Solen skinnede den dag vi cyklede til stranden. Vi tøser pjattede, grinede, fjantede, ja, alt hvad teenagetøser nu gør sammen. Vi havde ikke kendt hinanden længe, men et bånd var allerede begyndt at fæstne sig mellem os. Vi holdt sammen, os mod de andre! Vi var de seje tøser.. Synes vi jo ihvertfald selv. Sådan er det når man er 16 år, glad, kåd og modig på livet. Vi opfordrede altid hinanden til nye sjove løjer og det var nok også sådan det startede, da vi endelig nåede stranden og så fyrene i vandkanten. Tid til at spille op.
Vi startede med at ligge og fnise og hviske på tæpperne og håndklæderne, om hvem der så bedst ud osv. Da vi badede var det med ekstra høje hvin, for at tiltrække os deres opmærksomhed. Sådan er tøser jo. (kvindelist). Vi lurede over på dem og håbede så sandelig på, at de havde lagt mærke til os og at vi måske ville få øjenkontakt. Der skete nu ikke så meget og snart var det tid til at vende snuden hjemad. På trappen op fra stranden stoppede vi, fnisede og tjattede lidt til hinanden og tog os mod til at vinke ned til de solbrune fyre på tæpperne. Den ene råbte om vi skulle udveksle numre, vi holdte vejret og slap næsten lydløst på samme tid - selvfølgelig! Med bankende hjerte gik vi ned mod dem og vi var noget mere stille end vi havde været hele dagen - spændingen havde os i et godt greb - Hvad så nu?
Vi aftalte at mødes om aftenen og hygge med at høre musik. Hjemturen fra stranden var fyldt med tankemylder. Mit hoved var sprængtfyldt af billeder og ord fra især den ene af drengene - den flotteste. Gad vide om han overhovedet havde lagt mærke til mig? Smilede han ikke til mig? Han havde jo fået mit nummer, så måske ville han skrive? I Netto tikkede en sms ind fra HAM - jeg jublede og et hvin røg over mine læber, ups, heftig rødmen og mit blik fangede lynhurtigt gulvet. Shit, hold dog op med sådan noget. Alligevel var mit ansigt et stort smil og de andre tøser opfangede det straks og indledte godmodige drillerier. Nu skulle tiden bare gå så det kunne blive aften!
To af drengene kom og besøgte os og de andre tøser sludrede med dem. Jeg sad stille og sagde ikke så meget, kiggede kun op engang imellem og smilede forsigtigt til den flotte ved siden af mig. Turde ikke sige et pip, hviskede bare et enkelt ord hist og pist. Han var dog tålmodig og forsøgte at få mig til at snakke, men jeg lo bare stille af det han sagde og gemte blikket væk. Hans øjne var så levende og jeg turde ikke kigge i dem ret længe af gangen, af skræk for at fortabe mig helt i dem.
En aften var der byfest i byen og vi tøser havde fået lov at komme med. JUBII... Vi majede os ud, hyggede, jokede og snakkede om de fyre vi skulle mødes med. Livet var da herligt! Vi mødtes nede ved ølteltene i byen og endnu engang slog jeg blikket i jorden af generthed, men han gik ved min side med en øl i hånden og jeg var lykkelig! På hjemvejen løb de andre fra os og vi gik alene tilbage i mørket. Han, stadig med sin øl i hånden. Vi småsludrede og jeg tænkte virkelig meget over, om jeg skulle tage hans hånd, men jeg turde ikke. Da vi nærmede os afsked den aften satte han sig på en kant og trak mig ned på sit lår, vores øjne mødtes og hans læber fandt mine. Jeg var i den syvende himmel!!! Tænk at det her virkelig skete?! Tænk at være så heldig en pige! Fra den aften var vi kærester og jeg var så glad som aldrig før. Tøserne synes dog, at det tog for meget af min tid og knurrede lidt, men de vidste jo selv hvor ramt man blev når først man var forelsket. Vi var fuldstændig i vores eget univers og forstod intet andet end det der skete mellem os.
Idag er det 10 år siden at vi mødtes og vi er stadig kærester. Jeg var 16 år dengang og han var 19 og det må siges at vi var som ramt af et lyn. Selvfølgelig har vi haft op og nedture og oplevet en masse sammen, men vi elsker hinanden og holder stadig sammen! Han er alt for mig, min bedste ven, elsker, støtte, klippe og kærlighed!