"En dejlig torsdag"

Jeg står og sætter kaffe over, da jeg gennem vinduet ser postbudet ude på vejen. Jeg beslutter mig for at gå ud for at hente posten. Undervejs kommer jeg forbi indkørslen, hvor jeg ser bilen stå. Da jeg passerer den, kommer jeg pludselig i tanker om, at jeg jo egentlig skulle ud at købe en ny sav. Den gamle er rusten og mangler flere tænder. Lidt efter drøner jeg glad ud af Randersvej i retning af Silvan. Det går da rigtigt godt tænker jeg, og jeg når faktisk ret langt ud før det slår mig at Silvan da vist ligger på Viborgvej. Efter lidt omkørsel lykkes det mig så endelig at finde Silvan. Der går jeg så ind og køber en fin ny fukssvans de har på tilbud, og føler selv at jeg har været heldig og meget dygtig. Efter at have været rundt på parkeringspladsen og ledt efter bilen i en halv times tid, begiver jeg mig endelig hjemad. På hjemvejen ser jeg at bilen er løbet tør for sprinklervæske. Da jeg kommer hjem står jeg ud, og for nu ikke at glemme det, åbner jeg kølerhjelmen, og lukker så døren til skuret op. Jeg skulle vist have en slat sprinklervæske stående, tænker jeg imens jeg lader blikket glide rundt. Først får jeg øje på en splinterny fuksvans med prismærke og Silvanskilt på. Aha tænker jeg ...den er da helt ny. Men glemmer hurtigt, at jeg nu er ejer af to ens splinternye fukssvanse fra Silvan, da jeg får øje på dunken med gødning til drivhuset. Uha-uha tænker jeg ved synet af gødningen. Der har været 25 graders varme og fuld sol i flere dage, så drivhuset skriger helt sikkert på vand. Jeg går derefter straks ud og åbner for vandet. På vejen tilbage passerer jeg plænen der tydeligvis er blevet alt for lang. Lidt efter er jeg så i fuld gang med at slå plænen, da jeg så vidt jeg husker, ikke rigtigt har andet at lave i dag. Midt i plæneklipningen kommer jeg så i tanker om at jeg da vist aldrig fik min morgenkaffe. Det må der da være tid til som pensionist, og jeg går derfor ind for at tage min velfortjente morgenkaffe. Da jeg kommer ind ringer telefonen, og jeg tager den. Det er nogle af vores venner der inviterer os i sommerhus næste weekend. Jeg synes det lyder rigtig godt, og siger straks ja tak, så de hurtigt kan komme i gang med at forberede det hele til turen. Da jeg har lagt røret på får jeg helt tilfældigt øje på kalenderen der ligger foran telefonen. Da jeg slår op på datoen ser jeg til min store skræk, at der står en anden aftale i kalenderen, på den samme dato som sommerhusaftalen, jeg lige har indgået. For at det ikke skal være løgn er der rent faktisk tale om min kones fødselsdag, hvor jeg har lovet at tage hende med ud at spise sammen med vores datter og svigersøn. Det har været aftalt i lang tid, og jeg ved at min kone glæder sig meget. Efter at have drukket min kolde kaffe lægger jeg mig lidt på sofaen og slapper af. Jeg er lidt træt for der har jo været meget at se til i dagens løb. Da jeg ikke lige kan komme i tanker om andet jeg skal, tager jeg en lille velfortjent lur, og bliver først vækket da min kone vender træt hjem fra arbejdet.
   "Nååe..." siger hun smilende og fortsætter... "Hvad har du så fået dagen til at gå med min ven..?" "Tjaaaaeee..." svarer jeg nølende, og tænker, så hjernen koger...dog uden at den producerer et fornuftigt svar...jeg har på fornemmelsen at jeg har haft susende travlt hele dagen, men kan ikke præcis huske, hvad det er jeg har haft så travlt med. Når jeg leder i min hukommelse er det som at kigge ned i en kulsort kælder.
   Min kone undrer sig sikkert over hvorfor mon posten stadig ligger ude i postkassen, kølerhjelmen på bilen står vidt åben, indkøbet af de to nye helt ens save, at plæneklipperen står ude midt på den halvfærdige græsplæne, og at drivhuset efter 5-6 timers vanding er ved at drukne. Men hun tager det pænt og er meget forstående. Godt at hun endnu ikke har kigget i kalenderen. Sandheden om dobbeltaftalen tror jeg at jeg udsætter til i morgen. Det kan jeg vel nok huske at fortælle hende. Og det haster vel ikke så meget ...det har jo allerede været en hård dag.