Come on-a my house, I'll give you peach and pear and I love your hair, oh...
*
Selv når de havde skændtes allerværst, for det meste fordi Michelle ikke engang havde gidet vente indtil deres forestående tørlægningsperiode med at gå på jagt efter sin næste udfordring, sin næste nedlægning, elskede Shiori hendes hår som gal. Elskede dets solnedgangsnuancer, det orange over i det gyldne over i det røde som changeringerne på specielt spiseklar frugt, ferskner og blå vindruer og de dér sure madæbler af det pureste guld.
*
På Rosenknoppen talte man om det, både højlydt og lavmælt, når Shiori kom alene, for det skete ikke særligt ofte, ikke udenfor professionelt øjemed og selv da. Ordene rejste hurtigt fra den ene ende af det snævre rum til det andet, enden med den lille scene og baren i en halvcirkel omkring som det stiliserede billede på en livmoder og æggestokke. "Det er sgu lidt som i en skede herinde," havde Nora, deres kvinde på slagtøjet, engang pointeret, endda som noget af det allerførste hun havde kommunikeret til Shiori, efter Michelle havde inviteret hende ind i bandet, efter hun havde tilgivet hende hendes indtrængen og Shiori havde grinet indtil tårerne trillede. Smilede stadig hver gang hun kom i tanke om den beskrivelse, hvilket hun gjorde per automatik, når hun trådte indenfor de trange vægge. Selvfølgeligt mindede Luxembourg Citys eneste lesbiske klublokaler om en kvindes underliv, det kunne vel ikke være anderledes.
Ligesom det ikke kunne være anderledes, at hun havde klædt sig på i en vintage, 50'er-inspireret kjole der ville passe perfekt til, når Frankie-boy blev sat til at synge I Get a Kick Out of You over højtalerne, som han altid eventuelt gjorde, fordi man på Rosenknoppen spillede jazz, også når Tramway Tracks United ikke var på programmet selv.
*
Shiori elskede de aftener, hvor de gik ud som et par, hvor de kunne lege påklædningslege sammen. De var ikke samme størrelse, kunne ikke låne hinandens tøj og Michelle havde desuden en helt anden stil, 20'er-vild og 30'er-chic i kontrast til Shioris egen halv-konservative, pastel-50'ere, men i stilheden imens de lynede sig ind og ud af deres designergenbrug, eksisterede en forståelse imellem dem som hørte sig netop denne unikke kontekst til. Michelle ville kærtegne hendes hage, samtidigt med at hun holdt Shioris hoved stille, så hun kunne lægge hendes læbestift i et diskret, men stadig mærkbart lag, et lag der var tykt nok til at det ville efterlade spor på Michelles hud senere, når de kyssede ude på Rosenknoppens toiletter.
*
"Lyst til at danse, Shiori," spurgte Alice på et høfligt engelsk og så virkeligt sød ud i sine højtaljede bukser med 70'er-spragl og dertilhørende flæsebluse, men sandheden var at Shiori altid gik alene på klub, når Michelle havde været alene på klub først, fordi atmosfæren var tilpas og musikken bedre endnu, hun gik aldrig på jagt som Michelle gjorde, ofrede ingen for sin lysts skyld, heller ikke Michelle. Ikke engang Michelle. Slet ikke Michelle og Michelles smukt røde hårpragt.
Så Shiori poppede sugerøret på sin sol og sommer-farvede Pina Colada ud imellem læberne, lænede sig tilbage, hvor hun kunne få ordentligt øjenkontakt med den anden kvinde og på samme tid ignorere hendes sædvanlige gruppering, Agnès og Claire og de andre, der lod som om de dansede bag dem, men de vidste vist alle sammen bedre end at lade sig narre. "Nej tak, jeg er her mest for musikken," svarede hun.
