Det var en tidlig søndag morgen på Århus banegård. Jeg var ankommet for at tage det seneste tog hjem til mine forældre, som jeg grundet studiet ikke havde set i et godt stykke tid. Tanken om god mad derhjemme fik min mave til at klynke og snart fandt jeg vej til køen hos McDonalds. Jeg var i god tid med toget, så jeg fandt en plads ude foran ved deres små borde for at spise min slatne burger.
Få minutter senere, fik jeg øje på en fyr der vaklede ud af 7-Eleven. Iklædt krøllet skjorte, fedtet hår og døsige øjne som knap nok kunne holde trit med hans bukkede ben. Han fandt frem til sit hvile, som var en ledig plads ved et bord tæt på mig og fattede en krøllet pose. Herfra fik han trukket en stor, fedtet snegl frem som han durk fik sat tænderne fast i.
Snart kom en medarbejder ud fra McDonalds. En buttet ung pige med opsat brunt hår under hatten og en helt ny og uplettet uniform. Med en klud tørrede hun bordene af omkring os, da den unge fyr og jeg var de eneste passagerer denne morgen. Hun bemærkede ham så, som selve havde for travlt med sin snegl til at tage sig af hende.
"Hejsa." begyndte hun sit møde med ham. Han kastede et sløvt hej tilbage.
"Du ved godt at du ikke må sidde her?" leverede hun med et plastisk smil i ansigtet.
"Hva da?" reagerede han.
"Ja, altså. Du må kun sidde her hvis du spiser noget her fra." forklarede hun yderligere.
Denne situation var så vigtig at han blev nød til at synke sin bid og give et svar.
"Kan det ikke være ligemeget?" spurgte han. "Der er jo alligevel ikke nogen."
"Nej, det kan det faktisk ikke!" svarede hun med lidt for meget positiv energi i kroppen. Så meget at denne energi skar i hans ømme ører.
"Kan du se skiltet dér?" sagde hun og pegede over på et sort skilt, få meter væk.
"Hvad med det?" spurgte han nu med øjenkontakt. Til skiltet.
"Kan du læse det?" fortsatte hun i samme smil.
Han så fra skiltet til hende.
"Nope.." svarede han træt.
"Nå, men altså." forklarede pigen. "Der står: "Kun vores kunder må sidde her"."
Jeg lagde mærke til hvor langsomt og kontrolleret hun udtalte skiltets ord for ham.
"Ok?" svarede han igen, uden helt den store bekymring. "Og hvad betyder det?"
Det varede brøkdelen af et øjeblik, men alligvel nåede jeg at fange revnen i hendes rustning som disse ord forårsagede: et kort glip i hendes venstre øje, som så førte til en kort, nervøs latter.
"Det betyder at du ikke må sidde her, hvis du ikke har købt noget fra os." forklarede hun i et tilbageholdt åndedræt.
Sammen med sneglen igen tyggede han nu på disse ord. Tankerne gumlede frem og tilbage, indtil en forståelse sank ned.
"Så hvis jeg køber noget fra jer, så må jeg godt sidde her?" spurgte han tøvende.
"Ja, det korrekt! Det må du godt!" smilte hun stort, som talte hun med hele sin krop til et døvt barn fra Timbuktu.
Med denne afslutning gik manden ind til køen og pigen fortsatte med at gøre bordene rent. Han efterlod sin halve snegl i sin fedtede pose, som hun dog ikke turde røre ved.
Kort tid efter kom han tilbage. Jeg var nu interesseret, så jeg så efter om hvad han mon havde købt. Jeg kunne ikke se nogen pose eller burger (og så undrede jeg mig også over hvorfor han var vendt tilbage så hurtigt). Først troede jeg at han havde skiftet mening, men det var indtil jeg bemærkede to små, røde poser. Han fandt sneglen frem, rev et stykke fra hver pose og trykkede så på hver, så deres røde masse flød ned og bredte sig ud over sneglen. Sådan blev det ved, indtil den var helt rød. Han lagde poserne fra sig, samlede det tilklistrede kageværk til sig og tog en kæmpe mundfuld af denne røde snegl. Han tyggede nogle gange, sank klumpen ned, slikkede sig om sin røde mund og suttede på sine røde fingre. Alt gjorde han med stor tålmodighed, stor velbehag og sikkert til stor frustration for pigen, hvis ansigt blev rødt og hurtigt forsvandt resten af hende ind i McDonalds. Imens sneglen fortsat dryppede rødt, og forsvandt ned i hans smilende gab.