Det forbløffede ham at Sita græd. Hun hulkede ikke. Stod bare der, mens tårerne strømmede ned ad hendes kinder.
   Hun stod med mælkespanden i hånden. Lænet op af den lerklinede staldvæg. Koen Rosa skrabede i halmen, for dens yver var fyldt.

Sita sørgede ellers altid for at tingene blev gjort. Det var godt at tjene sammen med hende, selvom hun syntes, han var en fjollet knægt. Hun var atten år og altså to år ældre end ham. En voksen kvinde. Køn og klog.
   Sammy ville fange hendes tårer. Stryge hendes kinder med blide fingre. Men han hang fast i gulvet.. Tør i munden. Hul i maven.

Om lidt spurgte hun, hvad han gloede på. Gjorde sin stemme hård og strøg selv sine tårer væk. Troede han.
   Men hun stod bare der. Pludselig så lille. Så fortabt. Og sådan kunne hun da ikke bare stå. Så han gik hen til hende. Lempede spanden ud af hendes hånd. Strøg en enkelt tåre op på sin finger og trykkede den mod hendes næsetip, mens han sagte spurgte: "Hvad er der med dig?"

Hun skreg det ud. Med tyk stemme:

"Jeg skal have en unge!"

Sammy pressede de sidste dråber ud af Rosas yver.
   Flere gange, mens han havde lyttet til Sitas skingre beretning, var han kommet til at tage lidt hårdt fat, men han havde hver gang fået beroliget dyret. Det var sværere at få styr på alt det Sita havde fortalt:

Barnet hun ventede var ikke hendes kærestes .Han sad i tugthus og Sita var så ensom at hun havde ligget med både husbond og en karl fra nabogården. Ingen af dem, ville indrømme det.

"Jeg vil ikke stå foran kirken og blive pisket!" skreg Sita. Og det skulle hun have tænkt på noget før. Men i Sammys hoved var der billeder af en skrigende, blødende Sita. Ækle billeder.
   Han drejede hovedet lidt. Så på hende. Hun rystede over hele kroppen..

"Hvis det måske var mit barn, ville jeg ikke lyve om det," tænkte Sammy højt.
   "Måske er det dit," sagde Sita.
   Og det kunne det jo ikke være. De havde aldrig rørt hinanden på den måde

"Jeg er så bange," sagde hun. Igen lille og fortabt.
   Han havde taget hendes tåre. Som et løfte om hjælp. Og nu rystede hun af angst.
   Han rejste sig og lagde en arm om hende. Hviskede i hendes øre: "Ja, måske er det mit barn."

Så græd hun.