Hun vimsede rundt. Fra køkkenet til stuen, tilbage igen, ind i soveværelset, greb en genstand med fingrene af den udstrakte arm, på den udstrakte krop, som knækkede på midten og hvilede på tåspidserne, gik tilbage til køkkenet. Alt foregik i en umulig hast, som ville have stresset alle andre end manden på sofaen. Hendes forklæde var vådt og krøllet efter, at hun havde taget opvasken. Køkkenet var igen rent og pænt og stod i kontrast til hendes kaotiske sind.

Manden sad og spiste morgenmad. Han var gået senere i seng end hende og derfor stået senere op. Hun havde ladet ham sove. Han sad med morgenmadsskålen i den ene hånd og smartphonen i den anden. Alt skulle tjekkes. De skulle snart af sted, til en komsammen med hendes familie. Huset skulle være præsentabelt, så tomheden ikke faldt over nullermænd eller forlagte genstande. Og i øvrigt, mente hun, var det meget rare at komme hjem igen.

Hendes åndedræt var blevet væsentligt tungere, hun havde fået sved på panden. Hun så sig i badeværelsesspejlet, duppede ansigtet og sukkede. Hun gik tilbage til køkkenet. Ved siden af vasken stod den. Den beskidte morgenmadsskål. Den stirrede på hende. Hun gik forsigtigt ind i stuen, manden lå nu på sofaen, med en åben avis. Tilsyneladende dybt begravet i alle overskrifter. Havde det ikke været den tykke weekendudgave, ville han hurtigt være færdig, men han lignede ikke én, som ville rejse sig foreløbig. Hun gik tilbage til køkkenet. Skålen skreg nu til hende. Hun strammede læberne og gik resolut ind i stuen.

"Det ville være rart, hvis du ville vaske din skål op. Jeg har lige taget opvasken."

Manden så op fra avisen.

"Det forstår jeg ikke."

Hun var halvt ude af rummet, da replikken faldt. Hun gik ind i soveværelset og lod som om hun foretog sig noget. Hun kunne høre avissiderne blive vendt. Hun var både rasende og ked af det, hun vidste ikke hvilket, der var årsag til de pressende tårer. Hun tog en dyb indånding, tørrede svedperlerne af panden og opfriskede makeuppen. Benene førte hende tilbage til køkkenet, skålen stod der endnu. Af ren irritation vaskede hun den af. Der var fyrre minutter til, de skulle af sted. Hun hang forklædet på knagen og rettede på nederdelen.

Manden rejste sig og gik i bad. Hun gik ind i stuen og dumpede ned i lænestolen. Hun havde vimset rundt hele formiddagen, nu var hun færdig og vidste ikke, hvad hun skulle give sig til.

Det var også dumt med den skål. Men hun havde jo lige gjort køkkenet så rent.

Bruserens hvislen stoppede, manden gik ind i soveværelset og klædte sig på. De mødtes i gangen, iførte sig sko og jakke. Manden kyssede hende på panden. De gik. Hun låste døren efter dem.