Byttede
fjerdeklassespigerne på din skole
også glansbilleder
indbyrdes, hinanden
imellem, iblandt, fordi
I var for små til at kende angsten, der
ligger
på lur i virkelighedsklæder? Jeg
elskede selv blomstermotiverne,
forglemmigejerne
fandtes kun i blå
nuancer
dengang,
selv den papirstynde antydning
af frygt, stadig bøjelig mellem
fingrene, som ellers hørte sig
syvende klasse og
voksenlivet
til,
var simplificeret for
vores tilbageværende
barndoms skyld. Jeg
byttede mig til megen
forglemmigejsglans i
frikvartererne, antydningen
vejede tungere
på
mine skuldre, tror
jeg, jeg tror, jeg
var et ængsteligt barn og
jeg gik med papirvægte
i lommerne.
Nu
er vi blevet store, men
glansbilleder
er stadig noget vi bytter
os til hos andre og
min største
frygt,
ud over alle verdens vidder,
er at miste dig, frygten
forgrener sig ud i det gule, det grå, ud
i den sorte nat, når
din væren i mit liv og horisonternes
bagsider
holder mig
vågen.