1. December 1996.

-Hej, Nillerdrengen, vi kan lige nå det, siger Taekwondo-Christina. - De faste pædagogger kommer først om tyve minutter, det er sgu tid nok til at koge dine to æg med varmen fra min morgenånde, fortsætter hun.
   Jeg mærker et svagt smil brede sig i mine mundvige, mens hun sniger sig ind under dynen. - Skal du varmes op først...åh, hvor har jeg brug for det her, men du kommer ikke ind i mig. Da jeg tager et hurtigt greb i tangaernes strop, sætter hun hænderne i hofterne, med fingrene bagud og skyder brysterne frem. Hun smider hurtigt mine underdrenge over mod tekøkkenet, og de lander på kaffemaskinen. - så planter hun sig overskrævs på mig, stadig med et tag i tangaernes stropper og roterer med revnen rundt om mig, til jeg står som et juletræ.- Nillerdrengen, ikke bevæge dig, ikke bevæge dig, ikke bevæge dig.

Morgenmødet forløber næsten som det plejer. Men Johnny har problem med bus-Johnny. Johnny sømand åd bus-johnnys pulver-bearnaisse i går og han opdagede det, så den flotte signet ring, der understreger hans mandighed på det store bybus-rat hver morgen, plantede lige et fantomet aftryk lige over Johnny Sømands øjenbryn, og blodet var sgu svært at stoppe, det tapløb, mere end Taekwondo-Christina gjorde på mit lille kammer for en halv time siden. Klokken er 8.10, og endnu engang undrer jeg mig over, at kaffe altid skal være så tynd bare fordi man er i det offentliges regi.

Nogle dage tror jeg jeg bør være her, bo her, og tager velvilligt imod de nye sygeplejeelevers klodsede måder at stikke nåle med medicin ind i mine baller hver anden mandag nede på afdeling P 11, som er dagafsnittet, hvor vi kommer og spiser frokost. Tonny fra NA kalder hospitalet for farmen, og jeg er paranoid og tror det er fordi det er hans måde at gøre grin med min fars gård på. Du skal blive på farmen for evigt, griner han, og i mit indre sind, tænker jeg at det betyder jeg aldrig slipper løs af min fars indflydelse og kløer i mig. Der er ikke den kontrol i verden, der overgår, at Daddy Cool altid vil tale fortroligt med mig, når han er mest beruset. Det er det jeg har lært om tæthed, den skal foregå fuldstændig uansvarlig.

Om eftermiddagen skuffes jeg på Taekwondo-Christinas dørtrin. -Jeg ser serier, siger hun. -Hva', siger jeg, det var ligesom om du var tæt på selv at, du ved, være rigtig med, i morgens, Stina, siger jeg blødt. -Nillerdrengen, jeg ser serier, det er december, mor er ikke varmestue for små drenge, Niller, siger hun kort og hårdt til mig, og skruer op for tv. - Går vi videre, så vil du bare i røven, Niller, jeg kender jer fyre, siger hun, hiver et spejl op fra sin taske og sætter læbestiften perfekt. Hun er den eneste jeg kender der gør en dyd ud af at lægge perfekt make up, når hendes yndlingsserier skal checkes ud og checkes af i colortossen.
   -Stina for fanden, jeg har Pepsi-Max med, vi sku--- - Okay Niller, stil den på bordet, skaffer du chips - så har jeg nye bånd til videomaskinen, så optager jeg serien, men ikke i numsen Niller.

På mange måde kan jeg bedst lide det, når jeg har støvler på, og hun trækker bæltet ud af mine jeans, og jeg løfter røven lidt og hun trækker ned, og hun i den der satin natkjole trækker spor fra den våde fisse på min mave og l-a-n-g-somt glider ned over mig, helt til roden. Hun kender sig selv så enormt godt, og ved hvor hun skal holde sig lige derefter, med mit pikhovede lige indenfor varmen, og lade det smutte engang imellem op og køre race på clitten. Stina, det kunne blive et sted udenfor byen, hvisker jeg, jeg får sorte penge fra sjakjobbet på morgen-grønttorvet, kommunen kommer ikke efter os...Niller, vi snakker bagefter, hvisker hun og lukker munden på mig, på den måde hun ved hun bedst kan, med lange tungekys, der får det til at snøre sig sammen i mine nosser, hun allerede en gang har tømt som dette års første julekalender-kolli. Hun er kollossalt betydningsfuld i mit sind, og knepper mig så hendes størrelse i mit sind fortrænger den størrelsen effekten af medicinen har. - Du står så stiv, siger hun- de andre bliver impotente af det gift de sprøjter ind i jer nede på farmen, siger hun.