Hvilken havn
kan jeg ligge mine ord til ved?
De vipper som sarte skibe i vandet
flyder afsted uden mål
jeg er deres moder
som ønsker en sikker havn
til mine små skrøbelige både
ingen havn har endnu haft plads
eller intet sted har været perfekt
til fortøjning af disse
mine sarteste tanker.
Hvilket øre
kan jeg hviske mine skrøbelige tanker?
Findes der en øregang
hvor de ufiltreret kan glide videre
til en andens tankestrøm?
Vil de ikke
så snart jeg har udtalt dem
svæve ud for at blande sig med alt
hvad de møder på deres rejse?
Tør jeg hviske
mit inderste dyb ud og væk i vinden?