En hilsen fra Spanien


7 år siden 6 kommentarer Kortprosa

6En hilsen fra Spanien
Mikael Gramstrup Henriksen var en flot mand, og han vidste det. H... [...]
Kortprosa
7 år siden

Puls: 2,8

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Leif Emil Rasmussen (f. 1954)
Mikael Gramstrup Henriksen var en flot mand, og han vidste det. Han havde et godt job med masser af forretningsrejser, hvor han kunne udfolde sig og gøre sig gældende. Alle beundrede hans evner. Kvinderne havde altid været tiltrukket af ham, og han havde altid udnyttet det.
   Men kun kortvarigt.
   Græsset på den anden side var jo altid grønnere.

He he. Han elskede det.
   Hans kæreste var ikke noget særligt, syntes han, men hun var et godt parti, så han måtte nok hellere gifte sig med hende. Gifte sig? Han der elskede det frie og uforpligtende liv! Ak ja, hvad gør man dog ikke for at få andel i nogle millioner og et godt job hos svigerfar.


I øjeblikket slængede han sig på altanen til den penthouse lejlighed, Gittes forældre ejede, og havde lejet ud til dem på favorable vilkår.
   Solen skinnede og varmede ham dejligt. Han nippede til den drink, han havde mixet. Livet var dejligt. Han lod sine tanke flyve tilbage til forretningsrejsen til Spanien i sidste uge. Han smågrinede ved den succes, han havde haft. Også det forretningsmæssige!

Ding dong!

Hvad var nu det? Havde Gitte glemt nøglen?

Han åbnede døren. Det gav et sæt i ham, da han så den unge mørkhårede kvinde, der stod på dørmåtten. Hans spanske erobring! Maria! Her i Danmark. Hvordan fanden gik det til?

"Hi, Mikael, you said that you would like to see me again," sagde Maria med et stort indsmigrende smil. "So here I am."

"How did you find me", stammede Mikael.

Tankerne kørte rundt i hovedet af ham. Hvad fanden bildte hun sig ind? Var hun ikke klar over, at det var et engangsknald. I hvert fald ind til han kom til Spanien næste gang.

"Internet, Mikael. I checked the website krak.dk. There is only one in Denmark with the name Mikael Gramstrup Henriksen. Easy, my love." Maria fortsatte kælent: "I can stay here for a couple of days. Do you remember our nights in Spain?"

For første gang i sit liv var Mikael rystet!

Pludselig hørte han det!
   Trin på trappen. En person var på vej op. Han kunne genkende lyden. Det var Gitte. Nu vælter verden! Hele hans dejlige liv!

Men den forpulede spanske frille skulle ikke få lov til at ødelægge hans liv.

Ondt stirrede han på hende og hvæsede: "I don't want to see you. Get your fucking ugly ass out of here. If not, then I will kill you. No one will ever miss you." Mikael smækkede døren i.

Maria spærrede øjnene op i skræk. Hun snurrede rundt og løb hulkende ned ad trapperne. På etagen nedenunder passerede hun en kvinde, der var på vej op.

Gitte lukkede sig ind og kiggede på Mikael, der stod i køkkenet. Hun fornemmede, at der var noget galt.

"Hvem var den kvinde, der kom ned ad trappen? Hun kom fra reposen ved vores lejlighed."
   "Øøøhh ...det var en dørsælger. Jeg afviste hende."
   "Hun så ikke ud til at være dansker?"
   "Nej, hun var vist spanier."
   "En spansk dørsælger, i Danmark??"

Mikael var på hælene.

"Nå, skat," smiskede han, "jeg går lige i kiosken og køber en avis." Hurtigt var han ude af døren.

Gitte satte sig på en stol og kiggede eftertænksomt ud i luften. Hvad skete der egentligt i deres liv? Mikael på forretningsrejse i Spanien. En spansk dørsælger, der græd på vej ned ad trappen. Købe en avis? Mikael læste sgu aldrig aviser, kun Euroman. Hun havde hørt rygter om Mikael. Var det mon rigtigt?

Efter et stykke tid, traf hun en beslutning. Godt at det var hendes navn, der stod på lejekontrakten.

Mikael kom tilbage med en avis under armen. Han var utryg. Der var noget galt. Da han kiggede på Gitte, vidste han, at løbet var kørt. Han fattede sig. Hun kunne rende ham et vist sted! Hun var alligevel ikke god nok til ham.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 23/12-2017 11:04 af Leif Emil Rasmussen og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 644 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.