Den forestående påske var på vej. Egentligt plejede jeg at besøge min mor i påsken. Men i år var anderledes, fordi jeg var blevet kæreste med Jens Ove. Jeg ville så gerne tilbringe alle fridagene med ham.
   Min mor blev lidt knotten over det, og fortalte at både Lisbeth og Johanna kom med børnene og at de glædede sig til at se mig. Jeg undskyldte mig med, at pengene var små for tiden. Og det var faktisk også rigtig, da jeg lige havde købt nye møbler til stuen. Min kæreste skulle ikke se mine forfærdelige møbler, der var så gamle og slidte. Hans lejlighed var så fin og moderne, og han havde nogle meget stilrene møbler. Og næsten ingen pynte genstande, kunne et par lysestager. Det var næsten for minimalisktisk til mig. Jeg var direkte modsat af Jens Ove. Mit hjem var fuld af pyntegenstande.
   Her til påske havde jeg allerede pyntet om med påskekyllinger, påskedekorationer og meget mere. Han vil nok synes det var for meget. Men jeg elskede mine påske traditioner. I går fik jeg sendt mit traditionelle gækkebrev til min mor. Hun plejede at få påskeægget når jeg kom, men i år måtte jeg sende det over internettet. Det var nu så nemt. Et par klik og dankortet frem, så var det klaret.
   Første gang Jens Ove var her, kiggede han lidt overrasket rundt i min lejlighed, og sagde ellers ingenting. Han så ud til at trivedes med at være her. Og jeg fandt mig også til rette i hans hjem. Engang imellem fik jeg lempet et par potteplanter hjem til ham. Han smilede bare og sagde tak for dem. Det så ud til at han passede dem godt, for de blomstrede fint. Hvor blomster kan gøre meget i et hjem.
   Jens Ove var lidt pedantisk, hjemme hos ham selv, var der altid perfekt ryddet op, og han vaskede altid op lige efter aftensmaden. Vi hyggede os faktisk med at stå og snakke mens jeg tørrede af. Men det pedantiske prægede ham. Han gik altid en runde i sin lejlighed og tjekkede når han kom hjem, også når jeg var hjemme hos ham, og hvis der bare var lidt støv hev han kluden frem, ligeså med gulvet så kom støvsugeren frem. Det irriterede mig grundigt, han lige skulle gøre det, de dage jeg var der. En dag fortalte han endelig hvorfor. Han led af OCD, og forklarede at det var tvangshandlinger, at han havde et stort behov for orden og symmetri, at han var nødt til at tjekke lejligheden hver dag, og gøre rent hvis der var beskidt, ellers fungerede han ikke. Så fik jeg en bedre forståelse, og vi fik talt om, hvad jeg kunne gøre imens, for ikke at blive så irriteret over det. Vi aftalte vi skulle have et fast ritual, at drikke eftermiddagskaffe sammen, som jeg skulle gøre klar og tjekke min mail imens han gennemførte sin tjekrunde.
   Han fortalte, at det kun var hjemme hos ham selv, han havde problemet, hos mig kunne han slappe af, fordi det ikke var hans eget hjem. Det glædede mig, at han kunne abstrahere sig fra det.
   Da Jens Ove kom ind i mit hjem i søndags, kiggede han meget underligt på mit påskepynt" Åh nej, det er for meget! " Kom det fra ham. "Hvad mener du? " Fik jeg spurgt. "Du har alt for meget. Kunne du ikke minimere det?" Jeg stod der og var næsten ved at tude. "Minimere det? " fik jeg fremstammet. "Ja, ellers kan jeg ikke være her" kom det fra ham. Hvad? " Og jeg kiggede chokeret på ham. "Mente han virkelig det? " Jeg måtte sætte mig. " Jamen, sådan har jeg aldrig tænkt på det" sagde jeg, imens jeg søgte efter flere ord. Jeg kan godt lide påske og traditioner og hvad der hører dertil. Og uanset at jeg er 35 år nu, er det en vigtig del af mit liv.
   Jens Ove stod og vred sig. Jeg overvejede lidt situationen. Jeg hadede, at andre skulle blande sig i mit hjem, jeg havde nok været for meget alene de sidste par år. Efter en grim skilsmisse, havde det været svært for mig at lade kærligheden overvinde mig. "Hvad så med julen? Den elsker jeg jo også? " mumlede jeg. "Jeg kan heller ikke lide julen", sagde han. Åh nej, tænkte jeg. Hvad skal vi gøre. Mister jeg nu min kæreste på grund at det her? Vores forhold var ret nyt, men jeg havde aldrig tænkt, at dette ville blive et problem.
   Jens Ove sagde, at han blev nødt til at gå hjem og tænke over det. Og så foretrak han ud af døren. Jeg satte mig i sofaen og så kom tårerne. Skulle det her virkelig skille os ad? Jeg elskede ham virkeligt.
   Aftenen gik uden at jeg hørte noget fra ham. Jeg tænkte, at jeg havde vist min rummelighed over for ham i forhold til hans OCD. Men nu vidste jeg virkelig ikke, hvad jeg skulle, når han nu så tydeligt havde afvist traditionerne jeg havde.
   Pling, så kom der pludselig en sms: Søde skat, kan du sætte nogle at påsketingene ind i din spisestue? Så jeg ikke føler jeg bliver kvalt? Så kan vi jo spise maden ved dit sofabord, hvad synes du skat?
   Jeg måtte lige sidde og fundere over det. Jeg ønskede jo ikke at miste ham. Og endelig kunne jeg godt se, at hans forslag var godt, og ved at sige ja, kunne han føle sig veltilpas ved at være her sammen med mig. Og han havde jo så egentligt anerkendt hvordan jeg havde det med traditioner.
   Så jeg sendte en sms med et stort OK til ham med en masse smil til ham.
   Jeg glæder mig til den forestående påske sammen med min søde kære kæreste.
   Men jeg må erkende at kærligheden har mange kroge der skal overvindes, og at jeg eller vi begge to må være meget rummelige overfor hinanden.