Hendes navn var Natasja. Hun havde blå øjne, brune øjenbryn, kort lyst hår og et af de dér grin, som fik alle drenge hjerter til at smelte.
Og han elskede hende! Ja faktisk elskede han hende mere, end han elskede mig.
Hun var sportstypen. Typen som løb om tirsdagen og svømmede om onsdagen.
Hun havde en stram veltrænet krop og mindre bryster end mig.
Og jeg var bare, uveltrænet, havde hænge patter og en delle for meget. - Og hvis han spurgte, sagde jeg nej-tak til en løbetur, for at ligge under tæppet på sofaen og drukne mine følelser i sukker.
Hun var typen alle kunne lide, typen som kunne lide alle også sig selv. Og ikke mindst, var hun typen som fik klamydia lidt for tit.
Og jeg, ja jeg ville ikke have noget i mod, hvis hun kyssede en kølerhjelm eller tre. Hun måtte da også gerne kysse min!
Og der stod jeg så, med næsen presset imod hendes beskidte rude og betragtede hendes grimme fjæs, som med et hedt blik allerede havde klædt ham af.
Hun knappede med stille bevægelser hendes røde skjorte op, mens hun vred hendes hofter i ottetaller og gik lidt i knæ.
Og dér sad han bare, dybt fokuseret, med åben mund, røde kinder og halv nøgen i hendes sofa.
Hun gik tættere på ham. Smed den røde skjorte i lænestolen og satte sig i hans skød.
Han kyssede hende. Kærtegnede hendes hals, med hans bløde læber og prøvede ivrigt på at åbne hendes BH.
Det sitrede i min krop og vreden indeni pumpede sig rundt, som blodet i mine åre. Jeg rystede, dirrede og varmen af vrede gjorde mine kinder rosenrøde.
Jeg rev min mobil op af lommen, tastede hans navn ind på skærmen og ringede op. Han kiggede på den ringende mobil, trillede øjne og lagde den fra sig igen.
Han satte endnu engang sine perfekte læber mod hendes hals, kærtegnede hende blidt, bed hende i øret og fik langt om længe frigjort hendes bryster fra det monstrum af en BH.
Mit hjerte galoperede, og selv ikke min tykke vinterjakke lagde skjul på det bankende hjerte. Den kolde kulde gav mig et sus i maven, nev i min marv og gjorde mine brystvorter stive.
Og atter engang prøvede jeg uforgæves at ringe ham op igen og igen. - Men han var kold, iskold.
Jeg fandt en lille sten. Ja, som helt tilfældigvis lå lige foran min højre fod. Jeg samlede den op, gnuppede den mellem mine fingre, og efter et sekund overvejelse, kylede jeg den imod ruden. De ignorerede stenkastet. Jeg stod igen med næsen trykket mod ruden, betragtede de halvnøgne kroppe, og lod vreden pumpe sig lidt mere rundt. Mit højre ben trampede foran det venstre og hoveddøren var kun få skridt væk nu. Min finger pressede sig nådeløse mod den lille hvide knap, som fik en lille højtaler til at bimle.
Jeg løb spændt om mod vinduet, men stadig ingen reaktion...
Endnu engang løb jeg om til døren. Hamrede min knyttede hånd på døren, pressede ringeklokken ind og løb atter engang om til vinduet.
Hede kys, hænder over det hele, halv nøgne kroppe der gned sig uforstyrret op ad hinanden, var den eneste reaktion.
Jeg stod med mobilen, knyttede hårdt ind mellem mine svedige hænder. Ingen reaktion, hverken af opkald, stenkast, ringeklokken, eller min fede næse som havde dannet et mærke på ruden. Jeg forsøgte igen, og denne gang skete der faktisk en reaktion.
"Lykke. Lad mig nu være..." Hans stemme var rolig, men irriteret.
"Det var aldrig mig du elskede!" Jeg hævede min stemme, som var fyldt med gråd.
"Jo, det gjorde jeg faktisk. Men det var ikke gensidigt. Du elskede mine penge."
"Læg nu på..." Hviskede Natasja i baggrunden.
"Du har givet mig klamydia, din nar!" En tåre trillede på min kind. Hvis det bare kunne afholde ham fra at gå i seng med hende...
Han blev stille og smed røret på...
Jeg fandt endnu en sten - en endnu større sten. Kastede den mod rundet, som på et splid sekund blev til mere end titusinde små glasskår.
De sprang op fra sofaen, kiggede forvirret rundt, og fik øje på mig i min blå jakke.
Min finger fik en spontan rejsning.
"Du har gjordt mig gravid, dit svin."