"Se mor et skib!" råbte den lille dreng mens han traskede ned gennem havnens gader med sin mor i hånden. "Mor hvorfor er far aldrig hjemme?" sagde drengen mens han kiggede ned på fortovet, "din far er ude at sejle rundt i verden, det ved du også godt".


Den forsvundne båd
   Det var morgen, Mads var lige vågnet og solen skinnede skråt ind af hans vindue, og ind på hans blå dyne med havfisk på. Døren blev åbnet ind til 5 årige Mads. Det var hans mor, som begyndte at rode inde i hans skab, for at finde noget tøj til ham. "mor, kommer Mette hjem i dag", spurgte mads som lige havde tumlet sig selv ud af sengen, og løbet hen til skabet hvor hans mor stod, med hans ynglings trøje som var lyseblå, med et skib i midten og et par cowboy bukser. "ja, det gør hun" sagde moren og kyssede Mads på panden, og gik hen og redte Mads seng, mens han stod og tog tøj på. Da sengen var redt og der var blevet rullet fra, gik moren nedenunder til køkkenet med mads i hælene. Mads satte sig ned på en stol, og moren satte en tallerken med en bolle, med smør og pålæg foran ham. Mads spiste, og mor stod og vaskede op. Mads skulle i børnehave om en time, og det glædet han sig helt vildt til, for i går havde han nemlig fødselsdag, hvor han havde fået en båd, som han var ælde vild, for at vise frem til de andre børn i børnehaven.
   "Mor, hvornår skal vi hen til mormor og morfar igen?", sagde Mads imens de kørte hen til børnehaven. "vi skal faktisk der hen i næste uge mads", sagde Marianne da hun køre ind på parkeringspladsen. "der er Søren" siger mads, og peger fremad. Inde i børnehaven viser Mads sin båd til Søren, da hans mor er gået. "fuck hvor er den sej siger Søren," med åben mund. "ja ikke, og du må ikke sige fuck Søren, det siger min mor". "Det ved jeg godt, det siger min mor også".
   Da det bliver tid til middagsmad, kommer Mads yndlings pædagog Thomas. Alle børnene sidder med et stort smil om læberne imens, de råber hej. Thomas sætter sig ved samme bord, skråt overfor Mads. "hey," bliver der næsten råbt, og der bliver helt stille. Det Birgitte, hende som mads ikke bryder sig om, for hun lyder altid så sur når hun snakker. "Thomas" visker mads, "Du skal se min båd". Thomas kigger på Mads, " det vil jeg meget gerne efter vi har spist mads," siger han med et smil, og Mads smiler igen, med så meget glæde, at det næsten hopper ud af ham.
   Efter middagsmaden, suser mads hen efter sin båd, som ligger inde i legerummet. Men da Mads går der ind, kan han ikke finde sin båd nogen steder. Mads øjne bliver fyldt med vand, og hans ben er ved at knække under ham, som en tændstikmand der er ved at blive sat ild til. Han får en klump i halsen, og den første tåre triller ned af hans kind. Han snøfter og tørre sine øjne med hans ærme. "Hvad er der galt?" høre Mads en stemme sige og vender sig om.
   Det var Annika. Annika holder sig altid tilbage, og snakkede næsten ikke med nogen. Hun har langt lyst hår og blå øjne. Hendes tøj er altid krøllet, men i fin stand. Hun er ikke meget lavere eller tyndere end mads, men hun spiser aldrig særlig meget.
   " Min båd er blevet væk", siger Mads med gråd i stemmen. "Hvor så du den sidst", spørger Annika. "Jeg lagde den her inde i legerummet, på gulvet over ved vinduet". "Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde den" siger Annika, og trækker på smilebåndet.