Alice nikkede, kastede et blik over på Vincent Fortesque for enden af baren - og den balletdanserkæreste Shiori aldrig kunne huske navnet på, men parret var kendt for at komme på stedet af samme grund, selvom de ikke ligefrem hørte til klientellet, nok nærmere til naboklubben, In&Out, med dets dunkende techno der efter midnat altid kunne fornemmes gennem væggen som en dirrende understrøm.
"Sig til, hvis det er," overlod hun valget til Shiori, men Shiori sagde aldrig til, hun sagde altid fra, det havde hun nemlig ikke selv noget problem med.
*
"Musikkens og sangens muse," kunne Michelle lide at hviske ind imod hendes hals med det lille smil om munden som Shiori kunne mærke, når hun kyssede sig vej ned af hendes krop. "Du underskønne, til inspiration og til ophøjelse..." Længere ville hun sjældent nå, før hun kom til navlen og derefter var det hovedsageligt Shiori der talte. Talte for dem begge to, men slet ikke i de samme termer, meget mindre sammenhængende, meget mere basalt.
*
Når hendes forældre kom på besøg, mistede hun altid lysten til sex. Nervøsiteten og spændingerne lagde sig som en tung klump i maven, i halsen, i hovedet og hun kunne ikke koncentrere sig om andet end at få bandet gjort klar til introduktionerne, til det ene gig om året som de ikke spillede på en homobar.
Allerede anden gang det udspillede sig på den måde, fik Michelle nok. Fordi Shiori havde travlt med sine forældre, hørte hun ikke om det indtil et par dage efter, men som altid skulle hun skam nok høre om det på et tidspunkt og også hurtigt nok. Om ikke andet hang det i luften, pigens parfume og implikationerne.
*
Ved tre-tiden, efter fire stive timer i sit eget selskab og med endnu et tomt glas skubbet lidt til siden foran sig på bordet, måtte hun udgøre et ret trist syn, i hvert fald vandrede Dick, deres butch bartender fra en anden tid, måske 30'ernes Berlin, over og afleverede en martini on the rocks med fin lille lemon twist fra Vincent Fortesque som skålede i hendes retning, da hun så over på ham. Hun smilede til ham, sippede også denne nye og uden tvivl sidste drink i rækken med nydelse. Hun måtte hellere tage en taxa hjem, i hendes tilstand skulle Dick uden tvivl nok sørge for en, man tog sig af hinanden på disse kanter.
Medmindre man var Michelle, selvfølgeligt. Medmindre man var Michelle.
*
Da hun åbnede døren ind til sin lejligheden, stod lyset i stuen allerede tændt og hun vidste hvad det betød, før hun overhovedet fangede et glimt af Michelle i sin slidte pyjamas siddende på hendes flydersofa i hjørnet. Hun så ulykkelig ud, det gjorde hun altid efterfølgende, det var som en hel lille maskerade de havde udarbejdet efterhånden. Først var de vrede, derefter var de adskilte og til sidst var de bundulykkelige. Hver for sig, men altid hver for sig. Hun havde ingen makeup på og tog sig utroligt afdæmpet ud i forhold til Shioris stiveste puds, hendes clubwear og tilduggede øjne.
"Undskyld," sagde hun, idet døren smækkede bag den anden kvinde, men Shiori var ikke gået, hun gik aldrig, for Michelle undskyldte altid i sidste ende og Shiori var mere varm om hjertet end hun overhovedet kunne formå at være kold i røven.
*
Næste morgen lå de i deres egen lille twist af arme og bryster, med benene viklet ind i hinanden og Michelles hår overalt i Shioris ansigt, det fyldte hele hendes synsfelt, det var rødt og tungt og ligeså smukt som første gang hun så det udslået tilbage i England, hvor hun troede Michelle bare ville være endnu et one-night stand. Et eller andet sted var processen måske gået i hak, for det virkede på sin vis heller aldrig til at blive andet end det ene one-night stand efter det andet. Imellem dem.
Nogle ting ændrede sig bare ikke. Som for eksempel farven på Michelles hår eller Shioris ubærlige længsel efter netop den nuance.