkelser. Svedende ecstasy-tårer falder mod gulvet. Mens massen bevæger sig unisont, som et flydende hav af ecstasy-tårer. Danser som en sindssyg og har det som en sindssyg. Så sindssygt ufornuftig, når man har den der sindssygt vigtige eksamen. Den der eksamen. Den der bestemmer over dit liv. Den der, der siger til din mor om du er succes eller skvat. Den der, der siger til dig selv om du er succes eller skvat. Den der, der siger til samfundet om du er succes eller skvat. Den der, der heldigvis først bestemmer kl. 08:35. Indtil da har København magten over mig. Indbringer mig i et hallucinerende univers, hvor det kun er en uvirkelig virkelighed, der er min virkelighed. Den der eksamen, den bliver en hallucinerende uvirkelighed i en uvirkelig virkelighed. Jeg elsker det. Skriger i min ecstasy-rus, at jeg elsker dig. Slørrede og utydelig ansigter stirrer. Deres censurerede ansigt smiler. Smiler i mod mit sindssyge smil. Et pigebarns smil smiler ekstra stort. Stirrer sexede. Siger sensuelt, at vi skal have sindssyg sex. Så det gør vi.
Vågner kl. 08.00, som et sindssygt lyn har slået ned på mig. Føler mig sindssygt smadret og sindssygt træt. Smider pigebarn ud. Ser på min nu smadret telefon, at min kæreste har skrevet. Skrevet; "skulle du ikke sove hos mig?!". Skriver tilbage, at jeg bare smed mig på sofaen i går og faldt i søvn med det samme. Føler mig så sindssygt ufornuftig og min samvittighed spiser langsomt alt min selvtillid. Ser på klokken og skynder mig afsted. SKAL få det 12-tal.
Alle mine celler sitrer. Står udenfor og venter. Har styr på mit shit. Stoler ikke på mit sind. Lader mig styrer af en tanke. Siger; "du skal, du kan og du vil", selvom kroppen siger: "du sitrer, du siver og du falder snart". En dør går op og en lærer siger; "så er det nu". Smiler og siger; "Så er jeg klar", selvom jeg er sindssygt bange, og kroppen stadig sveder ecstasy-tårer. Håber de ikke ser det. Sindet er klar. Lukker kroppen ude.
Kigger ekstatisk på et stykke papir. Skinner blankt 12. Skinner på tænderne, som sidder på et stort selvtilfreds smil. Siger tilfreds til migselv; "Du er en success". Skriver hurtigt til min kæreste. Skriver undskyld. Skriver at jeg elsker dig. Spørger om vi skal tage ud og fejre dig. Skal lige til at sende beskeden, da jeg ser, at der er poppet en besked ind. Søren siger, at han er i København i dag. Han spørger om vi skal ud og drikke os stive. Min krop er smadret og sindssygt lettet. Skal aldrig mere ud.
Ser dog fingrene slette min besked og skrive; "det vil jeg gerne". Skal til endnu en eksamen på mandag. Mangler stadig at læse op. Men står endnu en gang med ecstasy-tårer ned af mine kinder.
København jeg hader at elske dig.